HA EB - bachelor (BSc) i europæisk business
Præambel
I henhold til § 33 i bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen); § 29 i bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen); og § 20 i bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen) har dekanen for uddannelse efter forslag fra studienævnet godkendt følgende studieordning.
Indhold
Kapitel 1: Studiespecifikke bestemmelser
Kapitel 2: Generelle bestemmelser for bacheloruddannelser
§ 12. Undervisnings- og eksamenssprog
§ 13. Forudsætninger for indstilling til en prøve: obligatoriske godkendelsesaktiviteter
§ 14. Til- og framelding til fag og prøver
§ 14A. Førsteårsprøven
§ 15. Omprøve
§ 16. Studieaktivitetskrav
§ 17. Ekstraordinær omprøve og tilbud om ombedømmelse/omprøve
§ 18. Iværksættere
§ 19. Prøveformer
§ 20. Eksamensregler
§ 21. Hjælpemidler
§ 22. Særlige prøvevilkår
§ 23. Afholdelse af prøver i udlandet
§ 24. Bedømmelse
§ 25. Meddelelse af bedømmelsen
§§ 26-27. Regler om beståkrav og prøveforsøg
§ 28. Eksamensbevis
§ 29. Orlov
§ 30. Studieordning
§ 31. Dispensation fra studieordningen
§§ 32-35. Merit
Kapitel 3: Klager
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Kapitel 1: Studiespecifikke bestemmelser
Uddannelsens betegnelse og varighed
§ 1. Uddannelsens betegnelse er bachelor (BSc) i europæisk business. Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in European Business. Uddannelsen giver endvidere ret til at anvende HA i europæisk business som betegnelse for uddannelsen.
Stk. 2. Uddannelsen hører under Studienævnet for bachelor i europæisk business.
Stk. 3. Bacheloruddannelsen er et fuldtidsstudium på 3 år normeret til 180 ECTS-point. Fristen for at afslutte uddannelsen er normeret studietid + 1 år efter den studerende har påbegyndt den enkelte uddannelse. Evt. orlovsperioder tæller ikke med i den angivne tidsramme. Uddannelsen har følgende placering/niveau i den Europæiske Kvalifikationsramme for Livslang Læring og Bologna-kvalifikationsrammen: NQF/EQF-niveau 6, svarende til den første cyklus i Bologna-kvalifikationsrammen.
Stk. 4. Uddannelseslængden angiver det antal studenterårsværk, der er lagt til grund ved tilrettelæggelsen af uddannelsen. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år og svarer til en årlig arbejdsbelastning på 1650 arbejdstimer svarende til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Arbejdsbelastningen omfatter skemalagt undervisning, hjemmeforberedelse, udarbejdelse af skriftlige arbejder, projekter, øvrige aktiviteter i forbindelse med undervisningen samt selvstudium og eksamensforberedelse og -deltagelse.
Formål
§ 2. Bacheloruddannelsen i europæisk business, HA i europæisk business er en forskningsbaseret, interdisciplinær uddannelse. Uddannelsen kombinerer samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, med fokus på europæiske og globale markeder.
Stk. 2. Uddannelsen har til formål at give den studerende en teoretisk og metodisk ballast, der giver evne til refleksion over kompleks beslutningstagning i virksomheden, samt redskaber til kvalificeret deltagelse i tværfaglig problemløsning omkring danske virksomheders internationalisering.
Stk. 3. Bacheloren skal i løbet af uddannelsen tilegne sig metodiske kompetencer til, selvstændigt eller i samarbejde med andre faggrupper eller internationale netværk, at træffe valg, der er solidt forankret i komparative analyser på tværs af organisatoriske, nationale og internationale niveauer.
Stk. 4. Bacheloren skal have videnskabsteoretisk indsigt, der fungerer som forudsætning for refleksion over kompleks beslutningstagen i virksomheden, samt redskaber til kvalificeret deltagelse i tværfaglig problemløsning.
Stk. 5.Bacheloren skal besidde kompetencer til selvstændigt eller i samarbejde andre faggrupper at træffe valg med baggrund i systematiske analyser af samfundsmæssige såvel som erhvervsøkonomiske forhold. Bacheloren skal kunne koordinere projekter og deltage i alle faser af virksomhedens udvikling fra lokal til regional, og fra national til global virksomhed.
Stk. 6. Bacheloren skal i løbet af uddannelsen udvikle sin analytisk og metodisk fleksibilitet, samt evnen til at agere hensigtsmæssigt i fagligt og/eller kulturelt komplekse situationer.
Kompetenceprofil
§ 3. Studienævnet har udarbejdet en kompetenceprofil for uddannelsen, der beskriver uddannelsens mål for læringsudbytte. Kompetenceprofilen findes på her på cbs.dk.
Bachelorer i europæisk business har en bred forståelse af danske virksomheders vilkår i en europæisk og global businesskontekst. Gennem anvendelse af samfundsvidenskabelige teorier og metoder evner bachelorerne således at analysere de udfordringer og muligheder, danske virksomheder står overfor i konkurrencen på europæiske og globale markeder. Den samfundsvidenskabelige indsigt opnået gennem uddannelsen er baseret på teorier omhandlende økonomiske, politiske og kulturelle institutioner, der tilsammen udgør businesskonteksten for danske virksomheder.
Bachelorer i europæisk business har viden om europæisk business og globale markeder (f.eks. emerging markets) og de aktuelle udfordringer for den europæiske økonomi. Dette inkludere viden, der kan støtte en dansk virksomheds evne til at optræde som spiller på europæiske og globale markeder, og fremme forståelsen for den institutionelle kontekst danske virksomheder opererer i på europæisk og globalt plan.
Bachelorerne har gennemgået og reflekteret over grundlæggende videnskabsteoretiske spørgsmål, og lært om og anvendt såvel kvalitative som kvantitative metoder på originalt datamateriale. Herigennem har de opnået evnen til reflekteret og kritisk stillingtagen og at udvikle forskellige typer af viden, som virksomheder lægger til grund for deres beslutninger og strategier med sigte på at fremme virksomhedens markedsposition.
Bachelorer i europæisk business:
kan forstå og analysere grundlæggende økonomiske sammenhænge i virksomheder, herunder strategiske, markedsmæssige, regnskabsmæssige og finansielle forhold,
har forståelse for den institutionelle kontekst, danske virksomheder opererer i på europæisk og globalt plan,
har erfaring med anvendelse af og kritisk refleksion over kvalitative og kvantitative metoder,
kan etablere et beslutningsgrundlag for danske virksomheders ageren på de europæiske og globale markeder,
kan håndtere tværkulturelle udfordringer i studie- og arbejdssammenhænge,
kan kommunikere og forhandle kvalificeret med en bred vifte af interessenter og derved løse konkrete opgaver af forretningsmæssig og strategisk art,
kan indgå i tværfagligt samarbejde med fokus på virksomheders udvikling i en dansk, europæisk og international kontekst,
kan selvstændigt påtage sig opgaver i forbindelse med strategiudvikling,
kan tage ansvar for egen læring og for løbende udvikling af faglige kompetencer.
Indhold og struktur
§ 4. Det er et væsentligt sigte med studiet at opnå et frugtbart samspil mellem samfundsvidenskabelige discipliner. I studiet indgår derfor bl.a. problemorienterede caseopgaver, og flere kurser kombinerer fagelementer fra forskellige samfundsvidenskabelige discipliner. Studiet indeholder et halvt års obligatorisk ophold i et andet europæisk land og afsluttes med et bachelorprojekt.
Stk. 2. Bacheloruddannelsens 1. år tager sigte på at give en introduktion til Europa set med en dansk virksomheds øjne samt et godt/operativt fundament i såvel komparativ analyse som kultur- og erhvervsøkonomi.
Stk. 3. På bacheloruddannelsens 2. år er både den europæiske og den internationale forretningskontekst i fokus, dels som selvstændige emner men også som betingelser for virksomhedens strategiske udvikling fra lokal til global aktør.
Stk. 4. På bacheloruddannelsens 3. år opholder den studerende sig i et land udenfor Danmark, enten gennem udveksling eller et projektorienteret forløb. Tværfagligheden og samspillet mellem studiets forskellige elementer konsolideres med bachelorprojektet.
Stk. 5. Omdrejningspunktet for uddannelsen er således et virksomhedsperspektiv, hvor progressionen – ud over en stigende kompleksitet – er struktureret omkring en bevægelse fra Danmark via Europa til resten af verden.
Bachelorprojekt
Stk. 6. HA-uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, der emnemæssigt falder inden for studiets fagområder. Bachelorprojektet skrives og forsvares mundtligt på engelsk. Formålet med projektet er at give den studerende mulighed for at forbinde og dokumentere en lang række af de faglige og personlige kompetencer han/hun har oparbejdet i løbet af studiet, i én afsluttende prøve.
Valgfag/udlandsophold/internship
Stk. 7. 5. semester er friholdt til specialisering i form af obligatorisk udlandsophold i Europa, eller et andet land uden for Europa, enten gennem udveksling og/eller internship.
Stk. 8. Formålet med valgfag er at styrke og supplere den studerendes profil, dvs. at den studerende har mulighed for at gå i dybden med nogle af de aspekter af fagene der måtte være af særlig interesse for den enkelte, hvorved den faglige profil kan tones mere individuelt.
Stk. 9. Den studerende kan vælge at erstatte nogle eller alle valgfag med et internshipforløb. Et sådan forløb skal aftales af den studerende med en værtsorganisation og godkendes af studielederen, eller den af ham/hende bemyndigede. En studerende kan kun få godkendt et internshipforløb svarende til 15, 22,5 eller 30 ECTS. Kursusbeskrivelserne med læringsmål og eksamensbestemmelser findes i det elektroniske kursuskatalog. Direkte links findes i nedenstående skema.
| Prøvens navn | Prøveform | Bedømmelse | Intern/ekstern prøve | ECTS |
|---|---|---|---|---|
| Internship | Skriftligt produkt udarbejdet hjemme | 7-trins-skala | Intern prøve | 15 |
| Internship | Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt | 7-trins-skala | Intern prøve | 22.5 |
| Internship | Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt | 7-trins-skala | Intern prøve | 30 |
Uddannelsens struktur
Stk. 10. De enkelte kursers omfang i ECTS og deres placering på uddannelsen fremgår af nedenstående oversigt. Kursusbeskrivelserne findes i det elektroniske kursuskatalog. Direkte links findes i nedenstående skema.
1. år -1. semester
| Kursus | ECTS |
|---|---|
| Organisationsteori | 7.5 |
| The European Business Framework | 7.5 |
| Culture and Cultural Economy | 7.5 |
| Mikroøkonomi | 7.5 |
1. år -2. semester
| Kursus | ECTS |
|---|---|
| Strategic Management | 7.5 |
| Intercultural Communication and Management | 7.5 |
| Danmark i et komparativt perspektiv | 7.5 |
| Videnskabsteori og metode | 7.5 |
Kurserne ‘Danmark i et komparativt perspektiv’ og ‘Videnskabsteori og metode’ eksamineres samlet gennem et førsteårsprojekt, der afsluttes med mundtligt forsvar.
2. år - 3. semester
| Kursus | ECTS |
|---|---|
| Regnskab & Økonomistyring | 7.5 |
| Statistics | 7.5 |
| Business and European Governance | 7.5 |
| Political Economy of European States | 7.5 |
2. år - 4. semester
| Kursus | ECTS |
|---|---|
| Finansiering | 7.5 |
| Marketing | 7.5 |
| Internationalisering uden for Europa og kvalitativ metode | 15 |
3. år - 5. semester
På 5. semester gennemfører de studerende et obligatorisk udlandsophold, som enten kan være et udvekslingsophold på et universitet og/eller et internship.
| Kursus | ECTS |
|---|---|
| Valgfag og/eller internship | 30 |
3. år - 6. semester
| Kursus | ECTS |
|---|---|
| Europe and Global Megatrends | 7.5 |
| Virksomhedsstrategi i et netværksperspektiv | 7.5 |
| Bachelorprojekt | 15 |
Prøver
§ 5. Uddannelsen omfatter nedenstående prøver. De enkelte prøvers læringsmål og eksamensbestemmelser findes i det elektroniske kursuskatalog. I skemaet nedenfor er der indsat direkte links til de enkelte prøver.
Prøverne summerer i alt 180 ECTS.
1. år - 1. semester
| Prøvens navn | Prøveform | Bedømmelse | Intern/ekstern prøve | ECTS |
|---|---|---|---|---|
| Organisationsteori | Skriftligt produkt udarbejdet hjemme | 7-trins-skala | Intern prøve | 7.5 |
| The European Business Framework | Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt | 7-trins-skala | Ekstern prøve | 7.5 |
| Culture and Cultural Economy | Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt | 7-trins-skala | Ekstern prøve | 7.5 |
| Mikroøkonomi | Skriftlig stedprøve på CBS' computere | 7-trins-skala | Intern prøve | 7.5 |
1. år - 2. semester
| Prøvens navn | Prøveform | Bedømmelse | Intern/ekstern prøve | ECTS |
|---|---|---|---|---|
| Strategic Management | Skriftligt produkt udarbejdet hjemme | 7-trins-skala | Intern prøve | 7.5 |
| Intercultural Communication and Management | Skriftligt produkt udarbejdet hjemme | 7-trins-skala | Ekstern prøve | 7.5 |
| Danmark i et komparativt perspektiv og videnskabsteori og metode | Skriftligt produkt udarbejdet hjemme | 7-trins-skala | Intern prøve | 15 |
2. år - 3. semester
| Prøvens navn | Prøveform | Bedømmelse | Intern/ekstern prøve | ECTS |
|---|---|---|---|---|
| Regnskab og økonomistyring | Skriftligt produkt udarbejdet hjemme | 7-trins-skala | Intern prøve | 7.5 |
| Statistics | Skriftlig stedprøve på CBS' computere | 7-trins-skala | Intern prøve | 7.5 |
| Business and European Governance | Skriftlig stedprøve på CBS' computere | 7-trins-skala | Intern prøve | 7.5 |
| Political Economy of European States | Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt | 7-trins-skala | Ekstern prøve | 7.5 |
2. år - 4. semester
| Prøvens navn | Prøveform | Bedømmelse | Intern/ekstern prøve | ECTS |
|---|---|---|---|---|
| Finansiering | Skriftligt produkt udarbejdet hjemme 30% | 7-trins-skala | Intern prøve | 7.5 |
| Skriftligt produkt udarbejdet hjemme 70% | 7-trins-skala | Intern prøve | ||
| Marketing | Skriftligt produkt udarbejdet hjemme | 7-trins-skala | Intern prøve | 7.5 |
| Internationalisering uden for Europa og kvalitativ metode | Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt | 7-trins-skala | Ekstern prøve | 15 |
3. år - 5. semester
Valgfrit semester: udlandsophold, internship, valgfag.
| Prøvens navn | Prøveform | Bedømmelse | Intern/ekstern prøve | ECTS |
|---|---|---|---|---|
| Valgfag og/eller internship | Se den enkelte kursusbeskrivelse | Se den enkelte kursusbeskrivelse | Se den enkelte kursusbeskrivelse | 30 |
3. år - 6. semester
| Prøvens navn | Prøveform | Bedømmelse | Intern/ekstern prøve | ECTS |
|---|---|---|---|---|
| Europe and Global Megatrends | Skriftligt produkt udarbejdet hjemme | 7-trins-skala | Intern prøve | 7.5 |
| Virksomhedsstrategi i et netværksperspektiv | Skriftligt produkt udarbejdet hjemme | 7-trins-skala | Intern prøve | 7.5 |
| Bachelorprojekt | Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt | 7-trins-skala | Ekstern prøve | 15 |
Forudsætninger for indstilling til prøver: obligatoriske aktiviteter
§ 5A. Ved følgende prøver er der obligatoriske godkendelsesopgaver eller øvrige obligatoriske aktiviteter, jf. § 13. De nærmere bestemmelser er angivet i den relevante kursusbeskrivelse i det elektroniske kursuskatalog, følg linket nedenfor.
| Kursus | Antal obligatoriske aktiviteter |
|---|---|
| Statistics | 2 |
Censorkorps
§ 6. Uddannelsen hører under censorkorpset for de erhvervsøkonomiske uddannelser.
Beståkrav
§ 7. De generelle beståkrav fremgår af § 26.
§§ 8.-10. (Benyttes ikke.)
Kapitel 2: Generelle bestemmelser for bacheloruddannelser
§ 11. Undervisningen tilrettelægges i et samarbejde mellem studielederen, de fagansvarlige og fagenes undervisere. Studienævnet godkender plan for tilrettelæggelse af undervisningen.Undervisnings- og eksamenssprog
§ 12. Prøverne aflægges på dansk, jf. dog stk. 3-5, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk og norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk.
Stk. 2. På uddannelser, der udbydes på dansk, skal man være indstillet på at skulle kunne læse svenske, norske og engelske tekster og at kunne deltage i undervisning på disse sprog.
Stk. 3. Der kan forekomme engelske ord og sentenser på engelsk i opgaveteksten, og opgaveteksten kan endvidere være vedlagt bilag på engelsk.
Stk. 4. Har undervisningen i et kursus været gennemført på et fremmedsprog, vil det fremgå af kursusbeskrivelsen, og prøven aflægges så på dette sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Studienævnet kan fravige denne regel.
Stk. 5. Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Det gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk eller i et bestemt andet sprog.
Stk. 6. Ansøgninger efter stk. 5 skal indsendes til studiesekretariatet senest 1 måned inden prøvens afholdelse.
Stk. 7. Bestemmelserne vedrørende eksamenssprog gælder for såvel mundtlige som skriftlige stedprøver som for alle former for skriftlige opgavebesvarelser, der udarbejdes hjemme (seminarer, projekter m.v.) og som skal underkastes bedømmelse.
Forudsætninger for indstilling til en prøve: obligatoriske godkendelsesaktiviteter
§ 13. Ud over de i § 5 omhandlede prøver, der indgår i det samlede eksamensresultat, kan der i de enkelte kurser stilles krav om obligatoriske godkendelsesaktiviteter. Det vil sige, at der i forbindelse med undervisningen afleveres en eller flere skriftlige opgavebesvarelser til bedømmelse og/eller udføres en eller flere mundtlige fremlæggelser mv. Det er en forudsætning, for at den studerende kan indstille sig til og deltage i den afsluttende prøve i kurset, at det fastsatte antal obligatoriske aktiviteter er afleveret/udført og bedømt godkendt inden en fastsat frist. En blank aflevering tæller ikke som at have deltaget i aktiviteten. Hvis den studerende ikke opfylder forudsætninger for at deltage i prøven, er der brugt et prøveforsøg, jf. § 14, stk. 6. De nærmere bestemmelser om aktiviteternes antal, form og øvrige vilkår fremgår af kursusbeskrivelsen for det pågældende kursus.
Stk. 2. En studerende, der efter udløbet af den i stk. 1 fastsatte frist mangler at få godkendt én eller flere aktiviteter i forhold til det fastsatte krav til antal godkendte aktiviteter i kurset, har i et rimeligt omfang mulighed for at få udleveret en eller flere ekstra opgaver/deltage i en eller flere ekstra aktiviteter inden den ordinære eksamen (1. prøveforsøg) i den afsluttende prøve i kurset, jf. dog stk. 3. Dette forudsætter dog, at den studerende har deltaget i alle stillede aktiviteter, medmindre det kan dokumenteres, at manglende aflevering/deltagelse skyldes sygdom eller lignende. Hvis det er nødvendigt af praktiske årsager, kan der være tale om en anden type aktivitet.
Stk. 3. I de kurser hvor der i løbet af undervisningen er stillet flere aktiviteter, end antallet af aktiviteter der kræves bedømt godkendt (x antal af y antal stillede aktiviteter skal være godkendt), har den studerende ikke mulighed for at få udleveret ekstra opgaver/deltage i ekstra aktiviteter forud for den ordinære eksamen i den afsluttende prøve i kurset, heller ikke ved sygdom eller lignende.
Stk. 4. En studerende, der forud for omprøven (2. prøveforsøg) i den afsluttende prøve i kurset stadig mangler at få godkendt én eller flere aktiviteter i forhold til det fastsatte krav til antal godkendte aktiviteter i kurset, har mulighed for at få udleveret ekstra opgaver/stillet ekstra aktiviteter i et rimeligt omfang forud for omprøven. Dette forudsætter dog, at den studerende har deltaget i alle stillede aktiviteter, medmindre det kan dokumenteres, at manglende aflevering/deltagelse skyldes sygdom eller lignende. De nærmere bestemmelser om form og øvrige vilkår fremgår af kursusbeskrivelsen for det pågældende kursus.
Stk. 5. En studerende, der skal deltage i en omprøve under en senere studieordning, er ikke omfattet af krav om obligatoriske aktiviteter, der evt. indføres på faget efter den første gang, den studerende var tilmeldt faget.
Til- og framelding til fag og prøver
§ 14. CBS tilmelder den studerende til de 60 ECTS, der ligger på det kommende studieår, og derudover foretages en semestervis tilmelding af evt. manglende fag fra tidligere studieår.
Stk. 2. De studerende tilmelder sig valgfag via Selvbetjeningen. Studerende, der ikke er tilmeldt obligatoriske fag og valgfag svarende til mindst 60 ECTS på et studieår, skal selv tilmelde sig valgfag, herunder sommerskolefag, svarende til de manglende ECTS i det kommende semester, således at den studerende i alt er tilmeldt mindst 60 ECTS i det kommende studieår.
Stk. 3. Inden for en frameldingsperiode kan de studerende framelde sig fag, de er tilmeldt, hvis tilmeldingen jf. stk. 1 er mere end 60 ECTS på et studieår eller mere end 30 ECTS på et semester, således at de i alt kun er tilmeldt 60 ECTS på et studieår/30 ECTS på et semester. Der er et frameldingsvindue både forud for forårs- og efterårssemestret.
Stk. 4. Den studerende kan frameldes et eller flere fag eller fagelementer, hvis 1) den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis 2) der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, og hvis den studerende ikke vil være i stand til at opfylde tilmeldingskravet, eller hvis 3) den studerende er iværksætter, jf. § 18, eller hvis 4) den studerende er formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), og den studerende ikke vil være i stand til at opfylde tilmeldingskravet. Frister for indsendelse af dispensationsansøgninger fastsættes på studenterintranettet.
Stk. 5. Ved udvælgelse til valgfag anvendes lodtrækning blandt de studerende, der opfylder betingelserne for at kunne tage det pågældende valgfag, hvis der er flere ansøgere til faget, end der er pladser til rådighed. For visse valgfag sker udvælgelsen ikke ved lodtrækning, men i stedet på baggrund af en motiveret ansøgning; det vil fremgå af valgfagsudbuddet på cbs.dk.
Stk. 6. Den studerende er automatisk tilmeldt til prøven/prøverne, når den studerende er tilmeldt et fag eller fagelement, hvortil der er tilknyttet en eller flere prøver. Framelding kan ikke finde sted til den ordinære prøve (1. prøveforsøg), og der er brugt et prøveforsøg, jf. § 27, stk. 1, medmindre der er dispenseret i medfør af stk. 7. Opfylder den studerende ikke de af universitetet fastsatte forudsætninger for at deltage i prøven, jf. § 13, stk. 1, er der brugt et prøveforsøg, jf. § 27, stk. 1, medmindre der er dispenseret i medfør af stk. 7.
Stk. 7. Universitetet kan dispensere fra reglerne i stk. 6, hvis 1) den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis 2) der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, hvis 3) den studerende er iværksætter, jf. § 18, eller hvis 4) den studerende er formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), jf. uddannelsesbekendtgørelsen. Frister for indsendelse af dispensationsansøgninger fastsættes på studenterintranettet.
Førsteårsprøven
§ 14A. I henhold til §§ 17-19 i eksamensbekendtgørelsen gælder de i stk. 2-6 nævnte særlige bestemmelser for førsteårsprøven.
Stk. 2. Inden udgangen af første studieår skal den studerende for at kunne fortsætte uddannelsen deltage i de i § 5 nævnte prøver på 1. studieår.
Stk. 3. For uddannelser, der begyndes 1. september, meddeles resultatet af første prøveforsøg inden 1. august det efterfølgende år. Hvis den ordinære prøve ikke er bestået, tilmeldes den studerende automatisk til omprøve i samme eksamenstermin, dog senest i august, og resultatet heraf skal være meddelt den studerende senest inden udgangen af september. For uddannelser, der begyndes 1. februar, meddeles resultatet af første prøveforsøg, senest inden den 1. februar det efterfølgende år.
Stk. 4. Har den studerende ikke bestået prøverne i overensstemmelse med stk. 5, bortfalder adgangen til yderligere eksamensforsøg, jf. § 27, stk. 1.
Stk. 5. De i stk. 2 omhandlede prøver skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen. De generelle beståkrav fremgår af § 26, og evt. studiespecifikke beståkrav fremgår af § 7.
Stk. 6. Studienævnet kan for den enkelte studerende dispensere fra de tidsfrister, der er fastsat i stk. 2-5, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Omprøve
§ 15. Den studerende tilmeldes automatisk til omprøven (2. og 3. prøveforsøg), når den pågældende prøve ikke er bestået. Den studerende kan foretage rettidig framelding fra en omprøve (2. og 3. prøveforsøg), jf. stk. 5. Den studerende har brugt et prøveforsøg, jf. § 27, stk. 1, hvis den studerende ikke foretager rettidig framelding.
Stk. 2. På uddannelser, hvor der er to årlige eksamensterminer (semestereksamener), er studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, automatisk tilmeldt til omprøven (2. prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf.
Stk. 3. På uddannelser, hvor der er flere eksamensterminer end i stk. 2, er studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, automatisk tilmeldt til omprøven (2. prøveforsøg), der afholdes snarest muligt, dog senest 6 måneder efter afholdelse af den ordinære prøve.
Stk. 4. Reglerne om automatisk tilmelding til omprøve (2. prøveforsøg) fraviges, hvis den studerende ikke gives mulighed for at opfylde de krav, som er fastsat i medfør af § 13, stk. 1 og 3, inden 2. prøveforsøg afholdes. Den studerende tilmeldes næstkommende prøveforsøg, hvilket typisk vil være den ordinære prøve det efterfølgende studieår.
Stk. 5. Fristen for at framelde sig til en omprøve er 1 måned før prøvens påbegyndelse. Studerende, der afventer en bedømmelse, er undtaget fra denne frist for så vidt angår omprøven i det pågældende fag.
Stk. 6. Om krav til dokumentation m.v. for så vidt angår sygdom under en prøve henvises til CBS’ regler vedr. sygdom i forbindelse med en prøve. Vær opmærksom på dokumentationsfristen nævnt i reglerne.
Stk. 7. Omprøve afholdes efter samme læringsmål, som gælder for den ordinære prøve.
Stk. 8. Omprøve afholdes efter samme eksamensbestemmelser, som gælder for den ordinære prøve, medmindre:
- der i eksamensbestemmelserne for den pågældende prøve eksplicit er fastsat afvigende bestemmelser vedrørende omprøven, eller
- der er tale om en skriftlig stedprøve, hvor antallet af eksaminander til omprøven tilsiger, at denne mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve.
Stk. 9. Det er ikke muligt at fastsætte en anden prøveform for bachelorprojektet.
Studieaktivitetskrav
§ 16. Den studerende skal bestå minimum 30 ECTS hvert studieår for at kunne fortsætte på uddannelsen (studieaktivitetskrav). Den studerende skal have mulighed for 3 prøveforsøg, jf. § 27, stk. 1, i de fag eller fagelementer, som indgår i studieaktivitetskravet.
Stk. 2. Studienævnet kan dispensere fra studieaktivitetskravet, jf. stk. 1, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse.
Ekstraordinær omprøve og tilbud om ombedømmelse/omprøve
§ 17. Såfremt der foranstaltes eller gives tilbud om ekstraordinær omprøve efter eksamensbekendtgørelsens § 21 (vedr. mangler ved prøven) eller gives tilbud om ombedømmelse/omprøve efter eksamensbekendtgørelsens § 36 eller § 41 (vedr. klage over prøven), gælder samme læringsmål som for den ordinære prøve.
Stk. 2. De i stk. 1 omtalte prøver kan afholdes efter samme eksamensbestemmelser, som gælder for omprøven, hvis der er tale om et tilbud om en ekstraordinær omprøve.
Iværksættere
§ 18. For at være iværksætter skal den studerende dokumentere enten at have selvstændig virksomhed, der har omsætning og indtægtsgivende aktiviteter, eller at være en del af et iværksættermiljø, f.eks. et universitets inkubator- og iværksættermiljøer samt regionale vækstmiljøer, jf. § 8, stk. 2, i uddannelsesbekendtgørelsen.
Stk. 2. Som iværksætter efter stk. 1 betragtes studerende, der har et registreret CVR-nr. i en nystartet, studierelevant virksomhed eller kan dokumentere, at de er optaget på et af de programmer, som udbydes af Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE) eller tilsvarende. Den studerende skal følge det registrerede iværksætterprogram i henhold til programmets løbende krav.
Prøveformer
§ 19. Prøverne er tilrettelagt som individuelle prøver eller som gruppeprøver. Den konkrete prøveform, herunder om det er en individuel prøve, en gruppeprøve eller en kombination af disse, fremgår af kursusbeskrivelsen for den pågældende prøve, jf. links i § 5.
Stk. 2. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer og gives individuelle karakterer, jf. stk. 3 og 4.
Stk. 3. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation.
Stk. 4. Ved en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, og som ikke følges op af en mundtlig eksamination, skal den enkelte studerende individualisere sin del af besvarelsen på en sådan måde, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse. Se 'Notat om individualisering af skriftlige opgavebesvarelser' i den studieadministrative regelsamling.
Stk. 5. For gruppeprøver fastsættes i eksamensbestemmelserne for den enkelte prøve, jf. stk. 1, bestemmelser om de af de nedenfor nævnte forhold, der er relevante for den pågældende prøveform:
- maksimalt antal deltagere i en gruppe
- den til den mundtlige prøve afsatte eksaminationstid, jf. stk. 3
- kravene til individualiseringen, jf. stk. 4.
Stk. 6. Hvis de studerende ved en prøve, der efter eksamensbestemmelserne afholdes som gruppeprøve, kan vælge i stedet at erlægge prøven som en individuel prøve, angives dette i kursusbeskrivelsen, jf. dog stk. 7. Hvor den pågældende prøve omfatter både en skriftlig og en mundtlig del, skal begge dele i så fald erlægges som individuel prøve.
Stk. 7. Den studerende kan vælge at udarbejde bachelorprojektet individuelt. Uanset om bachelorprojektet er udarbejdet i en gruppe, kan den studerende vælge, at det mundtlige forsvar foregår individuelt.
Stk. 8. Ved mundtlige prøver på baggrund af skriftligt produkt gælder for alle variationer:
- at aflevering af det skriftlige produkt er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve,
- at såvel det skriftlige produkt som den mundtlige præstation indgår i bedømmelsesgrundlaget,
- at bedømmelsen er en samlet vurdering (helhedsbedømmelse) af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Eksamensregler
§ 20. En studerende, der deltager i en prøve, har pligt til at gøre sig bekendt med og at overholde de bestemmelser, der er fastsat for den pågældende prøve, samt de generelle regler, som den pågældende prøve er omfattet af. Dette gælder navnlig:
- Eksamensbestemmelserne for prøven som fastsat i kursusbeskrivelsen, jf. links i § 5.
- Regler for skriftlige stedprøver på CBS, herunder regler for elektroniske hjælpemidler, jf. § 21, stk. 3.
- Regler for akademisk redelighed, jf. § 4 i CBS’ Ordensregler og regler for akademisk redelighed, herunder disciplinære foranstaltninger.
Stk. 2. Lyd- og billedoptagelser under en prøve eller under voteringen er ikke tilladt, medmindre optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Optagelserne foretages da af universitetet.
Stk. 3. I eksamensbestemmelserne for den enkelte prøve er det angivet, hvor mange sider opgavebesvarelsen højst må bestå af. Det gælder ved prøveformerne skriftlig hjemmeopgave og mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt. Følgende bestemmelser gælder desuden for de skriftlige produkter ved disse prøveformer:
- Det maksimalt tilladte sideantal inkluderer ikke: forside, litteraturliste og evt. bilag. Bilagene indgår desuden ikke i bedømmelsen.
- Siderne skal have en margen på mindst 3 cm i top og bund og mindst 2 cm i hver side. Fontstørrelsen skal være minimum 11 punkt.
- Tabeller, figurer, illustrationer og lign. tæller ikke med i antallet af anslag, men berettiger ikke til at overskride det fastsatte maksimale sidetal.
- Opgavens sider må i gennemsnit ikke indeholde mere end 2.275 anslag (inkl. mellemrum) pr. side.
Stk. 4. Ved digital aflevering erklærer den studerende, at opgavebesvarelsen overholder reglerne for akademisk redelighed, formkrav og omfang, gennem en digital forfattererklæring.
Stk. 5. Overtrædelse af bestemmelser og regler omfattet af stk. 1-2 sanktioneres efter bestemmelserne i CBS’ Ordensregler og regler for akademisk redelighed, herunder disciplinære foranstaltninger.
Stk. 6. Overtrædelse af de i stk. 3-4 nævnte formkrav eller formkrav fastsat i kraft af § 19, stk. 4, kan medføre en afvisning af opgavebesvarelsen, jf. § 24, stk. 3, i eksamensbekendtgørelsen. Hvis opgavebesvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse, og den studerende har brugt et eksamensforsøg.
Hjælpemidler
§ 21. Hvilke hjælpemidler, der må medbringes ved skriftlige stedprøver, fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver.
Stk. 2. Medmindre andet fremgår af eksamensbestemmelserne, jf. stk. 1, må der ikke medbringes hjælpemidler, hverken skriftlige eller tekniske, bortset fra simple skrive- og tegneredskaber.
Stk. 3. Hvor det af eksamensbestemmelserne, jf. stk. 1, fremgår, at der må medbringes elektroniske hjælpemidler, gælder bestemmelserne i Regler for skriftlige stedprøver på CBS, herunder regler for elektroniske hjælpemidler.
Særlige prøvevilkår
§ 22. Studienævnet kan fravige de fastsatte eksamensbestemmelser for de enkelte prøver med henblik på at tillade særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når dette skønnes nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Der er en forudsætning, at der med tilladelsen ikke sker en ændring af prøvens niveau.
Stk. 2. Hvor det af målbeskrivelserne for en prøve fremgår, at der ved bedømmelsen af prøven også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, kan studienævnet dispensere herfra for studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse.
Stk. 3. Studerende, der ønsker tilladelse til at aflægge en prøve på særlige vilkår efter stk. 1, eller at få dispensation efter stk. 2, skal senest 2 måneder inden prøvens afholdelse indsende ansøgning herom til studiesekretariatet. Den rette blanket udfyldes og vedhæftes den begrundede dispensationsansøgning, med den nødvendige dokumentation vedlagt. Ansøgningen sendes til uddannelsens dispensationsmailadresse. Adressen kan findes på studenterintranettet.
Afholdelse af prøver i udlandet
§ 23. Universitetet kan afholde en prøve på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet, når det er begrundet i, at den studerende af praktiske eller økonomiske grunde ikke kan deltage i en prøve i Danmark, og når den studerende og vedkommende prøvested er indforstået hermed. Afholdelse af danske prøver i udlandet skal finde sted efter eksamensbekendtgørelsens regler i øvrigt.
Stk. 2. Studieleder træffer afgørelse om hvorvidt prøven kan afholdes i udlandet og udpeger eller godkender tilsynsførende og andre personer, som skal forestå den praktiske afvikling af prøven i udlandet.
Stk. 3. Universitetet afholder de særlige udgifter, der er forbundet med prøvens afholdelse i udlandet.
Stk. 4. Ved afholdelse af prøver på danske repræsentationer i udlandet finder bekendtgørelse om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten anvendelse.
Stk. 5. Universitetet kan lade den studerende helt eller delvist betale de udgifter, som universitetet har afholdt i forbindelse med prøvens afholdelse. Det er en betingelse, at den studerende forud skriftligt har erklæret sig villig til at betale de pågældende udgifter på grundlag af et af universitetet meddelt skøn over beløbets forventede størrelse. Universitetet kan betinge prøvens afholdelse af, at beløbet forudbetales.
Stk. 6. For afholdelse af prøver i udlandet gælder betingelserne og bestemmelserne i CBS’ retningslinjer for afholdelse af prøver i udlandet.
Bedømmelse
§ 24. Prøverne er enten interne eller eksterne:
- Interne prøver bedømmes af en eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet eller ved andre universiteter med samme eller beslægtede uddannelser.
- Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én censor der er beskikket af Styrelsen for Forskning og Uddannelse (ekstern censor).
Stk. 2. Det fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver, hvorvidt de er interne eller eksterne, jf. link i § 5.
Stk. 3. Ved bedømmelsen af prøverne gives bedømmelse efter bestemmelserne i karakterbekendtgørelsen.
Stk. 4. Bedømmelsen af obligatoriske godkendelsesopgaver eller undervisningsdeltagelse, jf. § 13, foretages af underviseren/underviserne ved den pågældende undervisning, og der anvendes bedømmelsen "Godkendt"/"Ikke godkendt".
Meddelelse af bedømmelsen
§ 25. Ved prøver hvor bedømmelsen ikke meddeles umiddelbart efter prøvens afholdelse, skal bedømmelsen være offentliggjort senest 4 uger efter prøvens afholdelse, jf. dog stk. 2. I beregningen af de 4 uger indgår juli måned ikke.
Stk. 2. Ved bachelorprojekter, kandidatspecialer og masterprojekter skal bedømmelsen være meddelt senest 6 uger efter, at projektet/specialet er indleveret til bedømmelse.
Stk. 3. Studielederen kan fravige den i stk. 1-2 fastsatte frist, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Hvis bedømmelsen ikke kan gennemføres inden for den fastsatte frist, skal den studerende hurtigst muligt underrettes herom med en begrundelse herfor og oplysning om, hvornår bedømmelsen bliver meddelt.
Regler om beståkrav og prøveforsøg
§ 26. Hver prøve skal bestås for sig. For at bestå en prøve skal den studerende have opnået bedømmelsen 02 eller ”Bestået”.
Stk. 2. Hver prøve kan tages om for sig. Dog kan beståede prøver ikke tages om.
Stk. 3. Består en prøve af flere delprøver, er karakteren gennemsnittet af delkaraktererne afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen, jf. dog stk. 4. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer.
Stk. 4. Hvis delkaraktererne tæller med forskellig vægt, er det angivet i prøveoversigten i § 5. I så fald er den samlede karakter summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med karakterens vægt, divideret med summen af vægtene og herefter afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer.
Stk. 5. Er prøven opdelt i delprøver, kan hver delprøve tages om for sig. Dog kan beståede delprøver samt ikke-beståede delprøver, der indgår i beståede prøver, ikke tages om.
Stk. 6. Evt. krav om at der ved en eller flere delprøver skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen, fremgår af § 7. Hvis der ikke er fastsat sådanne regler i § 7, skal blot den samlede prøve bestås, hvorfor en delprøvekarakter på -3 eller 00 kan indgå i de endelige delkarakterer, såfremt udregningen af den samlede karakter efter stk. 4 resulterer i minimum 02.
Stk. 7. Når der er tale om et valgfag med delprøver, så er det beståreglerne for det konkrete valgfag, der gælder.
Stk. 8. Beregningen af det samlede karaktergennemsnit for uddannelsen sker på baggrund af de i prøveoversigten i § 5 angivne vægte.
Stk. 9. Ved fornyet deltagelse i prøver eller anden form for bedømmelse er den højest opnåede karakter gældende, jf. dog § 37, stk. 4, i eksamensbekendtgørelsen.
§ 27. En studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve, jf. dog stk. 2. Studienævnet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå.
Stk. 2. Den studerende skal deltage i 3. prøveforsøg i et fag, der ikke længere udbydes, senest 16 måneder efter at undervisningen i faget er afsluttet.
Stk. 3. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Undervisningsdeltagelse, hvortil der er knyttet praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve.
Eksamensbevis
§ 28. CBS udsteder eksamensbevis for gennemført uddannelse i overensstemmelse med kravene hertil i § 31 i eksamensbekendtgørelsen. Beviset skal være afsendt til den færdiguddannede senest 2 måneder efter, at bedømmelsen af den afsluttende prøve er meddelt. I beregningen af de 2 måneder indgår juli måned ikke.
Stk. 2. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført denne, har ret til at få dokumentation for de beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS-point.
Orlov
§ 29.En studerende kan få orlov fra uddannelsen begrundet i personlige forhold. Om de nærmere regler for at få orlov samt de bestemmelser, der gælder for studerende på orlov, henvises til Regler om orlov for studerende ved bachelor- og kandidatuddannelser på CBS.
Studieordning
§ 30.Studieordningen og diverse regelsæt, der henvises til i denne studieordning, er tilgængelige på CBS’ hjemmeside, nærmere bestemt på hhv. studieordninger.cbs.dk og iden studieadministrative regelsamling (SAR).
Dispensation fra studieordningen
§ 31. Universitetet kan, hvis der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.
Stk. 2. Dispensation fra studieordningen, der forudsætter dispensation fra en bekendtgørelse, kan indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse.
Merit
§ 32. Beståede uddannelseselementer i uddannelsen ved et andet universitet ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer omfattet af denne studieordning.
Stk. 2. Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning.
Stk. 3. Afgørelser efter stk. 1 og 2 træffes på grundlag af en faglig vurdering.
§ 33. Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge studienævnet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer.
Stk. 2. Godkendelse af forhåndsmerit efter stk. 1 kan kun gives, hvis den studerende i forbindelse med ansøgningen om forhåndsmerit forpligter sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført, at fremsende den fornødne dokumentation for, hvorvidt uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået, til hjemuniversitetet. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at hjemuniversitetet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen.
Stk. 3. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender hjemuniversitetet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet.
Stk. 4. Efter forslag fra den studerende kan universitetet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes, foretage ændringer i forhåndsmeritten efter stk. 1. Den studerende har ansvaret for og initiativpligten til at sammensætte forslag til studieplan. Universitetet yder faglig støtte, hvis den studerende efterspørger dette. Studienævnsformanden kan i særlige tilfælde godkende ændringer i studienævnets afgørelser om forhåndsmerit.
Stk. 5. Afgørelser efter stk. 1 og 4 træffes på grundlag af en faglig vurdering.
§ 34. Uddannelseselementer, der ønskes overført fra andre uddannelser, overføres med udgangspunkt i den normerede studiebelastning angivet i ECTS-point fastsat i vedkommende studieordning. Der kan, af hensyn til uddannelsens opbygning, forekomme afvigelser mellem det ækvivalerende antal ECTS-point og det reelt overførte, idet uddannelsens samlede ECTS-point skal resultere i det i § 1, stk. 1, angivne antal ECTS-point.
Stk. 2. Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 7-trins-skalaen eller 13-skalaen ved den uddannelsesinstitution, hvor prøven er aflagt, og hvis det ækvivalerer eller træder i stedet for et uddannelseselement, der efter eksamensbestemmelserne i denne studieordning bedømmes efter 7-trins-skalaen, overføres karakteren, der, hvis den er givet efter 13-skalaen, konverteres til 7-trins-skalaen. I alle andre tilfælde overføres bedømmelsen som ”Bestået”. Ved overførsel som ”Bestået” indgår den pågældende prøve ikke i beregningen af karaktergennemsnittet.
§ 35. Ansøgning om merit eller forhåndsmerit indsendes til studiesekretariatet, stilet til studienævnet, på et særligt skema vedlagt nødvendig dokumentation. Se vejledning om ansøgning om merit på studenterintranettet.
Stk. 2. Vedrørende klager over meritafgørelser, se kapitel 3.
Kapitel 3: Klager
Klager over prøver m.v.
§ 36. En studerende har adgang til at indgive klage over prøver og anden bedømmelse. Om de nærmere regler for at indgive en begrundet klage, herunder de fastsatte tidsfrister, henvises til reglerne i kapitel 7 i eksamensbekendtgørelsen og til vejledningen herom på studenterintranettet.
Klager over afgørelser vedrørende merit
§ 37. Klager over studienævnets afgørelser af, om allerede beståede danske uddannelseselementer kan erstatte dele af uddannelsen (merit) samt klager over studienævnets afgørelser af, om planlagte danske eller udenlandske uddannelseskvalifikationer kan erstatte dele af uddannelsen (forhåndsmerit), kan indbringes for et ankenævn for meritafgørelser, jf. bekendtgørelse nr. 1517 af 16. december 2013 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen).
Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til Ankenævnet for meritafgørelser, men indgives til rektor for CBS. Den begrundede klage sendes til CBS Legal, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg. Klagen kan ligeledes fremsendes til: legal@cbs.dk. CBS har mulighed for at behandle ansøgningen igen. Såfremt afgørelsen fastholdes, videresender CBS klagen til Ankenævnet for meritafgørelser ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til at kommentere udtalelsen, inden for en frist på 1 uge. Evt. kommentarer medsendes til nævnet. Ankenævnet for meritafgørelser træffer den endelige administrative afgørelse.
§ 38. Klager over studienævnets afgørelser af, om allerede beståede udenlandske uddannelseskvalifikationer kan erstatte dele af uddannelsen (merit), kan indbringes for Kvalifikationsnævnet, jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til Kvalifikationsnævnet, men indgives til rektor for CBS. Den begrundede klage sendes til CBS Legal, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg. Klagen kan ligeledes fremsendes til: legal@cbs.dk. CBS har mulighed for at behandle ansøgningen igen. Såfremt afgørelsen fastholdes, videresender CBS klagen til Kvalifikationsnævnet ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til at kommentere udtalelsen, inden for en frist på 1 uge. Evt. kommentarer medsendes til nævnet. Kvalifikationsnævnet træffer den endelige administrative afgørelse.
Klager over andre afgørelser
§ 39. Klager over studienævnets eller studielederens afgørelser i henhold til denne studieordning indgives til rektor for CBS. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2. CBS’ afgørelse i henhold til stk. 1 kan af klageren indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til styrelsen men indgives til rektor for CBS. Den begrundede klage sendes til CBS Legal, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg. Klagen kan ligeledes fremsendes til: legal@cbs.dk. CBS videresender klagen til styrelsen – ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til inden for en frist af mindst en uge at kommentere denne udtalelse. Klagerens eventuelle kommentarer medsendes til styrelsen.
Stk. 3. Der henvises i øvrigt til CBS’ Retningslinjer vedrørende studerendes adgang til at klage over studienævns, studielederes og studieadministrationens afgørelser.
Klager over undervisning m.v.
§ 40. Klager over undervisning, vejledning eller andre forhold vedrørende tilrettelæggelse af uddannelsen kan indbringes for studienævnet.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 41. Studieordningen gælder for studerende, der påbegynder uddannelsen pr. 1. september 2019 eller senere, og for studerende der overflyttes til nærværende studieordning, jf. § 42.
Stk. 2. 2018-studieordningen ophæves pr. 1. september 2019.
§ 42. Studerende, der er påbegyndt uddannelsen efter 2018-studieordningen, overføres til nærværende studieordning, således at denne får virkning for den resterende del af uddannelsen.