Cand.ling.merc. - kandidatuddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation

Præambel

I henhold til § 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen); § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 258 af 18. marts 2015 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen); § 29 i bekendtgørelse nr. 670 af 19. juni 2014 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen); og § 20 i bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen) har dekanen for uddannelse efter forslag fra studienævnet godkendt følgende studieordning.

Kapitel 1: Studiespecifikke bestemmelser

Uddannelsens betegnelse og varighed

§ 1. Uddannelsens betegnelse er kandidatuddannelsen i  erhvervssprog og international erhvervskommunikation. Uddannelsen giver ret til betegnelsen cand.ling.merc.(candidatus/candidata linguae mercantilis). På engelsk: Master of Arts in International Business Communication.

Stk. 2. Uddannelsen hører under Studienævnet for  Master of Arts in International Business Communication

Stk. 3. Kandidatuddannelsen er et fuldtidsstudium på 2 år normeret til 120 ECTS-point. Fristen for at afslutte uddannelsen er normeret studietid + 1 år efter den studerende har påbegyndt den enkelte uddannelse. Evt. orlovsperioder tæller ikke med i den angivne tidsramme.

Stk. 4.Uddannelseslængden angiver det antal studenterårsværk, der er lagt til grund ved tilrettelæggelsen af uddannelsen. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år og svarer til en årlig arbejdsbelastning på 1650 arbejdstimer svarende til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Arbejdsbelastningen omfatter skemalagt undervisning, hjemmeforberedelse, udarbejdelse af skriftlige arbejder, projekter, øvrige aktiviteter i forbindelse med undervisningen samt selvstudium og eksamensforberedelse og -deltagelse.

Adgangskrav

Formål

Kompetenceprofil

Studienævnet har udarbejdet en kompetenceprofil, som beskriver uddannelsen, jf. § 29, stk. 2, nr. 10, i eksamensbekendtgørelsen. Den er tilgængelig her på e-campus.

Indhold og struktur

§ 4  Kandidatuddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation er en toårig overbygning i det valgte fremmedsprog i kombination med et af de profileringsområder der indgår i uddannelsen. Den bygger videre på den treårige bacheloruddannelse i erhvervssprog og international erhvervskommunikation med fremmedsproget som det ene kernefag og et andet fremmedsprogligt eller et ikke-fremmedsprogligt fag som kernefag nr. 2.

Moduler

Stk. 2. Uddannelsen består af følgende elementer:

• en sprogblok i fremmedsproget svarende til 30 ECTS-point (jf. § 4, stk. 4-6 samt stk. 23)
• et profileringsområde svarende til 30 ECTS-point (jf. § 4, stk. 7-14 samt stk. 24).
• valgfag svarende til 30 ECTS-point (jf. § 4, stk. 15-21)
• et kandidatspeciale svarende til 30 ECTS-point (jf. § 4A).

Stk. 3. De konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet udgøres af fagene på sprogblokken og på profilområdet samt af kandidatspecialet, og svarer til i alt 90 ECTS-point.

Sprogblok
Stk. 4. I uddannelsens obligatoriske sprogblok arbejdes der med moderne sprog i en professionel kontekst med henblik på sprogligt orienterede arbejdsopgaver inden for selvstændig sprogproduktion, oversættelse og andre typer af formidling på dansk og fremmedsprog. Fremmedsproget kan være et af følgende: engelsk, fransk, spansk og tysk.

Uddannelsesmål for sprogblokken

Stk. 5. Kandidaterne skal kunne indgå aktivt i virksomheders, organisationers og institutioners internationale aktiviteter, dvs. varetage og indgå i løsningen af disses sproglige formidlingsopgaver i forbindelse med intern og ekstern kommunikation på det valgte fremmedsprog samt dansk. Kandidaterne skal bl.a. kunne:

• planlægge, udarbejde og udføre formidlingsopgaver i forbindelse med virksomheders, organisationers og institutioners internationale aktiviteter. Denne formidling omfatter alle typer af dokumentations-, informations- og præsentationsmateriale – mundtligt og skriftligt, herunder elektronisk
• forberede, deltage i og følge op på møder og forhandlinger som sproglig formidler og sparringspartner
• med henblik på en nærmere defineret målgruppe formidle og oversætte tekster der forudsætter
fagindsigt og viden om komplekse erhvervsrelevante emner.

Faglige mål for sprogblokken

Stk. 6. Med henblik på varetagelse af specialistfunktioner som formidler, oversætter og sagsbehandler i forbindelse med virksomheders, organisationers og institutioners internationale aktiviteter skal kandidaterne:

• besidde høj mundtlig og skriftlig kompetence på dansk og fremmedsproget i komplekse kommunikationssituationer. Denne kompetence omfatter bl.a. beherskelse af de pragmatiske konventioner og de sproglige normer der gælder for givne typer af erhvervsrelateret kommunikation
• have teoretisk viden om sprog og tekst og kunne anvende denne viden dels analytisk og metateoretisk, dels praktisk og anvendelsesorienteret
• have omfattende viden om kultur-, samfunds- og erhvervsforhold i de pågældende fremmedsprogsområder samt kunne analysere disse og sammenligne dem med danske forhold.

Profilblok

Stk.7. Der udbydes en række profileringsområder som giver de studerende mulighed for at specialisere sig inden for et af følgende fagområder:
• Amerikanske Studier (jf. § 4, stk. 9)
• Europæiske Studier (jf. § 4, stk. 10-12)

Profileringsområdet Amerikanske Studier (AS)

Uddannelsesmål for Amerikanske Studier
Stk. 8. Kandidaterne skal kunne varetage specialistfunktioner i forbindelse med virksomheders, organisationers og offentlige institutioners internationale engagement i det engelsk- eller spansktalende Amerika samt generelt i Den vestlige hemisfære.

I forbindelse med danske og internationale erhvervs- og bistandsprojekter skal kandidaterne bl.a. kunne:
• medvirke ved forhandlinger og andre løbende kommunikationsopgaver
• indhente, analysere og vurdere relevant information
• varetage projektledelsesfunktioner.

Faglige mål for Amerikanske Studier
Stk. 9. Med henblik på varetagelse af disse erhvervsfunktioner skal kandidaterne have tilegnet sig en bred interdisciplinær viden om historie, kultur og markedsforhold i det spansk- og engelsktalende Amerika, herunder:

• have specialkendskab til udvalgte empiriske felter, der er geografisk og/eller tematisk definerede, inden for de amerikanske kontinenter samt vurdere og anvende denne specialviden i arbejdet med konkrete opgaver i forbindelse med virksomhedsengagementer, erhvervs- og bistandsprojekter 
• besidde en videnskabsteoretisk baseret forståelse af relevante teoridannelser inden for samfundsvidenskab og humaniora og på baggrund heraf foretage analyse, syntese og vurdering af relevante problemstillinger inden for udvalgte empiriske og teoretiske felter.

Profileringsområdet Europæiske Studier (ES)

Stk. 10.  Europæiske Studier er et interdisciplinært studium hvis genstandsområde er de stadig mere omfattende internationale relationer Danmark indgår i. Det tværfaglige aspekt bygger især på en integration af sprog og kultur i bred forstand (dvs. alle typer samfundsrelationer) samt en gennemført komparativ indfaldsvinkel i studiet af de tegnsystemer (juridiske, politiske, osv.) som disse internationale relationer manifesterer sig gennem.

Uddannelsesmål for Europæiske Studier
Stk. 11. Kandidaterne skal:
• kunne arbejde tværkulturelt inden for fx eksport, markedsføring, lobbyisme, turisme, vidensgenerering og -håndtering samt nyhedsformidling
• kunne indgå i erhvervs- og kulturlivets samarbejde med udenlandske virksomheder og internationale organisationer
• selvstændigt og kritisk vurderende kunne varetage forskelligartede opgaver inden for forskellige typer internationalt arbejdende organisationer og virksomheder, såsom:

- sagsbehandling og projektledelse
- rådgivning i forbindelse med interkulturelle og andre tværeuropæiske problemstillinger
- teoribaseret videnshåndtering og -formidling
- selvstændig formulering og gennemførelse af analyse- og forskningsopgaver af interdisciplinær karakter.

Faglige mål for Europæiske Studier
Stk.12. Med henblik på varetagelse af de ovenfor beskrevne funktioner skal kandidaterne:
• besidde indgående kundskaber og analytiske færdigheder i forbindelse med historie, økonomi, samfunds-beskrivelse, retskultur og åndsliv gennem studiet af forskellige centrale perioder og emner samt gennem nuancering og problematisering af det teoretiske grundlag for disses behandling
• have omfattende viden om Europa ikke blot som historisk og kulturel, men også som sproglig enhed, samt om de internationale relationer Europa indgår i af politisk, økonomisk og retslig art
• have metodiske og analytiske færdigheder ved eksplicit og problematiserende inddragelse af komparative og hermeneutiske historiske, samfundsvidenskabelige og juridiske teorier, således at de bliver i stand til ikke blot at tilegne sig og forstå historiske, politiske og juridiske problemstillinger, men også til at vurdere og løse disse.

Valgfri blok
stk. 15. Den valgfri blok omfatter 30 ECTS-point valgfag. Valgfagene kan vælges inden for eller tilgrænsende CLM-uddannelsens faglige områder. Formålet med valgfagene er at give de studerende mulighed for individuel specialisering inden for uddannelsens overordnede mål, så de derved kan styrke deres personlige kompetenceprofil og udbygge deres erhvervskompetence.

Stk. 16. Et valgfags indhold, målbeskrivelse og eksamensbestemmelser skal godkendes af studienævnet.

Stk. 17. De studerende kan vælge at tage de valgfag der udbydes på CBS på kandidatniveau og på Summer University og som studienævnet har forhåndsgodkendt. Endvidere kan de studerende tage fag ved andre danske universiteter som meritstuderende eller få meritoverførsel af et udvekslingsophold på et uden-landsk universitet.

Stk. 18. Fagbeskrivelserne for valgfag der udbydes af CBS’s kandidatuddannelser, offentliggøres på Valgfagssekretariatets hjemmeside på web-adressen http://www.cbs.dk/uddannelser/enkeltfag-valgfag-supplering/valgfag

Stk. 19. Herudover kan studienævnet godkende at et projektorienteret forløb i en virksomhed eller organisation i Danmark eller udlandet ækvivaleres med et antal ECTS-point på uddannelsens valgfagsblok, jf. § 5, stk. 2.

Stk. 20. Tilmeldingsfristen for valgfag kan ses på CBS’ hjemmeside, se ovenfor.

Stk. 21. De 3 prøveforsøg skal være anvendt senest 16 måneder efter at undervisningen i det pågældende valgfag er afsluttet.

 

Kursusoversigt
Stk. 22. De enkelte kursers omfang i ECTS og deres placering på uddannelsen fremgår af nedenstående oversigt. Kursusbeskrivelserne findes i det elektroniske kursuskatalog: http://kursuskatalog.cbs.dk/. Direkte links findes i nedenstående oversigt og/eller i oversigten over de prøver, der indgår i uddannelsen, jf. § 5.

Sprogblokke - fire sprog
Stk. 23. 30 ECTS inden for ét af nedenstående fremmedsprog.

Engelsk
1.år - 1. og 2. semester

Kursus	ECTS
Samfund, politik og erhvervsliv (Engelsk)	7.5
Ord og tekst i kontekst (KUN Engelsk)	7.5
Intersproglig vidensformidling (Engelsk)	7.5
Mundtlig interaktion (Engelsk)	7.5

Fransk
1. år - 1. og 2. semester

Kursus	ECTS
Samfund, politik og erhvervsliv (Fransk)	7.5
Ord og tekst i kontekst ( Fransk)	7.5
Intersproglig vidensformidling (Fransk)	7.5
Mundtlig interaktion (Fransk)	7.5

Spansk
1. år - 1. og 2. semester

Kursus	ECTS
Samfund, politik og erhvervsliv (Spansk)	7.5
Ord og tekst i kontekst ( Spansk)	7.5
Intersproglig vidensformidling (Spansk)	7.5
Mundtlig interaktion (Spansk)	7.5

Tysk
1.år - 1. og 2. semester

Kursus	ECTS
Samfund, politik og erhvervsliv (Tysk)	7.5
Ord og tekst i kontekst ( Tysk)	7.5
Intersproglig vidensformidling (Tysk)	7.5
Mundtlig interaktion (Tysk)	7.5

 

Profilblokke- to profilområder
Stk. 24. 30 ECTS inden for ét af nedenstående profileringsområder.

 

Amerikanske studier (AS)
1. år - 1.  og 2. semester

Kursus	ECTS
Politics and Society in the USA and/or Latin America	7.5
Cultures and Identities in the Americas	7.5
Markets of the Western Hemisphere	15

Europæiske studier (ES)
1. år - 1. og 2. semester

Kursus	ECTS
Europas 20. århundrede – strømninger og institutioner	7.5
Europæiske politiske, juridiske og økonomiske værdier – i og uden for Europa.	7.5
Enhed og mangfoldighed – sprog og kulturer i Europa.	7.5
Internationale relationer – Europa i verden.	7.5

Valgfri blok/ fællesblok
Stk. 25. 2. år - 3.  og 4. semester

Kursus	ECTS
Valgfag og/eller projektorienteret forløb	30
Kandidatspeciale	30

Kandidatspeciale

§ 4A. Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Specialet afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra, at specialet skal afslutte uddannelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående fag eller fagelementer ikke er bestået.

Stk. 2. Studielederen, eller den af ham/hende bemyndigede, godkender opgaveformuleringen for kandidatspecialet og fastsætter samtidig hermed en afleveringsfrist for specialet og en plan for specialevejledning af den studerende. Tilmelding til kandidatspecialet skal ske senest den 15. december på den studerendes 3. semester – ved indlevering af specialekontrakt.

Stk. 3. Afleveringsfristen for specialet er den 15. maj på den studerendes 4. semester. Hvis den studerende ikke afleverer inden for fristen, har den studerende brugt et eksamensforsøg.

Stk. 4. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den i stk. 3 fastsatte frist, godkender studielederen, eller den af ham/hende bemyndigede, en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på tre måneder. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje prøveforsøg, jf. eksamensbekendtgørelsen, efter samme regler, som gælder for andet prøveforsøg.

Stk. 5. Kandidatspecialet er en større selvstændig skriftlig afhandling vedrørende et emne, som skal ligge inden for de faglige områder som indgår i kandidatuddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation, og som er genstand for den forskning som relaterer hertil. Kandidatspecialet skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige metoder og teorier under arbejdet med en afgrænset faglig problemstilling samt evne til faglig fordybelse.

Stk. 6. Valget af emne for specialet træffer den studerende i samråd med en eller flere undervisere der fungerer som vejleder(e). Den studerende kan frit vælge om emnet for kandidatspecialet skal ligge inden for et eller flere af de fagområder den studerende har beskæftiget sig med på uddannelsen. Opgaveformuleringen skal godkendes forud for vejledningsforløbet. Samtidig med godkendelsen fastsættes en afleveringsdato og en plan for vejledningen. Der henvises i øvrigt til CBS’ Retningslinjer for afleveringsfrister for kandidatafhandlinger på CBS.

Stk. 7. Under udarbejdelsen af kandidatspecialet er den studerende berettiget til at modtage vejledning i et af studienævnet nærmere fastsat omfang og tidsrum som fremgår af studiets hjemmeside her

Prøver

§ 5. Uddannelsen omfatter nedenstående prøver. De enkelte prøvers læringsmål og eksamensbestemmelser findes i det elektroniske kursuskatalog. I skemaet nedenfor er der indsat direkte links til de enkelte prøver.

Prøver på sprogblokken
1. år - 1. og 2. semester
30 ECTS inden for ét af fremmedsprogene.

Prøvens navn	Prøveform	Bedømmelse	Intern/ekstern prøve	ECTS	Vægt
Engelsk
Samfund, politik og erhvervsliv	Skriftligt produkt udarbejdet hjemme	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
Ord og tekst i kontekst; Engelsk	Skriftligt produkt udarbejdet hjemme	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
Intersproglig vidensformidling (ENGELSK)	Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt	7-trins-skala	Ekstern prøve	7.5	7.5
Mundtlig interaktion (Engelsk)	Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
I alt Engelsk				30	30
Fransk
Samfund, politik og erhvervsliv, fransk	Skriftligt produkt udarbejdet hjemme	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
Ord og tekst i kontekst (Fransk)	Mundtlig stedprøve	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
Intersproglig vidensformidling (Fransk)	Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt	7-trins-skala	Ekstern prøve	7.5	7.5
Mundtlig interaktion (Fransk)	Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
I alt Fransk				30	30
Spansk
Samfund, politik og erhvervsliv, spansk	Skriftligt produkt udarbejdet hjemme	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
Ord og tekst i kontekst (Spansk)	Mundtlig stedprøve	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
Mundtlig interaktion (Spansk)	Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
Intersproglig vidensformidling (Spansk)	Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt	7-trins-skala	Ekstern prøve	7.5	7.5
I alt Spansk				30	30
Tysk
Samfund, politik og erhvervsliv	Skriftligt produkt udarbejdet hjemme	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
Ord og tekst i kontekst (Tysk)	Mundtlig stedprøve	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
Intersproglig vidensformidling (Tysk)	Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt	7-trins-skala	Ekstern prøve	7.5	7.5
Mundtlig interaktion (Tysk)	Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
I alt Tysk				30	30

Prøver i profilblokken
1. år - 1. og 2. semester
30 ECTS inden for én af profilblokkene.

Prøvens navn	Prøveform	Bedømmelse	Intern/ekstern prøve	ECTS	Vægt
Politics and Society in the USA and/or Latin America	Skriftlig stedprøve	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
Cultures and Identities in the Americas	Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
Markets of the Western Hemisphere	Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt	7-trins-skala	Intern prøve	15	15
Amerikanske studier (AS) i alt				30	30
Europas 20. århundrede – strømninger og institutioner	Mundtlig stedprøve	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
Europæiske politiske, juridiske og økonomiske værdier – i og uden for Europa.	Skriftligt produkt udarbejdet hjemme	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
Enhed og mangfoldighed – sprog og kulturer i Europa.	Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
Internationale relationer – Europa i verden.	Skriftligt produkt udarbejdet hjemme	7-trins-skala	Ekstern prøve	7.5	7.5
Europæiske studier (ES) i alt				30	30

Fælles prøver
2. år - 3. og 4. semester

Prøvens navn	Prøveform	Bedømmelse	Intern/ekstern prøve	ECTS	Vægt
Valgfag og/eller projektorienteret forløb	Se den individuelle kursusbeskrivelse	Se den individuelle kursusbeskrivelse	Se den individuelle kursusbeskrivelse	30	30
Kandidatspeciale	Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt	7-trins-skala	Ekstern prøve	30	30

Projektorienteret forløb
Stk. 2. Et projektorienteret forløb indgår ikke som et obligatorisk uddannelseselement i uddannelsen, men kan træde i stedet for et antal ECTS-point på valgfagsblokken. Der gives et antal vejledningstimer i forbindelse med udarbejdelse af rapporten.

Prøvens navn	Prøveform	Bedømmelse	Intern/ekstern prøve	ECTS	Vægt
Projektorienteret forløb	Skriftligt produkt udarbejdet hjemme	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
Projektorienteret forløb	Skriftligt produkt udarbejdet hjemme	7-trins-skala	Intern prøve	15	15

Forudsætninger for indstilling til prøver: obligatoriske aktiviteter

§ 5A. Der er ingen obligatoriske aktiviteter på uddannelsens obligatoriske fag.

Censorkorps

Beståkrav

Kapitel 2: Generelle bestemmelser for kandidatuddannelser

§ 11. Undervisningen tilrettelægges i et samarbejde mellem studielederen, de fagansvarlige og fagenes undervisere. Studienævnet godkender plan for tilrettelæggelse af undervisningen.

Undervisnings- og eksamenssprog

§ 12. Prøverne aflægges på dansk, jf. dog stk. 3-5, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk og norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk.

Stk. 2. På uddannelser, der udbydes på dansk, skal man være indstillet på at skulle kunne læse svenske, norske og engelske tekster og at kunne deltage i undervisning på disse sprog.

Stk. 3. Der kan forekomme engelske ord og sentenser på engelsk i opgaveteksten, og opgaveteksten kan endvidere være vedlagt bilag på engelsk.

Stk. 4. Har undervisningen i et kursus været gennemført på et fremmedsprog, vil det fremgå af kursusbeskrivelsen, og prøven aflægges så på dette sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Studienævnet kan fravige denne regel.

Stk. 5. Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Det gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk eller i et bestemt andet sprog.

Stk. 6. Ansøgninger efter stk. 5 skal indsendes til studiesekretariatet senest 1 måned inden prøvens afholdelse.

Stk. 7. Bestemmelserne vedrørende eksamenssprog gælder for såvel mundtlige som skriftlige stedprøver som for alle former for skriftlige opgavebesvarelser, der udarbejdes hjemme (seminarer, projekter m.v.) og som skal underkastes bedømmelse.

Forudsætninger for indstilling til en prøve: obligatoriske godkendelsesopgaver og krav om aktiv undervisningsdeltagelse

§ 13. Ud over de i § 5 omhandlede prøver, der indgår i det samlede eksamensresultat, kan der i de enkelte kurser stilles krav om, at der i forbindelse med undervisningen afleveres en eller flere opgavebesvarelser til bedømmelse (såkaldte obligatoriske godkendelsesopgaver). Det er en forudsætning, for at den studerende kan indstille sig til og deltage i den afsluttende prøve i kurset, at det fastsatte antal obligatoriske godkendelsesopgaver er afleveret og bedømt "Godkendt" inden en fastsat frist. De nærmere bestemmelser om opgavernes antal, form og øvrige vilkår fremgår af kursusbeskrivelsen for det pågældende kursus.

Stk. 2. En studerende, der efter udløbet af den i stk. 1 fastsatte frist mangler at få godkendt én eller flere opgaver i forhold til det fastsatte krav til antal godkendte opgaver i kurset, har mulighed for at få udleveret ekstra opgaver. Dette forudsætter dog, at den studerende har gjort forsøg i alle stillede opgaver, medmindre det kan godtgøres at manglende aflevering skyldes sygdom eller lignende.

Stk. 3. Ud over de i § 5 omhandlede prøver, der indgår i det samlede eksamensresultat, kan der i de enkelte kurser stilles krav om, at deltagelse i undervisningen i nærmere specificeret omfang og form, er en forudsætning for, at den studerende kan indstille sig til og deltage i prøven i kurset; der vil være tale om afgrænsede dele af undervisningen (fremlæggelsesseminarer, caseforløb og lign.). De nærmere bestemmelser fremgår af kursusbeskrivelsen for det pågældende kursus, jf. også § 27, stk. 3.

Tilmelding til fag og prøver

§ 14. Inden påbegyndelsen af hvert studieår tilmeldes den studerende fag eller fagelementer på uddannelsens relevante studietrin svarende til 60 ECTS-point. Tilmelding skal ske, uanset at en studerende mangler at bestå fag fra tidligere studieår.

Stk. 2. Studiechefen kan framelde en studerende til et eller flere fag eller fagelementer, jf. stk. 1, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold (konkrete, individuelle forhold hos den enkelte studerende), herunder funktionsnedsættelse, og hvor den studerende ikke vil være i stand til at gennemføre på normeret studietid.

Stk. 3. Hvis en studerende er frameldt et eller flere fag eller fagelementer i et studieår eller et semester, jf. stk. 2, vil faget eller fagelementerne indgå i opgørelsen af ECTS-point efter stk. 1 i den studerendes følgende studieår eller semester.

Stk. 4. Ved udvælgelse til valgfag anvendes lodtrækning blandt de studerende, der opfylder betingelserne for at kunne tage det pågældende valgfag, hvis der er flere ansøgere til faget, end der er pladser til rådighed.

Stk. 5. Den studerende er automatisk tilmeldt til prøven eller prøverne, når den studerende er tilmeldt et fag eller fagelement, hvortil der er tilknyttet en eller flere prøver. Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, jf. § 27, stk. 1, medmindre der er dispenseret i medfør af stk. 6. Opfylder den studerende ikke de af universitetet fastsatte forudsætninger for at deltage i prøven, jf. § 13, stk. 1 og 3, er der brugt et prøveforsøg, jf. § 27, stk. 1, medmindre der er dispenseret i medfør af stk. 6.

Stk. 6. Studienævnet kan dispensere fra reglerne i stk. 5, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Samtidig kan en studerende automatisk tilmeldes til et nyt prøveforsøg. Frister for indsendelse af dispensationsansøgninger fastsættes på studenterintranettet.

Stk. 7. Studerende, der har fået dispensation efter stk. 6 til ikke at deltage i første ordinære prøve på grund af sygdom eller andre usædvanlige forhold, er omfattet af de regler, der gælder for studerende, som ikke har bestået den ordinære prøve.

Stk. 8. Frist for tilmelding til en prøve, der er tilknyttet et fag eller fagelement, som den studerende ikke er tilmeldt, er fastsat på studenterintranettet.

Stk. 9. Studienævnet kan dispensere fra regler om tilmelding, jf. stk. 8, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Omprøve

§ 15. På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af efterårssemesteret, skal studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, automatisk tilmeldes til omprøve (2. prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i februar. På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af forårssemesteret, skal studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, automatisk tilmeldes til omprøve (2. prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i august. Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, jf. § 27, stk. 1, hvis den studerende ikke deltager i prøven, medmindre der er dispenseret i medfør af § 16, stk. 1.

Stk. 2. På uddannelser, hvor der er flere eksamensterminer end i stk. 1, skal studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, automatisk tilmeldes til omprøve (2. prøveforsøg) snarest muligt, dog senest 6 måneder efter afholdelse af den ordinære prøve. Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, jf. § 27, stk. 1, hvis den studerende ikke deltager i prøven, medmindre der er dispenseret i medfør af § 16, stk. 1.

Stk. 3. Reglerne om automatisk tilmelding til omprøve (2. prøveforsøg) fraviges, hvis den studerende ikke gives mulighed for at opfylde de krav, som er fastsat i medfør af § 13, stk. 1 og 3, inden 2. prøveforsøg afholdes. Den studerende tilmeldes snarest muligt til 2. prøveforsøg.

Stk. 4. I de tilfælde, hvor tilmelding til et fag forudsætter, at et tidligere fag er gennemført og bestået (faglig progression), skal den studerende, som ikke har bestået 1. og 2. prøveforsøg, automatisk tilmeldes til næste ordinære prøve (3. prøveforsøg) i forudsætningsfaget. Framelding til 3. prøveforsøg kan ikke finde sted, medmindre der er dispenseret i medfør af § 16, stk. 1. Det skal sikres, at 3. prøveforsøg i forudsætningsfaget ligger forud for den ordinære prøve i det senere fag.

Stk. 5. Har den studerende ikke bestået en omprøve, som afholdes efter reglerne i stk. 1 og 2, eller ikke deltaget i en omprøve, jf. stk. 3, skal den studerende have mulighed for at deltage i næste ordinære prøve.

§ 16. Studienævnet kan dispensere fra reglerne om deltagelse og automatisk tilmelding til prøver og omprøver, jf.§ 15, stk. 1-4, hvis der foreligger usædvanlige forhold. En studerende kan samtidig automatisk tilmeldes til et nyt prøveforsøg (1. eller 2. prøveforsøg).

Stk. 2. Om krav til dokumentation m.v. (fx lægeerklæring) for så vidt dispensationsansøgning efter stk. 1 eller § 14, stk. 6, henvises til CBS’ regler for deltagelse i sygeprøve. Det anbefales at indsende ansøgningen hurtigst muligt af hensyn til sagsbehandlingsfrister. Se de aktuelle frister på studenterintranettet.

§ 17. Omprøve afholdes efter samme læringsmål, som gælder for den ordinære prøve.

Stk. 2. Omprøve afholdes efter samme eksamensbestemmelser som gælder for den ordinære prøve medmindre:

1. der i eksamensbestemmelserne for den pågældende prøve eksplicit er fastsat afvigende bestemmelser vedrørende syge- og omprøve (jf. stk. 3), eller
2. der er tale om en skriftlig stedprøve, hvor antallet af eksaminander til syge-/omprøven tilsiger, at denne mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve.

Stk. 3. Det er ikke muligt at fastsætte en anden prøveform for kandidatspecialet.

Ekstraordinær omprøve og tilbud om ombedømmelse/omprøve

§ 18. Såfremt der foranstaltes eller gives tilbud om ekstraordinær omprøve efter eksamensbekendtgørelsens § 19 (vedr. mangler ved prøven) eller gives tilbud om ombedømmelse/omprøve efter eksamensbekendtgørelsens § 36 eller § 41 (vedr. klager over bedømmelse), gælder samme læringsmål som for den ordinære prøve.

Stk. 2. De i stk. 1 omtalte prøver afholdes i videst muligt omfang efter samme eksamensbestemmelser, som gælder for den ordinære prøve. Hvor dette på grund af prøvens karakter ikke er muligt, kan prøven afholdes efter de fastsatte afvigende bestemmelser for syge-/omprøven.

Prøveformer

§ 19. Prøverne er tilrettelagt som individuelle prøver eller som gruppeprøver. Den konkrete prøveform, herunder om det er en individuel prøve, en gruppeprøve eller en kombination af disse, fremgår af kursusbeskrivelsen for den pågældende prøve, jf. links i § 5.

Stk. 2. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer og gives individuelle karakterer, jf. stk. 3 og 4.

Stk. 3. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation.

Stk. 4. Ved en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, og som ikke følges op af en mundtlig eksamination, skal den enkelte studerende individualisere sin del af besvarelsen på en sådan måde, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse.

Stk. 5. For gruppeprøver fastsættes i eksamensbestemmelserne for den enkelte prøve, jf. stk. 1, bestemmelser om de af de nedenfor nævnte forhold, der er relevante for den pågældende prøveform:

• maksimalt antal deltagere i en gruppe
• den til den mundtlige prøve afsatte eksaminationstid, jf. stk. 3
• kravene til individualiseringen, jf. stk. 4.
  

1. at aflevering af det skriftlige produkt er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve,
2. at såvel det skriftlige produkt som den mundtlige præstation indgår i bedømmelses-grundlaget,
3. at bedømmelsen er en samlet vurdering (helhedsbedømmelse) af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.

Eksamensregler

Hjælpemidler

§ 21. Hvilke hjælpemidler, der må medbringes ved skriftlige stedprøver, fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver.

Stk. 2. Medmindre andet fremgår af eksamensbestemmelserne, jf. stk. 1, må der ikke medbringes hjælpemidler, hverken skriftlige eller tekniske, bortset fra simple skrive- og tegneredskaber.

Stk. 3. Hvor det af eksamensbestemmelserne, jf. stk. 1, fremgår, at der må medbringes elektroniske hjælpemidler, gælder bestemmelserne i Regler for skriftlige stedprøver på CBS, herunder regler for elektroniske hjælpemidler.

Stk. 4. Hvor studienævnet beslutter, at en stedprøve skal afholdes på CBS’ PC’er, gælder bestemmelserne i Regler for skriftlige stedprøver på CBS, herunder regler for elektroniske hjælpemidler, og de tilladte hjælpemidler kan tilpasses, dog således at prøvens faglige niveau ikke ændres. Såfremt studienævnet benytter sig af denne mulighed, skal de studerende oplyses om de ændrede prøvevilkår senest 2 måneder før den endelige eksamensdato.

Særlige prøvevilkår

§ 22. Studienævnet kan fravige de fastsatte eksamensbestemmelser for de enkelte prøver med henblik på at tillade særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når dette skønnes nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Der er en forudsætning, at der med tilladelsen ikke sker en ændring af prøvens niveau.

Stk. 2. Hvor det af målbeskrivelserne for en prøve fremgår, at der ved bedømmelsen af prøven også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, kan studienævnet dispensere herfra for studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse.

Stk. 3. Studerende, der ønsker tilladelse til at aflægge en prøve på særlige vilkår efter stk. 1, eller at få dispensation efter stk. 2, skal senest 2 måneder inden prøvens afholdelse indsende ansøgning herom til studiesekretariatet. Den rette blanket udfyldes og vedhæftes den begrundede dispensationsansøgning, med den nødvendige dokumentation vedlagt. Ansøgningen sendes til uddannelsens dispensationsmailadresse. Adressen kan findes på studenterintranettet.

Afholdelse af prøver i udlandet

§ 23. Universitetet kan afholde en prøve på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet, når det er begrundet i, at den studerende af praktiske eller økonomiske grunde ikke kan deltage i en prøve i Danmark, og når den studerende og vedkommende prøvested er indforstået hermed. Afholdelse af danske prøver i udlandet skal finde sted efter eksamensbekendtgørelsens regler i øvrigt.

Stk. 2. Studieleder træffer afgørelse om hvorvidt prøven kan afholdes i udlandet og udpeger eller godkender tilsynsførende og andre personer, som skal forestå den praktiske afvikling af prøven i udlandet.

Stk. 3. Universitetet afholder de særlige udgifter, der er forbundet med prøvens afholdelse i udlandet.

Stk. 4. Ved afholdelse af prøver på danske repræsentationer i udlandet finder bekendtgørelse om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten anvendelse.

Stk. 5. Universitetet kan lade den studerende helt eller delvist betale de udgifter, som universitetet har afholdt i forbindelse med prøvens afholdelse. Det er en betingelse, at den studerende forud skriftligt har erklæret sig villig til at betale de pågældende udgifter på grundlag af et af universitetet meddelt skøn over beløbets forventede størrelse. Universitetet kan betinge prøvens afholdelse af, at beløbet forudbetales.

Stk. 6. For afholdelse af prøver i udlandet gælder betingelserne og bestemmelserne i CBS’ retningslinjer for afholdelse af prøver i udlandet.

Bedømmelse

§ 24. Prøverne er enten interne eller eksterne:

• Interne prøver bedømmes af en eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet eller ved andre universiteter med samme eller beslægtede uddannelser.

• Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én censor der er beskikket af Styrelsen for Videregående Uddannelser (ekstern censor).

Stk. 2.  Det fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver, hvorvidt de er interne eller eksterne, jf. link i § 5.

Stk. 3. Ved bedømmelsen af prøverne gives bedømmelse efter bestemmelserne i karakterbekendtgørelsen.

Stk. 4. Bedømmelsen af obligatoriske godkendelsesopgaver eller undervisningsdeltagelse, jf. § 13, foretages af underviseren/underviserne ved den pågældende undervisning, og der anvendes bedømmelsen "Godkendt"/"Ikke godkendt".

Meddelelse af bedømmelse

§ 25. Ved prøver hvor bedømmelsen ikke meddeles umiddelbart efter prøvens afholdelse, skal bedømmelsen være offentliggjort senest 4 uger efter prøvens afholdelse, jf. dog stk. 2. I beregningen af de 4 uger indgår juli måned ikke.

Stk. 2. Ved bachelorprojekter, kandidatspecialer og masterprojekter skal bedømmelsen være meddelt senest 2 måneder efter, at projektet/specialet er indleveret til bedømmelse. I beregningen af de 2 måneder indgår juli måned ikke.

Stk. 3. Studielederen kan fravige den i stk. 1-2 fastsatte frist, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Hvis bedømmelsen ikke kan gennemføres inden for den fastsatte frist, skal den studerende hurtigst muligt underrettes herom med en begrundelse herfor og oplysning om, hvornår bedømmelsen bliver meddelt.

Regler om beståkrav og prøveforsøg

§ 26. Hver prøve skal bestås for sig. For at bestå en prøve skal den studerende have opnået bedømmelsen 02 eller ”Bestået”.

Stk. 2. Hver prøve kan tages om for sig. Dog kan beståede prøver ikke tages om.

Stk. 3. Består en prøve af flere delprøver, er karakteren gennemsnittet af delkaraktererne afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen, jf. dog stk. 4. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer.

Stk. 4. Hvis delkaraktererne tæller med forskellig vægt, er det angivet i prøveoversigten i § 5. I så fald er den samlede karakter summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med karakterens vægt, divideret med summen af vægtene og herefter afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer.

Stk. 5. Er prøven opdelt i delprøver, kan hver delprøve tages om for sig. Dog kan beståede delprøver samt ikke-beståede delprøver, der indgår i beståede prøver, ikke tages om.

Stk. 6. Evt. krav om at der ved en eller flere delprøver skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen, fremgår af § 7.

Stk. 7. Beregningen af det samlede karaktergennemsnit for uddannelsen sker på baggrund af de i prøveoversigten i § 5 angivne vægte.

Stk. 8. Ved fornyet deltagelse i prøver eller anden form for bedømmelse er den højest opnåede karakter gældende, jf. dog § 37, stk. 4, i eksamensbekendtgørelsen.

Stk. 9. Studiechefen bringer indskrivningen til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst én prøve i en sammenhængende periode på 12 måneder, som opgjort den 1. september.

Stk. 10. Studiechefen kan dispensere fra reglen fastsat i stk. 9, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller hvis vedkommende har fået meddelt orlov efter reglerne herom.

§ 27. En studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve, jf. dog stk. 2. Studienævnet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå.

Stk. 2. Den studerende skal deltage i 3. prøveforsøg i et fag, der ikke længere udbydes, senest 16 måneder efter at undervisningen i faget er afsluttet.

Stk. 3. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Undervisningsdeltagelse, hvortil der er knyttet praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve.

Eksamensbevis

§ 28. CBS udsteder eksamensbevis for gennemført uddannelse i overensstemmelse med kravene hertil i eksamensbekendtgørelsens § 31. Beviset skal være afsendt til den færdiguddannede senest 2 måneder efter, at bedømmelsen af den afsluttende prøve er meddelt. I beregningen af de 2 måneder indgår juli måned ikke.

Stk. 2. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført denne, har ret til at få dokumentation for de beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS-point.

Orlov

§ 29. En studerende kan få orlov fra uddannelsen begrundet i personlige forhold. Om de nærmere regler for at få orlov samt de bestemmelser, der gælder for studerende på orlov, henvises til Regler om orlov for studerende ved bachelor- og kandidatuddannelser på CBS.

Studieordning

§ 30.Studieordningen og diverse regelsæt, der henvises til i denne studieordning, er tilgængelige på CBS’ hjemmeside, nærmere bestemt på hhv. studieordninger.cbs.dk og iden studieadministrative regelsamling (SAR).

Dispensation fra studieordningen

§ 31. Studienævnet kan, når der foreligger særlige forhold, der begrunder dette, dispensere fra de bestemmelser i studieordningen, der ikke er bundet i bekendtgørelser, men alene fastsat af CBS.

Stk. 2. Dispensation fra studieordningen, der forudsætter dispensation fra en bekendtgørelse, kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser.

Merit

§ 32. Beståede uddannelseselementer i uddannelsen ved et andet universitet ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer omfattet af denne studieordning.

Stk. 2. Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning.

Stk. 3. Afgørelser efter stk. 1 og 2 træffes på grundlag af en faglig vurdering.

§ 33. Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge studienævnet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer.

Stk. 2. Godkendelse af forhåndsmerit efter stk. 1 kan kun gives, hvis den studerende i forbindelse med ansøgningen om forhåndsmerit forpligter sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført, at fremsende den fornødne dokumentation for, hvorvidt uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået, til hjemuniversitetet. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at hjemuniversi¬tetet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen.

Stk. 3. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender hjemuniversitetet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet.

Stk. 4. Efter forslag fra den studerende kan universitetet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes, foretage ændringer i forhåndsmeritten efter stk. 1. Den studerende har ansvaret for og initiativpligten til at sammensætte forslag til studieplan. Universitetet yder faglig støtte, hvis den studerende efterspørger dette. Studienævnsformanden kan i særlige tilfælde godkende ændringer i studienævnets afgørelser om forhåndsmerit.

Stk. 5. Afgørelser efter stk. 1 og 4 træffes på grundlag af en faglig vurdering.

Stk. 6. Et kandidatspeciale, der danner grundlag for en betegnelse i én kandidatuddannelse, kan ikke meritoverføres til en ny betegnelse i en anden kandidatuddannelse.

§ 34. Uddannelseselementer, der ønskes overført fra andre uddannelser, overføres med udgangspunkt i den normerede studiebelastning angivet i ECTS-point fastsat i vedkommende studieordning. Der kan, af hensyn til uddannelsens opbygning, forekomme afvigelser mellem det ækvivalerende antal ECTS-point og det reelt overførte, idet uddannelsens samlede ECTS-point skal resultere i det i § 1, stk. 1, angivne antal ECTS-point.

Stk. 2. Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 7-trins-skalaen eller 13-skalaen ved den uddannelsesinstitution, hvor prøven er aflagt, og hvis det ækvivalerer eller træder i stedet for et uddannelseselement, der efter eksamensbestemmelserne i denne studieordning bedømmes efter 7-trins-skalaen, overføres karakteren, der, hvis den er givet efter 13-skalaen, konverteres til 7-trins-skalaen. I alle andre tilfælde overføres bedømmelsen som ”Bestået”. Ved overførsel som ”Bestået” indgår den pågældende prøve ikke i beregningen af karaktergennemsnittet.

§ 35. Ansøgning om merit eller forhåndsmerit indsendes til studiesekretariatet, stilet til studienævnet, på et særligt skema vedlagt nødvendig dokumentation. Se vejledning om ansøgning om merit på studenterintranettet.

Stk. 2. Vedrørende klager over meritafgørelser, se kapitel 3.

Kapitel 3: Klager

Klager over prøver m.v.

§ 36. En studerende har adgang til at indgive klage over prøver og anden bedømmelse. Om de nærmere regler for at indgive en begrundet klage, herunder de fastsatte tidsfrister, henvises til reglerne i kapitel 8 i eksamensbekendtgørelsen og til vejledningen herom på studenterintranettet.

Klager over afgørelser vedrørende merit

§ 37. Klager over studienævnets afgørelser af, om allerede beståede danske uddannelseselementer kan erstatte dele af uddannelsen (merit) samt klager over studienævnets afgørelser af, om planlagte danske eller udenlandske uddannelseskvalifikationer kan erstatte dele af uddannelsen (forhåndsmerit), kan indbringes for et ankenævn for meritafgørelser, jf. bekendtgørelse nr. 1517 af 16. december 2013 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen).

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til Ankenævnet for meritafgørelser, men indgives til rektor for CBS. Den begrundede klage sendes til CBS Legal, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg. Klagen kan ligeledes fremsendes til: legal@cbs.dk. CBS har mulighed for at behandle ansøgningen igen. Såfremt afgørelsen fastholdes, videresender CBS klagen til Ankenævnet for meritafgørelser ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til at kommentere udtalelsen, inden for en frist på 1 uge. Evt. kommentarer medsendes til nævnet. Ankenævnet for meritafgørelser træffer den endelige administrative afgørelse.

§ 38. Klager over studienævnets afgørelser af, om allerede beståede udenlandske uddannelseskvalifikationer kan erstatte dele af uddannelsen (merit), kan indbringes for Kvalifikationsnævnet, jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til Kvalifikationsnævnet, men indgives til rektor for CBS. Den begrundede klage sendes til CBS Legal, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg. Klagen kan ligeledes fremsendes til: legal@cbs.dk. CBS har mulighed for at behandle ansøgningen igen. Såfremt afgørelsen fastholdes, videresender CBS klagen til Kvalifikationsnævnet ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til at kommentere udtalelsen, inden for en frist på 1 uge. Evt. kommentarer medsendes til nævnet. Kvalifikationsnævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

Klager over andre afgørelser

§ 39. Klager over studienævnets eller studielederens afgørelser i henhold til denne studieordning indgives til rektor for CBS. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. CBS’ afgørelse i henhold til stk. 1 kan af klageren indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til styrelsen men indgives til rektor for CBS. Den begrundede klage sendes til CBS Legal, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg. Klagen kan ligeledes fremsendes til: legal@cbs.dk. CBS videresender klagen til styrelsen – ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til inden for en frist af mindst en uge at kommentere denne udtalelse. Klagerens eventuelle kommentarer medsendes til styrelsen.

Stk. 3. Der henvises i øvrigt til CBS’ Retningslinjer vedrørende studerendes adgang til at klage over studienævns, studielederes og studieadministrationens afgørelser.

Klager over undervisning m.v.

§ 40. Klager over undervisning, vejledning eller andre forhold vedrørende tilrettelæggelse af uddannelsen kan indbringes for studienævnet.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 41. Studieordningen gælder for studerende, der påbegynder uddannelsen pr. 1. september 2015 eller senere, og for studerende der overflyttes til nærværende studieordning, jf. § 42, stk. 1.

Stk. 2. 2014-studieordningen ophæves pr. 1. september 2015.

§ 42. Studerende, der er påbegyndt uddannelsen efter 2014-studieordningen eller som i medfør af overgangsbestemmelserne deri er overført til 2014-studieordningen, overføres til nærværende studieordning, således at denne får virkning for den resterende del af uddannelsen jf. dog stk. 2-3 samt § 44.

Stk. 2. Studerende der er omfattede af § 42 og som er indskrevet på profileringsområdet Interkulturelle Markedsstudier (IKM), skal senest have bestået fagene på profileringsområdets 1.år i studieåret 2015/2016. Der vil blive udbudt prøver i fagene for sidste gang ved eksamensterminerne vinter 2015/2016 og sommer 2016. Prøverne vil blive afholdt efter eksamensbestemmelserne i kursusbeskrivelserne for studieåret 2014/2015.

Stk. 3. Studerende, der er omfattede af § 42, stk. 2, kan ekstraordinært søge studienævnet om dispensation til at følge og få meritoverført marketingsfag fra Master of Arts in International Business Communication (MA IBC) linjen Intercultural Marketing (ICM). Eksamenerne i disse fag vil blive afholdt efter eksamensbestemmelserne i studieordningen for MA IBC. Dog vil det være muligt at søge om dispensation for eksamenssproget hos studienævnet. Tidsfrister vedrørende dette findes på e-campus.

Nedenfor fremgår hvilke fag fra MA IBC’ ICM-linje, som vil kunne overføres til cand.ling.merc. profilen IKM:

Fag på ICM-linjen på Master of Arts in International Business Communication	Fag på profileringsområdet Interkulturelle Markedsstudier (IKM) på cand.ling.merc.
Marketing Strategy and Planning in an International Perspective (7, 5 ECTS 1.semester/efterår)	Marketingsstrategi og - planlægning (1.semester/efterår)
Consumer Culture and Communication (7,5 ECTS, 2.semester/forår)	Forbrugerkultur og- kommunikation (1.semester/efterår)
Cross Cultural Management (7,5 ECTS, 1.semester/efterår)	Interkulturel organisationsadfærd, forretningsadfærd og ledelse (2.semester/forår)
Project in Intercultural Marketing (7,5 ECTS, 2.semester/forår)	Projekt i interkulturel marketing (2.semester/forår)

§ 43. Der vil være optag for sidste gang på cand. ling. merc med sprogfagene engelsk, fransk, spansk og tysk og profileringsområderne Amerikanske studier og Europæiske studier i september 2015. Der afholdes eksamen i obligatoriske fag på disse sprog og profiler for sidste gang i vinterterminen 2016/2017 og sommerterminen 2017.

§ 44. Den tidsfrist for at færdiggøre uddannelsen, der er angivet i § 1, stk. 3, gælder kun for studerende optaget 1. september 2014 eller senere. For studerende optaget før dette er § 1, stk. 3, i 2013-studieordningen fortsat gældende.