HA-almen - bachelor (BSc) i erhvervsøkonomi
Præambel
I henhold til § 33 i bekendtgørelse nr. 1061 af 30. juni 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen); § 29 i bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen); og § 20 i bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen) har dekanen for uddannelse efter forslag fra studienævnet godkendt følgende studieordning.
Kapitel 1: Studiespecifikke bestemmelser
Uddannelsens betegnelse og varighed
Stk. 2. Uddannelsen hører under Studienævnet for HA.
Stk. 3. Bacheloruddannelsen er et fuldtidsstudium på 3 år normeret til 180 ECTS-point. Fristen for at afslutte uddannelsen er normeret studietid + 1 år efter den studerende har påbegyndt den enkelte uddannelse. Evt. orlovsperioder tæller ikke med i den angivne tidsramme.
Formål
§ 2. Den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse HA er en videregående akademisk uddannelse, der har til formål at give de studerende et bredt anlagt og alsidigt overblik over teorier, metoder og vilkår, som vedrører virksomheder og organisationer.
HA er en erhvervsøkonomisk bacheloruddannelse, der er målrettet mod beskæftigelse i danske og internationale virksomheder og organisationer. De studerende tilegner sig kernekompetencer inden for fagene afsætningsøkonomi, finansiering, organisationsteori og regnskabsvæsen. I disse og øvrige fag erhverver de studerende sig dels redskaber og metoder til at foretage analyser af virksomhedsnære problemstillinger, dels en helhedsforståelse af styringsmæssige udfordringer for virksomheder og organisationer.
De studerende lærer grundlæggende erhvervsøkonomisk og samfundsøkonomisk teori og trænes i evnen til at ræsonnere konstruktivt og kritisk på både individ-, organisations- og samfundsniveau. Gennem arbejde med emner og problemer fra dansk og internationalt erhvervs- og samfundsliv, erhverver de studerende sig endvidere et bredt kendskab til de vigtigste områder og aspekter af erhvervslivet.
Dimittenderne er således kvalificerede til at arbejde med centrale funktioner i virksomheder og organisationer, ligesom HA giver adgang til videre uddannelse på kandidatniveau. Studiets tre år udvikler, ved anvendelse af en række forskellige arbejds- og læringsmetoder, personlige kompetencer med hensyn til at tilrettelægge, gennemføre og formidle analytiske og beslutningsorienterede opgaver.
Kompetenceprofil
§3. Studienævnet har udarbejdet en kompetenceprofil for uddannelsen, der beskriver uddannelsens mål for læringsudbytte. Den er tilgængelig her på CBS’ hjemmeside.
Indhold og struktur
§ 4. For HA gælder det, at der er 12 obligatoriske kurser, 5 valgfrie kurser (valgfag) svarende til 37,5 ETCS og 1 bachelorprojekt. De enkelte kursers omfang i ECTS og placering på uddannelsen fremgår af nedenstående oversigt.
Stk. 2. Undervisningen i de obligatoriske kurser rummer en blanding af forskellige metoder: forelæsninger, øvelser, hjemmearbejde, mundtlig og skriftlige interaktion, herunder seminarskrivning, projektarbejde og e-learning. Det meste af undervisningen er på dansk, men det forudsættes, at de studerende kan læse faglitteratur og følge undervisning på engelsk.
Stk. 3. Undervisningsformen i valgfagene varierer og fremgår i den enkelte kursusbeskrivelse.
De enkelte kursers omfang i ECTS (30 ECTS pr. semester) og deres placering på uddannelsen fremgår af nedenstående oversigt. Kursusbeskrivelserne findes i det elektroniske kursuskatalog. Direkte links findes i nedenstående skema.
Uddannelsesstrukturen for HA
1. år
Kursus | ECTS |
---|---|
Mikroøkonomi | 7.5 |
Organisationsanalyse | 15 |
Managerial Economics | 15 |
Statistik | 15 |
Makroøkonomi | 7.5 |
2. år
Kursus | ECTS |
---|---|
Økonomistyring | 7.5 |
Finansiering | 15 |
Eksternt regnskab | 7.5 |
Erhvervsret | 7.5 |
Strategi | 7.5 |
Afsætningsøkonomi | 15 |
3. år
Kursus | ECTS |
---|---|
Valgfag | 37.5 |
Erhvervsøkonomiens videnskabsteori | 7.5 |
Bachelorprojekt | 15 |
i alt: 180 ECTS
Bachelorprojekt
§ 4A. Bachelorprojektet skrives på 6. semester og inden for de faglige rammer, som udgøres af et valgfag, der er udbudt af HA-studienævnet. Projektet skrives af 1-3 studerende. Som udgangspunkt skrives projektet på dansk, selvom den studerende tager et engelsksproget valgfag.
Stk. 2 Bachelorprojektet tager afsæt i et HA-udbudt valgfag, som den studerende har fulgt på 6. semester. Valgfag fra 5. semester kan efter aftale med det enkelte valgfags fagleder danne baggrunden for bachelorprojektet.
Valgfag/internship/projektorienterede forløb
§ 4B. Der indgår i uddannelsen valgfag, der ligger inden for studiets faglige område efter bestemmelserne i stk. 2-4.
Stk. 2. Den studerende skal bestå 5 valgfag (37,5 ETCS). Bachelorprojekt skrives med udgangspunkt i et valgfag udbudt af studienævnet for HA, jf. §4A. Det vil fremgå på HA´s sider på studenterintranettet My.cbs i hvilke HA-valgfag, det er muligt at skrive bachelorprojekt. De udbudte valgfag oprettes kun, hvis studienævnet vurderer, at der er tilstrækkeligt med tilmeldinger.
Stk. 3. Mindst ét af de i stk. 2-3 nævnte valgfag skal være undervist og eksamineret på engelsk.
Stk. 4. Et valgfag eller to valgfag (7,5 ECTS eller 15 ECTS, svarende til henholdsvis 205 eller 410 studenterarbejdstimer) kan konverteres til et internship-forløb. En studerende kan kun få godkendt ét internship-forløb. Et sådant forløb skal af den studerende aftales med en værtsorganisation og med studienævnet, der godkender de opstillede læringsmål, der skal ligge inden for studiets område. Internship-forløbet afsluttes med en skriftlig rapport. Forløbet bedømmes ’bestået’ eller ’ikke bestået’ for internship på 7,5 ECTS. Forløb på 15 ECTS bedømmes efter 7-trins-skalaen. På eksamensbeviset anføres værtsorganisationens navn.
Prøvens navn | Prøveform | Bedømmelse | Intern/ekstern prøve | ECTS | Vægt |
---|---|---|---|---|---|
Internship | Skriftligt produkt udarbejdet hjemme | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | 7.5 | 7,5 |
Internship | Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt | 7-trins-skala | Intern prøve | 15 | 15 |
Undervisningsformer
§ 4 C. Undervisningen i de obligatoriske kurser rummer en blanding af forskellige metoder: forelæsninger, øvelser, hjemmearbejde, mundtlig og skriftlige interaktion, herunder seminarskrivning, projektarbejde og e-learning. Det meste af undervisningen er på dansk, men det forudsættes, at de studerende kan læse faglitteratur og følge undervisning på engelsk.Stk. 2. Undervisningsformen i valgfagene varierer og fremgår af den enkelte kursusbeskrivelse.
Prøver
§ 5. Uddannelsen omfatter nedenstående prøver. De enkelte prøvers læringsmål og eksamensbestemmelser findes i det elektroniske kursuskatalog. I skemaet nedenfor er der indsat direkte links til de enkelte prøver.
Stk. 2. Den samlede prøve i det enkelte kursus kan bestå af flere delprøver. En oversigt over hvilke delprøver, der indgår i den samlede prøve for hvert enkelt fag, herunder med hvilken vægt de enkelte delkarakterer indgår i den samlede karakter for faget samt eksamensbestemmelser for de enkelte delprøver, fremgår af nedenstående skema og af kursusbeskrivelserne der findes i det elektroniske kursuskatalog.
Prøveoversigt for HA
1. år
Prøvens navn | Prøveform | Bedømmelse | Intern/ekstern prøve | ECTS | Vægt |
---|---|---|---|---|---|
Mikroøkonomi | Skriftlig stedprøve på CBS' computere | 7-trins-skala | Intern prøve | 7.5 | 7.5 |
Organisationsanalyse | Skriftlig stedprøve på CBS' computere 15% | 7-trins-skala | Intern prøve | 15 | |
Skriftlig stedprøve på CBS' computere 15% | 7-trins-skala | Intern prøve | |||
Skriftligt produkt udarbejdet hjemme 20% | 7-trins-skala | Intern prøve | |||
Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt 50% | 7-trins-skala | Ekstern prøve | |||
Managerial Economics | Skriftlig stedprøve på CBS' computere 30% | 7-trins-skala | Intern prøve | 15 | |
Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt 70% | 7-trins-skala | Ekstern prøve | |||
Statistik | Skriftligt produkt udarbejdet hjemme 10% | 7-trins-skala | Intern prøve | 15 | |
Skriftligt produkt udarbejdet hjemme 10% | 7-trins-skala | Intern prøve | |||
Skriftlig stedprøve på CBS' computere 40% | 7-trins-skala | Intern prøve | |||
Skriftlig stedprøve på CBS' computere 40% | 7-trins-skala | Intern prøve | |||
Makroøkonomi | Skriftlig stedprøve på CBS' computere | 7-trins-skala | Intern prøve | 7.5 | 7.5 |
2. år
Prøvens navn | Prøveform | Bedømmelse | Intern/ekstern prøve | ECTS | Vægt |
---|---|---|---|---|---|
Økonomistyring | Skriftlig stedprøve på CBS' computere 30% | 7-trins-skala | Intern prøve | 7.5 | |
Skriftlig stedprøve på CBS' computere 70% | 7-trins-skala | Ekstern prøve | |||
Finansiering | Skriftlig stedprøve på CBS' computere 20% | 7-trins-skala | Intern prøve | 15 | |
Skriftligt produkt udarbejdet hjemme 20% | 7-trins-skala | Intern prøve | |||
Skriftlig stedprøve på CBS' computere 30% | 7-trins-skala | Intern prøve | |||
Skriftligt produkt udarbejdet hjemme 30% | 7-trins-skala | Intern prøve | |||
Eksternt regnskab | Skriftlig stedprøve på CBS' computere 30% | 7-trins-skala | Intern prøve | 7.5 | |
Skriftlig stedprøve på CBS' computere 70% | 7-trins-skala | Ekstern prøve | |||
Erhvervsret | Skriftlig stedprøve på CBS' computere 30% | 7-trins-skala | Intern prøve | 7.5 | |
Skriftlig stedprøve på CBS' computere 70% | 7-trins-skala | Intern prøve | |||
Strategi | Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt | 7-trins-skala | Ekstern prøve | 7.5 | 7.5 |
Afsætningsøkonomi | Skriftligt produkt udarbejdet hjemme 40% | 7-trins-skala | Intern prøve | 15 | |
Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt 60% | 7-trins-skala | Ekstern prøve |
3. år
Prøvens navn | Prøveform | Bedømmelse | Intern/ekstern prøve | ECTS | Vægt |
---|---|---|---|---|---|
Valgfag | Se de enkelte kursusbeskrivelser | 37,5 | |||
Erhvervsøkonomiens videnskabsteori | Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt | 7-trins-skala | Intern prøve | 7.5 | 7.5 |
Bachelorprojekt | Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt | 7-trins-skala | Ekstern prøve | 15 | 15 |
i alt: 180 ECTS
Forudsætninger for indstilling til prøver: obligatoriske aktiviteter
Kursus | Antal obligatoriske aktiviteter |
---|---|
Strategi | 1 |
Afsætningsøkonomi | 1 |
Censorkorps
Beståkrav
§ 7.De generelle beståkrav fremgår af § 26.
§§ 8-10. (Benyttes ikke).
Kapitel 2: Generelle bestemmelser for bacheloruddannelser
§ 11. Undervisningen tilrettelægges i et samarbejde mellem studielederen, de fagansvarlige og fagenes undervisere. Studienævnet godkender plan for tilrettelæggelse af undervisningen.Undervisnings- og eksamenssprog
§ 12.Prøverne aflægges på dansk, jf. dog stk. 3-5, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk og norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk.
Stk. 2. På uddannelser, der udbydes på dansk, skal man være indstillet på at skulle kunne læse svenske, norske og engelske tekster og at kunne deltage i undervisning på disse sprog.
Stk. 3. Der kan forekomme engelske ord og sentenser på engelsk i opgaveteksten, og opgaveteksten kan endvidere være vedlagt bilag på engelsk.
Stk. 4. Har undervisningen i et kursus været gennemført på et fremmedsprog, vil det fremgå af kursusbeskrivelsen, og prøven aflægges så på dette sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Studienævnet kan fravige denne regel.
Stk. 5. Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Det gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk eller i et bestemt andet sprog.
Stk. 6. Ansøgninger efter stk. 5 skal indsendes til studiesekretariatet senest 1 måned inden prøvens afholdelse.
Stk. 7. Bestemmelserne vedrørende eksamenssprog gælder for såvel mundtlige som skriftlige stedprøver som for alle former for skriftlige opgavebesvarelser, der udarbejdes hjemme (seminarer, projekter m.v.) og som skal underkastes bedømmelse.
Forudsætninger for indstilling til en prøve: obligatoriske godkendelsesopgaver og krav om aktiv undervisningsdeltagelse
§ 13.Ud over de i § 5 omhandlede prøver, der indgår i det samlede eksamensresultat, kan der i de enkelte kurser stilles krav om, at der i forbindelse med undervisningen afleveres en eller flere opgavebesvarelser til bedømmelse (såkaldte obligatoriske godkendelsesopgaver). Det er en forudsætning, for at den studerende kan indstille sig til og deltage i den afsluttende prøve i kurset, at det fastsatte antal obligatoriske godkendelsesopgaver er afleveret og bedømt "Godkendt" inden en fastsat frist. De nærmere bestemmelser om opgavernes antal, form og øvrige vilkår fremgår af kursusbeskrivelsen for det pågældende kursus.
Stk. 2. En studerende, der efter udløbet af den i stk. 1 fastsatte frist mangler at få godkendt én eller flere opgaver i forhold til det fastsatte krav til antal godkendte opgaver i kurset, har mulighed for at få udleveret ekstra opgaver. Dette forudsætter dog, at den studerende har gjort forsøg i alle stillede opgaver, medmindre det kan godtgøres at manglende aflevering skyldes sygdom eller lignende.
Stk. 3. Ud over de i § 5omhandlede prøver, der indgår i det samlede eksamensresultat, kan der i de enkelte kurser stilles krav om, at deltagelse i undervisningen i nærmere specificeret omfang og form, er en forudsætning for, at den studerende kan indstille sig til og deltage i prøven i kurset; der vil være tale omafgrænsede dele af undervisningen (fremlæggelsesseminarer, caseforløb og lign.).De nærmere bestemmelser fremgår af kursusbeskrivelsen for det pågældende kursus, jf. også § 27, stk. 3.Til- og framelding til fag og prøver
§ 14. Den studerende er forpligtet til i tilmeldingsperioden, der ligger i april måned, at årstilmelde sig til det kommende studieår, jf. § 7, stk. 1, i uddannelsesbekendtgørelsen. CBS tilmelder på denne baggrund den studerende til de 60 ECTS, der ligger på dette studieår, og derudover foretages en semestervis tilmelding af evt. manglende fag fra tidligere studieår.
Stk. 2. De studerende tilmelder sig valgfag via Selvbetjeningen. Studerende, der ikke er tilmeldt obligatoriske fag og valgfag svarende til mindst 60 ECTS på et studieår, skal selv tilmelde sig valgfag, herunder sommerskolefag, svarende til de manglende ECTS i det kommende semester, således at den studerende i alt er tilmeldt mindst 60 ECTS i det kommende studieår.
Stk. 3. Inden for en frameldingsperiode kan de studerende framelde sig fag, de er tilmeldt, hvis tilmeldingen jf. stk. 1 er mere end 60 ECTS på et studieår eller mere end 30 ECTS på et semester, således at de i alt kun er tilmeldt 60 ECTS på et studieår/30 ECTS på et semester. Der er et frameldingsvindue både forud for forårs- og efterårssemestret.
Stk. 4. Manglende årstilmelding, jf. stk. 1, resulterer i, at den studerende bliver udskrevet fra uddannelsen, jf. § 32, nr. 6, i bekendtgørelse nr. 110 af 30. januar 2017 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen).
Stk. 5. Den studerende kan frameldes et eller flere fag eller fagelementer, hvis 1) den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis 2) der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, og hvis den studerende ikke vil være i stand til at opfylde tilmeldingskravet, eller hvis 3) den studerende er iværksætter, jf. § 18, eller hvis 4) den studerende er formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), og den studerende ikke vil være i stand til at opfylde tilmeldingskravet. Frister for indsendelse af dispensationsansøgninger fastsættes på studenterintranettet.
Stk. 6. Ved udvælgelse til valgfag anvendes lodtrækning blandt de studerende, der opfylder betingelserne for at kunne tage det pågældende valgfag, hvis der er flere ansøgere til faget, end der er pladser til rådighed. For visse valgfag sker udvælgelsen ikke ved lodtrækning, men i stedet på baggrund af en motiveret ansøgning; det vil fremgå af valgfagsudbuddet på cbs.dk.
Stk. 7. Den studerende er automatisk tilmeldt til prøven/prøverne, når den studerende er tilmeldt et fag eller fagelement, hvortil der er tilknyttet en eller flere prøver. Framelding kan ikke finde sted til den ordinære prøve (1. prøveforsøg), og der er brugt et prøveforsøg, jf. § 27, stk. 1, medmindre der er dispenseret i medfør af stk. 8. Opfylder den studerende ikke de af universitetet fastsatte forudsætninger for at deltage i prøven, jf. § 13, stk. 1 og 3, er der brugt et prøveforsøg, jf. § 27, stk. 1, medmindre der er dispenseret i medfør af stk. 8.
Stk. 8. Universitetet kan dispensere fra reglerne i stk. 7, hvis 1) den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis 2) der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, hvis 3) den studerende er iværksætter, jf. § 18, eller hvis 4) den studerende er formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), jf. uddannelsesbekendtgørelsen. Frister for indsendelse af dispensationsansøgninger fastsættes på studenterintranettet.
Førsteårsprøven
§ 14A. I henhold til §§ 17-19 i eksamensbekendtgørelsen gælder de i stk. 2-6 nævnte særlige bestemmelser for førsteårsprøven.
Stk. 2. Inden udgangen af første studieår skal den studerende for at kunne fortsætte uddannelsen deltage i de i § 5 nævnte prøver på 1. studieår.
Stk. 3. For uddannelser, der begyndes 1. september, meddeles resultatet af første prøveforsøg inden 1. august det efterfølgende år. Hvis den ordinære prøve ikke er bestået, tilmeldes den studerende automatisk til omprøve i samme eksamenstermin, dog senest i august, og resultatet heraf skal være meddelt den studerende senest inden udgangen af september. For uddannelser, der begyndes 1. februar, meddeles resultatet af første prøveforsøg, senest inden den 1. februar det efterfølgende år.
Stk. 4. Har den studerende ikke bestået prøverne i overensstemmelse med stk. 5, bortfalder adgangen til yderligere eksamensforsøg, jf. § 27, stk. 1.
Stk. 5. De i stk. 2 omhandlede prøver skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen. De generelle beståkrav fremgår af § 26, og evt. studiespecifikke beståkrav fremgår af § 7.
Stk. 6. Studienævnet kan for den enkelte studerende dispensere fra de tidsfrister, der er fastsat i stk. 2-5, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Omprøve
§ 15. Den studerende tilmeldes automatisk til omprøven (2. og 3. prøveforsøg), når den pågældende prøve ikke er bestået. Den studerende kan foretage rettidig framelding fra en omprøve (2. og 3. prøveforsøg), jf. stk. 5. Den studerende har brugt et prøveforsøg, jf. § 27, stk. 1, hvis den studerende ikke foretager rettidig framelding.
Stk. 2. På uddannelser, hvor der er to årlige eksamensterminer (semestereksamener), er studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, automatisk tilmeldt til omprøven (2. prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf.
Stk. 3. På uddannelser, hvor der er flere eksamensterminer end i stk. 2, er studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, automatisk tilmeldt til omprøven (2. prøveforsøg), der afholdes snarest muligt, dog senest 6 måneder efter afholdelse af den ordinære prøve.
Stk. 4. Reglerne om automatisk tilmelding til omprøve (2. prøveforsøg) fraviges, hvis den studerende ikke gives mulighed for at opfylde de krav, som er fastsat i medfør af § 13, stk. 1 og 3, inden 2. prøveforsøg afholdes. Den studerende tilmeldes næstkommende prøveforsøg, hvilket typisk vil være den ordinære prøve det efterfølgende studieår.
Stk. 5. Fristen for at framelde sig til en omprøve er 1 måned før prøvens påbegyndelse. Studerende, der afventer en bedømmelse, er undtaget fra denne frist for så vidt angår omprøven i det pågældende fag.
Stk. 6. Om krav til dokumentation m.v. for så vidt angår sygdom under en prøve henvises til CBS’ regler vedr. sygdom i forbindelse med en prøve. Vær opmærksom på dokumentationsfristen nævnt i reglerne.
Stk. 7. Omprøve afholdes efter samme læringsmål, som gælder for den ordinære prøve.
Stk. 8. Omprøve afholdes efter samme eksamensbestemmelser, som gælder for den ordinære prøve, medmindre:
- der i eksamensbestemmelserne for den pågældende prøve eksplicit er fastsat afvigende bestemmelser vedrørende omprøven, eller
- der er tale om en skriftlig stedprøve, hvor antallet af eksaminander til omprøven tilsiger, at denne mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve.
Stk. 9. Det er ikke muligt at fastsætte en anden prøveform for bachelorprojektet.
Studieaktivitetskrav
§ 16. Den studerende skal bestå minimum 30 ECTS hvert studieår for at kunne fortsætte på uddannelsen (studieaktivitetskrav). Den studerende skal have mulighed for 3 prøveforsøg, jf. § 27, stk. 1, i de fag eller fagelementer, som indgår i studieaktivitetskravet.
Stk. 2. Universitetet kan dispensere fra studieaktivitetskravet, jf. stk. 1, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse.
Ekstraordinær omprøve og tilbud om ombedømmelse/omprøve
§ 17. Såfremt der foranstaltes eller gives tilbud om ekstraordinær omprøve efter eksamensbekendtgørelsens § 21 (vedr. mangler ved prøven) eller gives tilbud om ombedømmelse/omprøve efter eksamensbekendtgørelsens § 36 eller § 41 (vedr. klage over prøven), gælder samme læringsmål som for den ordinære prøve.
Stk. 2. De i stk. 1 omtalte prøver kan afholdes efter samme eksamensbestemmelser, som gælder for omprøven, hvis der er tale om et tilbud om en ekstraordinær omprøve.
Iværksættere
§ 18. For at være iværksætter skal den studerende dokumentere enten at have selvstændig virksomhed, der har omsætning og indtægtsgivende aktiviteter, eller at være en del af et iværksættermiljø, f.eks. et universitets inkubator- og iværksættermiljøer samt regionale vækstmiljøer, jf. § 8, stk. 2, i uddannelsesbekendtgørelsen.
Stk. 2. Som iværksætter efter stk. 1 betragtes studerende, der har et registreret CVR-nr. eller kan dokumentere, at de er optaget på et af de programmer, som udbydes af Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE) eller tilsvarende. Den studerende skal følge det registrerede iværksætterprogram i henhold til programmets løbende krav.
Prøveformer
§ 19. Prøverne er tilrettelagt som individuelle prøver eller som gruppeprøver. Den konkrete prøveform, herunder om det er en individuel prøve, en gruppeprøve eller en kombination af disse, fremgår af kursusbeskrivelsen for den pågældende prøve, jf. links i § 5.
Stk. 2. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer og gives individuelle karakterer, jf. stk. 3 og 4.
Stk. 3. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation.
Stk. 4. Ved en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, og som ikke følges op af en mundtlig eksamination, skal den enkelte studerende individualisere sin del af besvarelsen på en sådan måde, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse. Se 'Notat om individualisering af skriftlige opgavebesvarelser' i den studieadministrative regelsamling.
Stk. 5. For gruppeprøver fastsættes i eksamensbestemmelserne for den enkelte prøve, jf. stk. 1, bestemmelser om de af de nedenfor nævnte forhold, der er relevante for den pågældende prøveform:
- maksimalt antal deltagere i en gruppe
- den til den mundtlige prøve afsatte eksaminationstid, jf. stk. 3
- kravene til individualiseringen, jf. stk. 4.
Stk. 6. Hvis de studerende ved en prøve, der efter eksamensbestemmelserne afholdes som gruppeprøve, kan vælge i stedet at erlægge prøven som en individuel prøve, angives dette i kursusbeskrivelsen. Hvor den pågældende prøve omfatter både en skriftlig og en mundtlig del, skal begge dele i så fald erlægges som individuel prøve.
Stk. 7. Ved mundtlige prøver på baggrund af skriftligt produkt gælder for alle variationer:
- at aflevering af det skriftlige produkt er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve,
- at såvel det skriftlige produkt som den mundtlige præstation indgår i bedømmelsesgrundlaget,
- at bedømmelsen er en samlet vurdering (helhedsbedømmelse) af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.
Eksamensregler
§ 20. En studerende, der deltager i en prøve, har pligt til at gøre sig bekendt med og at overholde de bestemmelser, der er fastsat for den pågældende prøve, samt de generelle regler, som den pågældende prøve er omfattet af. Dette gælder navnlig:
- Eksamensbestemmelserne for prøven som fastsat i kursusbeskrivelsen, jf. links i § 5.
- Regler for skriftlige stedprøver på CBS, herunder regler for elektroniske hjælpemidler, jf. § 21, stk. 3.
- Regler for akademisk redelighed, jf. § 4 i CBS’ Ordensregler og regler for akademisk redelighed, herunder disciplinære foranstaltninger.
Stk. 2. Det er ikke tilladt de studerende, at foretage lyd- og/eller billedoptagelser under en prøve eller under voteringen.
Stk. 3. I eksamensbestemmelserne for den enkelte prøve er det angivet, hvor mange sider opgavebesvarelsen højst må bestå af. Følgende bestemmelser gælder desuden:
- Det maksimalt tilladte sideantal inkluderer ikke: forside, litteraturliste og evt. bilag. Bilagene indgår desuden ikke i bedømmelsen.
- Siderne skal have en margen på mindst 3 cm i top og bund og mindst 2 cm i hver side. Fontstørrelsen skal være minimum 11 punkt.
- Tabeller, figurer, illustrationer og lign. tæller ikke med i antallet af anslag, men berettiger ikke til at overskride det fastsatte maksimale sidetal.
- Opgavens sider må i gennemsnit ikke indeholde mere end 2.275 anslag (inkl. mellemrum) pr. side.
Stk. 4. Ved digital aflevering erklærer den studerende, at opgavebesvarelsen overholder reglerne for akademisk redelighed, formkrav og omfang, gennem en digital forfattererklæring.
Stk. 5. Overtrædelse af bestemmelser og regler omfattet af stk. 1-2 sanktioneres efter bestemmelserne i CBS’ Ordensregler og regler for akademisk redelighed, herunder disciplinære foranstaltninger.
Stk. 6. Overtrædelse af de i stk. 3-4 nævnte formkrav eller formkrav fastsat i kraft af § 19, stk. 4, kan medføre en afvisning af opgavebesvarelsen, jf. § 24, stk. 3, i eksamensbekendtgørelsen. Hvis opgavebesvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse, og den studerende har brugt et eksamensforsøg.
Hjælpemidler
§ 21. Hvilke hjælpemidler, der må medbringes ved skriftlige stedprøver, fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver.
Stk. 2. Medmindre andet fremgår af eksamensbestemmelserne, jf. stk. 1, må der ikke medbringes hjælpemidler, hverken skriftlige eller tekniske, bortset fra simple skrive- og tegneredskaber.
Stk. 3. Hvor det af eksamensbestemmelserne, jf. stk. 1, fremgår, at der må medbringes elektroniske hjælpemidler, gælder bestemmelserne i Regler for skriftlige stedprøver på CBS, herunder regler for elektroniske hjælpemidler.
Særlige prøvevilkår
§ 22. Studienævnet kan fravige de fastsatte eksamensbestemmelser for de enkelte prøver med henblik på at tillade særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når dette skønnes nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Der er en forudsætning, at der med tilladelsen ikke sker en ændring af prøvens niveau.
Stk. 2. Hvor det af målbeskrivelserne for en prøve fremgår, at der ved bedømmelsen af prøven også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, kan studienævnet dispensere herfra for studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse.
Stk. 3. Studerende, der ønsker tilladelse til at aflægge en prøve på særlige vilkår efter stk. 1, eller at få dispensation efter stk. 2, skal senest 2 måneder inden prøvens afholdelse indsende ansøgning herom til studiesekretariatet. Den rette blanket udfyldes og vedhæftes den begrundede dispensationsansøgning, med den nødvendige dokumentation vedlagt. Ansøgningen sendes til uddannelsens dispensationsmailadresse. Adressen kan findes på studenterintranettet.
Afholdelse af prøver i udlandet
§ 23. Universitetet kan afholde en prøve på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet, når det er begrundet i, at den studerende af praktiske eller økonomiske grunde ikke kan deltage i en prøve i Danmark, og når den studerende og vedkommende prøvested er indforstået hermed. Afholdelse af danske prøver i udlandet skal finde sted efter eksamensbekendtgørelsens regler i øvrigt.
Stk. 2. Studieleder træffer afgørelse om hvorvidt prøven kan afholdes i udlandet og udpeger eller godkender tilsynsførende og andre personer, som skal forestå den praktiske afvikling af prøven i udlandet.
Stk. 3. Universitetet afholder de særlige udgifter, der er forbundet med prøvens afholdelse i udlandet.
Stk. 4. Ved afholdelse af prøver på danske repræsentationer i udlandet finder bekendtgørelse om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten anvendelse.
Stk. 5. Universitetet kan lade den studerende helt eller delvist betale de udgifter, som universitetet har afholdt i forbindelse med prøvens afholdelse. Det er en betingelse, at den studerende forud skriftligt har erklæret sig villig til at betale de pågældende udgifter på grundlag af et af universitetet meddelt skøn over beløbets forventede størrelse. Universitetet kan betinge prøvens afholdelse af, at beløbet forudbetales.
Stk. 6. For afholdelse af prøver i udlandet gælder betingelserne og bestemmelserne i CBS’ retningslinjer for afholdelse af prøver i udlandet.
Bedømmelse
§ 24. Prøverne er enten interne eller eksterne:
- Interne prøver bedømmes af en eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet eller ved andre universiteter med samme eller beslægtede uddannelser.
- Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én censor der er beskikket af Styrelsen for Forskning og Uddannelse (ekstern censor).
Stk. 2. Det fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver, hvorvidt de er interne eller eksterne, jf. link i § 5.
Stk. 3. Ved bedømmelsen af prøverne gives bedømmelse efter bestemmelserne i karakterbekendtgørelsen.
Stk. 4. Bedømmelsen af obligatoriske godkendelsesopgaver eller undervisningsdeltagelse, jf. § 13, foretages af underviseren/underviserne ved den pågældende undervisning, og der anvendes bedømmelsen "Godkendt"/"Ikke godkendt".
Meddelelse af bedømmelsen
§ 25. Ved prøver hvor bedømmelsen ikke meddeles umiddelbart efter prøvens afholdelse, skal bedømmelsen være offentliggjort senest 4 uger efter prøvens afholdelse, jf. dog stk. 2. I beregningen af de 4 uger indgår juli måned ikke.
Stk. 2. Ved bachelorprojekter, kandidatspecialer og masterprojekter skal bedømmelsen være meddelt senest 6 uger efter, at projektet/specialet er indleveret til bedømmelse.
Stk. 3. Studielederen kan fravige den i stk. 1-2 fastsatte frist, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Hvis bedømmelsen ikke kan gennemføres inden for den fastsatte frist, skal den studerende hurtigst muligt underrettes herom med en begrundelse herfor og oplysning om, hvornår bedømmelsen bliver meddelt.
Regler om beståkrav og prøveforsøg
§ 26. Hver prøve skal bestås for sig. For at bestå en prøve skal den studerende have opnået bedømmelsen 02 eller ”Bestået”.
Stk. 2. Hver prøve kan tages om for sig. Dog kan beståede prøver ikke tages om.
Stk. 3. Består en prøve af flere delprøver, er karakteren gennemsnittet af delkaraktererne afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen, jf. dog stk. 4. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer.
Stk. 4. Hvis delkaraktererne tæller med forskellig vægt, er det angivet i prøveoversigten i § 5. I så fald er den samlede karakter summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med karakterens vægt, divideret med summen af vægtene og herefter afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer.
Stk. 5. Er prøven opdelt i delprøver, kan hver delprøve tages om for sig. Dog kan beståede delprøver samt ikke-beståede delprøver, der indgår i beståede prøver, ikke tages om.
Stk. 6. Evt. krav om at der ved en eller flere delprøver skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen, fremgår af § 7. Hvis der ikke er fastsat sådanne regler i § 7, skal blot den samlede prøve bestås, hvorfor en delprøvekarakter på -3 eller 00 kan indgå i de endelige delkarakterer, såfremt udregningen af den samlede karakter efter stk. 4 resulterer i minimum 02.
Stk. 7. Beregningen af det samlede karaktergennemsnit for uddannelsen sker på baggrund af de i prøveoversigten i § 5 angivne vægte.
Stk. 8. Ved fornyet deltagelse i prøver eller anden form for bedømmelse er den højest opnåede karakter gældende, jf. dog § 37, stk. 4, i eksamensbekendtgørelsen.
§ 27.En studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve, jf. dog stk. 2. Studienævnet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå.
Stk. 2. Den studerende skal deltage i 3. prøveforsøg i et fag, der ikke længere udbydes, senest 16 måneder efter at undervisningen i faget er afsluttet.
Stk. 3. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Undervisningsdeltagelse, hvortil der er knyttet praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve.Eksamensbevis
§ 28. CBS udsteder eksamensbevis for gennemført uddannelse i overensstemmelse med kravene hertil i § 31 i eksamensbekendtgørelsen. Beviset skal være afsendt til den færdiguddannede senest 2 måneder efter, at bedømmelsen af den afsluttende prøve er meddelt. I beregningen af de 2 måneder indgår juli måned ikke.
Stk. 2. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført denne, har ret til at få dokumentation for de beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS-point.
Orlov
§ 29.En studerende kan få orlov fra uddannelsen begrundet i personlige forhold. Om de nærmere regler for at få orlov samt de bestemmelser, der gælder for studerende på orlov, henvises til Regler om orlov for studerende ved bachelor- og kandidatuddannelser på CBS.
Studieordning
§ 30.Studieordningen og diverse regelsæt, der henvises til i denne studieordning, er tilgængelige på CBS’ hjemmeside, nærmere bestemt på hhv. studieordninger.cbs.dk og iden studieadministrative regelsamling (SAR).
Dispensation fra studieordningen
§ 31. Universitetet kan, hvis der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.
Stk. 2. Dispensation fra studieordningen, der forudsætter dispensation fra en bekendtgørelse, kan indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse.
Merit
§ 32.Beståede uddannelseselementer i uddannelsen ved et andet universitet ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer omfattet af denne studieordning.
Stk. 2. Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning.
Stk. 3. Afgørelser efter stk. 1 og 2 træffes på grundlag af en faglig vurdering.
§ 33.Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge studienævnet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer.
Stk. 2. Godkendelse af forhåndsmerit efter stk. 1 kan kun gives, hvis den studerende i forbindelse med ansøgningen om forhåndsmerit forpligter sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført, at fremsende den fornødne dokumentation for, hvorvidt uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået, til hjemuniversitetet. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at hjemuniversitetet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen.
Stk. 3. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender hjemuniversitetet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet.
Stk. 4. Efter forslag fra den studerende kan universitetet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes, foretage ændringer i forhåndsmeritten efter stk. 1. Den studerende har ansvaret for og initiativpligten til at sammensætte forslag til studieplan. Universitetet yder faglig støtte, hvis den studerende efterspørger dette. Studienævnsformanden kan i særlige tilfælde godkende ændringer i studienævnets afgørelser om forhåndsmerit.Stk. 5.Afgørelser efter stk. 1 og 4 træffes på grundlag af en faglig vurdering.
§ 34.Uddannelseselementer, der ønskes overført fra andre uddannelser, overføres med udgangspunkt i den normerede studiebelastning angivet i ECTS-point fastsat i vedkommende studieordning. Der kan, af hensyn til uddannelsens opbygning, forekomme afvigelser mellem det ækvivalerende antal ECTS-point og det reelt overførte, idet uddannelsens samlede ECTS-point skal resultere i det i § 1, stk. 1, angivne antal ECTS-point.
Stk. 2.Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 7-trins-skalaen eller 13-skalaen ved den uddannelsesinstitution, hvor prøven er aflagt, og hvis det ækvivalerer eller træder i stedet for et uddannelseselement, der efter eksamensbestemmelserne i denne studieordning bedømmes efter 7-trins-skalaen, overføres karakteren, der, hvis den er givet efter 13-skalaen, konverteres til 7-trins-skalaen. I alle andre tilfælde overføres bedømmelsen som ”Bestået”. Ved overførsel som ”Bestået” indgår den pågældende prøve ikke i beregningen af karaktergennemsnittet.
§ 35.Ansøgning om merit eller forhåndsmerit indsendes til studiesekretariatet, stilet til studienævnet, på et særligt skema vedlagt nødvendig dokumentation. Se vejledning om ansøgning om merit på studenterintranettet.
Stk. 2. Vedrørende klager over meritafgørelser, se kapitel 3.
Kapitel 3: Klager
Klager over prøver m.v.
§ 36. En studerende har adgang til at indgive klage over prøver og anden bedømmelse. Om de nærmere regler for at indgive en begrundet klage, herunder de fastsatte tidsfrister, henvises til reglerne i kapitel 7 i eksamensbekendtgørelsen og til vejledningen herom på studenterintranettet.
Klager over afgørelser vedrørende merit
§ 37. Klager over studienævnets afgørelser af, om allerede beståede danske uddannelseselementer kan erstatte dele af uddannelsen (merit) samt klager over studienævnets afgørelser af, om planlagte danske eller udenlandske uddannelseskvalifikationer kan erstatte dele af uddannelsen (forhåndsmerit), kan indbringes for et ankenævn for meritafgørelser, jf. bekendtgørelse nr. 1517 af 16. december 2013 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen).
Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til Ankenævnet for meritafgørelser, men indgives til rektor for CBS. Den begrundede klage sendes til CBS Legal, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg. Klagen kan ligeledes fremsendes til: legal@cbs.dk. CBS har mulighed for at behandle ansøgningen igen. Såfremt afgørelsen fastholdes, videresender CBS klagen til Ankenævnet for meritafgørelser ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til at kommentere udtalelsen, inden for en frist på 1 uge. Evt. kommentarer medsendes til nævnet. Ankenævnet for meritafgørelser træffer den endelige administrative afgørelse.
§ 38. Klager over studienævnets afgørelser af, om allerede beståede udenlandske uddannelseskvalifikationer kan erstatte dele af uddannelsen (merit), kan indbringes for Kvalifikationsnævnet, jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til Kvalifikationsnævnet, men indgives til rektor for CBS. Den begrundede klage sendes til CBS Legal, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg. Klagen kan ligeledes fremsendes til: legal@cbs.dk. CBS har mulighed for at behandle ansøgningen igen. Såfremt afgørelsen fastholdes, videresender CBS klagen til Kvalifikationsnævnet ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til at kommentere udtalelsen, inden for en frist på 1 uge. Evt. kommentarer medsendes til nævnet. Kvalifikationsnævnet træffer den endelige administrative afgørelse.
Klager over andre afgørelser
§ 39. Klager over studienævnets eller studielederens afgørelser i henhold til denne studieordning indgives til rektor for CBS. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2. CBS’ afgørelse i henhold til stk. 1 kan af klageren indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til styrelsen men indgives til rektor for CBS. Den begrundede klage sendes til CBS Legal, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg. Klagen kan ligeledes fremsendes til: legal@cbs.dk. CBS videresender klagen til styrelsen – ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til inden for en frist af mindst en uge at kommentere denne udtalelse. Klagerens eventuelle kommentarer medsendes til styrelsen.
Stk. 3. Der henvises i øvrigt til CBS’ Retningslinjer vedrørende studerendes adgang til at klage over studienævns, studielederes og studieadministrationens afgørelser.
Klager over undervisning m.v.
§ 40. Klager over undervisning, vejledning eller andre forhold vedrørende tilrettelæggelse af uddannelsen kan indbringes for studienævnet.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 41. Nærværende studieordning gælder for studerende, der påbegynder uddannelsen pr. 1. september 2017 eller senere og for studerende omfattet af § 42, stk. 1.
Stk. 2. 2016-studieordningen ophæves pr. 1. september 2017, jf. dog stk. § 43.
§ 42. Studerende, der er påbegyndt uddannelsen efter 2016-studieordningen, eller som i medfør af overgangsbestemmelserne deri er overført til 2016-studieordningen, overføres til nærværende studieordning, således at denne får virkning for den resterende del af uddannelsen, jf. dog § 43.
§ 43. Studerende på HA profilen i entreprenørskab, der er påbegyndt uddannelsen efter 2016-studieordningen, eller som i medfør af overgangsbestemmelserne deri er overført til 2016-studieordningen, skal færdiggøre deres uddannelse efter de studiespecifikke bestemmelser (herunder studiestrukturen) i 2016-studieordningen, jf. § 4, stk. 4. og § 5, stk. 2. i 2016-studieordningen og nedenstående oversigt.
Dog gælder følgende modifikationer i litra a, b, c og d:
a. På 3. studieår erstattes faget Videnskabsteori af faget Erhvervsøkonomiens videnskabsteori.
b. Stk. 2 Bachelorprojektet tager afsæt i et HA-udbudt valgfag, som den studerende har fulgt på 6. semester. Valgfag fra 5. semester kan efter aftale med det enkelte valgfags fagleder danne baggrunden for bachelorprojektet.
c. For studerende indskrevet på HA profilen i entreprenørskab gælder det, at bachelorprojektet skal skrives inden for de faglige rammer, som udgøres af et af valgfagene i entreprenørskab udbudt af studienævnet for HA, jf. § 4B Stk. 3.
d. For studerende på HA profilen i Entreprenørskab gælder desuden at emne og titlen på bachelorprojektet godkendes af linjekoordinatoren.
Uddannelsens struktur for studerende på HA profilen i Entreprenørskab optaget i 2015 og 2016, jf. § 43:
De enkelte prøvers læringsmål og eksamensbestemmelser findes i det elektroniske kursuskatalog. I skemaet nedenfor er der indsat direkte links til de enkelte prøver.
2. år
Prøvens navn | Prøveform | Bedømmelse | Intern/ekstern prøve | ECTS | Vægt |
---|---|---|---|---|---|
Økonomistyring | Skriftlig stedprøve på CBS' computere 30% | 7-trins-skala | Intern prøve | 7.5 | |
Skriftlig stedprøve på CBS' computere 70% | 7-trins-skala | Ekstern prøve | |||
Finansiering | Skriftlig stedprøve på CBS' computere 20% | 7-trins-skala | Intern prøve | 15 | |
Skriftligt produkt udarbejdet hjemme 20% | 7-trins-skala | Intern prøve | |||
Skriftlig stedprøve på CBS' computere 30% | 7-trins-skala | Intern prøve | |||
Skriftligt produkt udarbejdet hjemme 30% | 7-trins-skala | Intern prøve | |||
Eksternt regnskab | Skriftlig stedprøve på CBS' computere 30% | 7-trins-skala | Intern prøve | 7.5 | |
Skriftlig stedprøve på CBS' computere 70% | 7-trins-skala | Ekstern prøve | |||
Erhvervsret | Skriftlig stedprøve på CBS' computere 30% | 7-trins-skala | Intern prøve | 7.5 | |
Skriftlig stedprøve på CBS' computere 70% | 7-trins-skala | Intern prøve | |||
Intellectual Property Rights and Strategy | Skriftlig stedprøve på CBS' computere | 7-trins-skala | Intern prøve | 7.5 | 7.5 |
Entrepreneurship II | Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt | 7-trins-skala | Ekstern prøve | 7.5 | 7.5 |
Strategic Management of Innovation and Technology | Skriftlig stedprøve på CBS' computere | 7-trins-skala | Intern prøve | 7.5 | 7.5 |
3. år
Prøvens navn | Prøveform | Bedømmelse | Intern/ekstern prøve | ECTS | Vægt |
---|---|---|---|---|---|
Afsætningsøkonomi (Entreprenørskab) | Skriftligt produkt udarbejdet hjemme 40% | 7-trins-skala | Intern prøve | 15 | |
Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt 60% | 7-trins-skala | Ekstern prøve | |||
Valgfag | Se de enkelte kursusbeskrivelser | 7,5 | 7,5 | ||
Valgfag Entreprenørskab | Se de enkelte kursusbeskrivelser | 7,5 | 7,5 | ||
Bachelorprojekt | Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt | 7-trins-skala | Ekstern prøve | 15 | 15 |
Forudsætninger for indstilling til prøver: obligatoriske aktiviteter
Kursus | Antal obligatoriske aktiviteter |
---|---|
Afsætningsøkonomi (Entreprenørskab) | 1 |
Kapitel 4: Særlige bestemmelser for meritforløbet HA for Markedsføringsøkonomer
Studerende indskrevet under bestemmelserne for meritforløbet følger samme regler som HA-almen studerende bortset fra justeringerne jf. nedenfor §§ 44-49 og §§ 50-52 vedr. ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.Varighed
§ 44. Uddannelsen tilrettelægges som et 2. årigt heltidsstudie, svarende til 2 studenterårsværk, nemlig 120 ECTS.
Stk. 2. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år, svarende 60 ECTS (European Credit Transfer System). Arbejdsbelastningen er således udtryk for skemalagt undervisning, hjemmeforberedelse af skriftlige arbejder, øvrige aktiviteter i forbindelse med undervisningen samt selvstudie og eksamensdeltagelse.
Adgangskrav
§ 45. Adgang til meritforløbet har studerende, der opfylder kravene til (og som er meddelt optagelse) på Den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse og som på tidspunktet for studiestart endvidere har bestået:
- Markedsøkonomuddannelsen eller
- Erhvervsakademiuddannelsen inden for international handel og markedsføring (markedsføringsøkonom AK).
Stk. 2. Ansøgere, der opfylder de i stk. 1 nævnte adgangskrav, tilskrives i kraft heraf en blokmerit på HA-studiet svarende til 60 ECTS, jf. stk. 3-4.
Stk. 3. Ved den i stk. 2 nævnte merit fritages de studerende fuldt ud for prøverne i følgende fag på HA-studiet:
- Managerial Economics
- Erhvervsret
- Strategi
- Afsætningsøkonomi
- 2 valgfag
Stk. 4 Prøverne nævnt i stk. 3 opføres på eksamensbeviset som meritoverførte, og indgår ikke i beregningen af karaktergennemsnittet.
Uddannelsens struktur
§ 46. Der er 8 obligatoriske kurser, 3 valgfrit kursus (valgfag) og 1 bachelorprojekt. De enkelte kursers omfang i ECTS og placering på uddannelsen fremgår af nedenstående oversigt.
1. år
Prøvens navn | Prøveform | Bedømmelse | Intern/ekstern prøve | ECTS | Vægt |
---|---|---|---|---|---|
Mikroøkonomi | Skriftlig stedprøve på CBS' computere | 7-trins-skala | Intern prøve | 7.5 | 7.5 |
Organisationsanalyse | Skriftlig stedprøve på CBS' computere 15% | 7-trins-skala | Intern prøve | 15 | |
Skriftlig stedprøve på CBS' computere 15% | 7-trins-skala | Intern prøve | |||
Skriftligt produkt udarbejdet hjemme 20% | 7-trins-skala | Intern prøve | |||
Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt 50% | 7-trins-skala | Ekstern prøve | |||
Statistik | Skriftligt produkt udarbejdet hjemme 10% | 7-trins-skala | Intern prøve | 15 | |
Skriftligt produkt udarbejdet hjemme 10% | 7-trins-skala | Intern prøve | |||
Skriftlig stedprøve på CBS' computere 40% | 7-trins-skala | Intern prøve | |||
Skriftlig stedprøve på CBS' computere 40% | 7-trins-skala | Intern prøve | |||
Økonomistyring | Skriftlig stedprøve på CBS' computere 30% | 7-trins-skala | Intern prøve | 7.5 | |
Skriftlig stedprøve på CBS' computere 70% | 7-trins-skala | Ekstern prøve | |||
Makroøkonomi | Skriftlig stedprøve på CBS' computere | 7-trins-skala | Intern prøve | 7.5 | 7.5 |
Eksternt regnskab | Skriftlig stedprøve på CBS' computere 30% | 7-trins-skala | Intern prøve | 7.5 | |
Skriftlig stedprøve på CBS' computere 70% | 7-trins-skala | Ekstern prøve |
2. år
Prøvens navn | Prøveform | Bedømmelse | Intern/ekstern prøve | ECTS | Vægt |
---|---|---|---|---|---|
Finansiering | Skriftlig stedprøve på CBS' computere 20% | 7-trins-skala | Intern prøve | 15 | |
Skriftligt produkt udarbejdet hjemme 20% | 7-trins-skala | Intern prøve | |||
Skriftlig stedprøve på CBS' computere 30% | 7-trins-skala | Intern prøve | |||
Skriftligt produkt udarbejdet hjemme 30% | 7-trins-skala | Intern prøve | |||
Valgfag 1 | 7,5 | 7,5 | |||
Valgfag 2 | 7,5 | 7,5 | |||
Valgfag 3 | 7,5 | 7,5 | |||
Erhvervsøkonomiens videnskabsteori | Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt | 7-trins-skala | Intern prøve | 7.5 | 7.5 |
Bachelorprojekt | Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt | 7-trins-skala | Ekstern prøve | 15 | 15 |
Bachelorprojekt
§ 48. Bachelorprojektet skrives på 4. semester og inden for de faglige rammer, som udgøres af et valgfag, der er udbudt af HA-studienævnet. Projektet skrives af 1-3 studerende. Som udgangspunkt skrives projektet på dansk, selvom den studerende tager et engelsksproget valgfag.
Valgfag
§ 49. Der indgår i uddannelsen valgfag, der ligger inden for studiets faglige område efter bestemmelserne i stk. 2.
Stk. 2. Den studerende skal bestå 3 valgfag. Bachelorprojekt skrives med udgangspunkt i et valgfag udbudt af HA, jf. §§ 4 A-4 B. Det vil blive meddelt de studerende i hvilke HA-valgfag, det er muligt at skrive bachelorprojekt. De udbudte valgfag oprettes kun, hvis studienævnet vurderer, at der er tilstrækkeligt med tilmeldinger.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser vedr. meritforløbet
§ 50. Nærværende studieordning gælder for studerende, der påbegynder uddannelsen pr. 1. september 2017 eller senere, og for studerende der overflyttes til nærværende studieordning, jf. § 51.
Stk. 2. 2016-studieordningen ophæves pr. 1. september 2017.
§ 51. Studerende, der er påbegyndt uddannelsen efter 2016-studieordningen, eller som i medfør af overgangsbestemmelserne deri er overført til 2016-studieordningen, overføres til nærværende studieordning, således at denne får virkning for den resterende del af uddannelsen.