Cand.merc. - kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi

Præambel

I henhold til § 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen); § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 258 af 18. marts 2015 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen); § 29 i bekendtgørelse nr. 670 af 19. juni 2014 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen); og § 20 i bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen) har dekanen for uddannelse efter forslag fra studienævnet godkendt følgende studieordning.

Kapitel 1: Studiespecifikke bestemmelser

Uddannelsens betegnelse og varighed

§ 1. Uddannelsens betegnelse er kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Uddannelsen giver ret til betegnelsen cand.merc. (candidatus/candidata mercaturae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Economics and Business administration.

Stk. 2. Uddannelsen hører under Studienævnet for cand.merc. 

Stk. 3. Kandidatuddannelsen er et fuldtidsstudium på 2 år normeret til 120 ECTS-point. Fristen for at afslutte uddannelsen er normeret studietid + 1 år efter den studerende har påbegyndt den enkelte uddannelse. Evt. orlovsperioder tæller ikke med i den angivne tidsramme.

Stk. 4.Uddannelseslængden angiver det antal studenterårsværk, der er lagt til grund ved tilrettelæggelsen af uddannelsen. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år og svarer til en årlig arbejdsbelastning på 1650 arbejdstimer svarende til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Arbejdsbelastningen omfatter skemalagt undervisning, hjemmeforberedelse, udarbejdelse af skriftlige arbejder, projekter, øvrige aktiviteter i forbindelse med undervisningen samt selvstudium og eksamensforberedelse og -deltagelse.

Adgangskrav

§ 1A.  For at kunne påbegynde den erhvervsøkonomiske kandidatuddannelse skal den studerende have bestået eksamen fra den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse (HA) eller bacheloruddannelsen BSc in International Business eller bacheloruddannelsen BSc in Business Administration and Service Management eller bacheloruddannelsen HA i erhvervsøkonomi og projektledelse eller bacheloruddannelsen BSc in International Shipping and Trade.                                 

Stk. 2. Dimittender fra de i stk. 1 nævnte bacheloruddannelser fra CBS har, uanset om der er fastsat adgangsbegrænsning på kandidatuddannelsen, ret til optagelse, hvis dette sker i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse.

Stk. 3. Adgang til den erhvervsøkonomiske kandidatuddannelse har endvidere studerende, der har bestået det erhvervsøkonomiske diplomstudium (HD 2. del) med et samlet gennemsnit på HD 2. del på mindst 4,5 og
har opnået mindst karakteren 7 i hovedopgaven/specialeafhandlingen på HD 2.del og har mindst tre års relevant erhvervserfaring, jf. dog stk. 6.

Stk. 4. Universitetet kan godkende, at en studerende med anden bacheloruddannelse end den i stk. 1 nævnte eller tilsvarende uddannelse kan gives adgang til kandidatuddannelsen, hvis det pågældende uddannelsesforløb efter universitetets vurdering giver samme faglige forudsætninger, som den i stk. 1 nævnte uddannelse. Adgangen kan evt. gøres betinget af forudgående nærmere fastsat supplering. 

Stk. 5. Information om ansøgningsproces, herunder frister, fremgår af www.cbs.dk/kandidatoptag. 

Stk. 6. Såfremt en tidligere cand.merc. studerende bliver optaget på en ny cand.merc. linje, vil tidligere beståede cand.merc. fag, i videst muligt omfang, blive meritoverført.

Supplerende adgangskrav

§ 1B. Optagelse af studerende på dansksprogede linjer er betinget af, at ansøgerne har bestået dansk på A-niveau eller tilsvarende, jf. www.cbs.dk/kandidatoptag.

Stk. 2. Optagelse af studerende på engelsksprogede linjer er betinget af, at ansøgerne har bestået engelsk på A-niveau eller tilsvarende, jf. www.cbs.dk/kandidatoptag.

 

Formål

Kompetenceprofil

§ 3. Studienævnet har udarbejdet en kompetenceprofil for uddannelsen, der beskriver uddannelsens mål for læringsudbytte. Den er tilgængelig på CBS’ hjemmeside, nærmere bestemt her på e-campus.

Indhold og struktur

§ 4.  Kandidatuddannelsen er organiseret i form af en række erhvervsøkonomiske linjer, der hver uddyber afgrænsede faglige eller tværfaglige områder i forhold til den almene erhvervsøkonomiske uddannelse (HA), hvoraf den studerende vælger én linje, jf. stk.2.
Hver linje består af erhvervsøkonomiske fag samt af redskabsfag med tilknytning til disse. I linjen kan desuden indgå samfundsøkonomiske fag.

Stk. 2. Linjevalg. Adgangsberettigede studerende, der ønsker at tilmelde sig cand.merc.-studiet, skal inden de af CBS Admission Office fastsatte frister angive, hvilken linje de ønsker at blive optaget på. Desuden skal de anføre 2. og 3. prioritet blandt de øvrige linjer. Tilmeldingen sker på særligt skema som findes online på www.cbs.dk.
Efter ansøgningsfristen kan linjeskift kun foretages efter godkendelse af Admission Office. Linjeskift kan kun godkendes, såfremt der foreligger særlige omstændigheder. Der godkendes ikke linjeskift til linjer, der efter optagelsesproceduren er fuldtegnet.

Stk.3. Linjernes struktur, indhold og forløb
Ved tilmelding kan der vælges mellem følgende 14 linjer:

• Applied Economics and Finance (AEF)
• Accounting, Strategy and Control (ASC)
• Brand & Communications Management (BCM)
• Økonomisk Markedsføring (EMF)
• Finance and Investments (FIN)
• Finansiering og Regnskab (FIR)
• Finance and Strategic Management (FSM)
• Human Ressource Management (HRM)
• International Business (IBS)
• International Marketing and Management (IMM)
• Management of Innovation and Business Development (MIB)
• Supply Chain Management (SCM)
• Strategic Market Creation (SMC)
• Strategy, Organization and Leadership (SOL) 

Stk. 4. Hvor det ikke udtrykkeligt er angivet i de supplerende studieordningsbestemmelser for de enkelte linjer, at undervisnings- og eksamenssproget på linjen er engelsk, er undervisnings- og eksamenssproget som hovedregel dansk.                                                                                          
På de dansksprogede linjer forventes det endvidere, at den studerende kan læse faglige tekster på engelsk.

Stk. 5. Den enkelte linje består af følgende 4 blokke, der hver udgør en fjerdedel af uddannelsen:
1.                         Den linjespecifikke blok
2.                         Den metodologiske blok
3.                         Den valgfri blok
4.                         Specialeblokken
Undervisningen i de to førstnævnte blokke gennemføres på samtlige linjer som et sammenhængende og i videst muligt omfang integreret forløb.

Stk. 6. Den linjespecifikke blok består af de sammenhængende vidensområder, der sammen med specialet (kandidatafhandlingen) angiver linjens faglige profil.

Stk. 7. Den metodologiske blok består af vidensområder, der er nødvendige forudsætninger for arbejdet med den linjespecifikke blok, og som er af betydning for løsningen af erhvervsøkonomiske problemstillinger eller for videreudviklingen af faglige og tværfaglige løsningsmodeller.

Stk. 8. Undervisningen i fagene indenfor den linjespecifikke blok og den metodologiske blok afvikles i 1. og 2. semester med i alt 60 ECTS. I 3. semester afvikles de valgfri fag med en samlet vægt på 30 ECTS. Kandidatafhandlingen, der har en vægt på 30 ECTS, skal afslutte uddannelsen og udarbejdes i 4. semester.                                                              
 

Uddannelsens struktur

Stk. 9. De enkelte kursers omfang i ECTS (30 ECTS pr. semester) og deres placering på uddannelsen fremgår af nedenstående oversigt samt i de supplerende bestemmelser for de enkelte linjer i kapitel 4 "Appendix - linjespecifikke bestemmelser". Kursusbeskrivelserne findes i det elektroniske kursuskatalog. Direkte links findes i nedenstående skema.

Kursus	ECTS
1 år - 4-8 obligatoriske kurser	60

Kursus	ECTS
2-4 valgfag	30
Kandidatspeciale	30

Kursus	ECTS
Total	120

Kandidatspeciale

§ 4A. Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Specialet afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra, at specialet skal afslutte uddannelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående fag eller fagelementer ikke er bestået.

Stk. 2. Studielederen, eller den af ham/hende bemyndigede, godkender opgaveformuleringen for kandidatspecialet og fastsætter samtidig hermed en afleveringsfrist for specialet og en plan for specialevejledning af den studerende. Tilmelding til kandidatspecialet skal ske senest den 15. december på den studerendes 3. semester – ved indlevering af specialekontrakt.

Stk. 3. Afleveringsfristen for specialet er den 15. maj på den studerendes 4. semester. Hvis den studerende ikke afleverer inden for fristen, har den studerende brugt et eksamensforsøg.

Stk. 4. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den i stk. 3 fastsatte frist, godkender studielederen, eller den af ham/hende bemyndigede, en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på tre måneder. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje prøveforsøg, jf. eksamensbekendtgørelsen, efter samme regler, som gælder for andet prøveforsøg.

Stk. 5. Specialeblokken består af udarbejdelsen af et skriftlig speciale (kandidatspecialet), der skal tjene til afprøvning af den studerendes evne til faglig fordybelse og til selvstændigt at beskrive, analysere og bearbejde en kompleks problemstilling på kandidatniveau.

Stk. 6. Det er en forudsætning, for at påbegynde kandidatspecialet, at første år er bestået jf. § 7.

Stk. 7. Opgaveformuleringen for kandidatafhandlingen skal godkendes forud for vejledningsforløbet. Samtidig med godkendelsen fastsættes en afleveringsfrist og plan for vejledningen. Der henvises i øvrigt til Retningslinjer for kandidatafhandlingskontrakter ved kandidatuddannelser på CBS.

Stk. 8. Emnet for kandidatspecialet vælges af den studerende inden for linjens overordnede tema og faglige profil eller inden for temaet af en evt. minor udbudt af Cand.merc. studienævnet, jf. § 8, stk. 2. Hvor særlige forhold taler for det, kan studienævnet godkende fravigelse herfra.

Stk. 9. For linjer med et internationalt fokus, er der krav om et internationalt perspektiv i kandidatspecialet.

Stk. 10. Under udarbejdelsen af kandidatspecialet er den studerende berettiget til at modtage vejledning i et nærmere fastsat omfang.

Stk. 11. Det er en forudsætning for at kunne indstille sig til prøven i kandidatspecialet, at alle prøver på 1. år og alle valgfag er bestået, jf. § 26.

Valgfag/Internship/projektorienterede forløb

§ 4 B. Den valgfri blok omfatter 30 ECTS, der kan vælges inden for CMs faglige områder. Der skelnes mellem 2 typer valgfri fag:

a) Valgfri fag hvori der aflægges eksamen ved cand. merc. -studiet på CBS. Disse kan enten være progressionsfag, der bygger videre på de linjespecifikke fag og dermed giver mulighed for yderligere fordybelse i linjens overordnede tema (som kun kan tages af linjens studerende), eller almindelige valgfri fag, der giver mulighed for at orientere sig bredere indenfor det erhvervsøkonomiske fagområde.

b) Valgfri fag der meritoverføres på grundlag af en prøve aflagt ved et af CBS’ andre kandidatstudier eller ved en anden højere læreanstalt i Danmark eller udlandet. Meritoverførsel godkendes af studienævnet under hensyntagen til helheden og niveauet i uddannelsen. Studienævnet fastsætter nærmere regler om proceduren ved forhåndsgodkendelse af valgfri fag. (Se Meritpjecen på cand.merc.s hjemmeside på www.e-campus.dk under ”Merit og Forhåndsgodkendelse”). Valgfrie fag skal meritoverføres i det omfang de kan godkendes af studienævnet. 

Stk. 2. De i stk. 1, a) nævnte valgfri fag kan efter studienævnets bestemmelse udbydes som pakker af valgfri fag (såkaldte Minors), som hvis fagene tages under et, giver adgang til at skrive kandidatafhandling inden for minorens tema. Minors der er afsluttet på andre universiteter eller andre uddannelser på CBS giver ikke automatisk adgang til at ændre linjens tema. Fagene skal afsluttes indenfor samme semester. Tages kun et eller enkelte af fagene, fungerer de som ordinære valgfag.

Stk. 3. De i stk. 1, a) nævnte valgfri fag udbydes normalt af linjerne eller af institutterne ved CBS. Valgfri fag kan endvidere oprettes på initiativ af en gruppe studerende (såkaldt studiekredse). Oprettelse af studiekredse skal godkendes af studienævnet og er betinget af, at et rimeligt antal studerende ønsker at deltage i studiekredsen, at en underviser påtager sig ansvaret for studiekredsens gennemførelse samt at uddannelsen har ressourcer til oprettelsen. Studiekredse kan godkendes med reduceret ressourcetildeling.

Stk.4. Studienævnet udgiver, via CBS valgfagssekretariat, halvårligt på hjemmesiden en oversigt over de valgfri fag, jf. stk. 1, a) samt de minors, jf. stk. 2, der udbydes. I kursusbeskrivelsen for det enkelte fag angives:

• den ansvarlige fagkoordinator, samt undervisere på faget
• fagets formål, omfang og faglige indhold
• prienterende litteratur til faget
• eventuelle hrav om faglige forudsætninger eller anbefalede forudsætninger
• målbeskrivelser og eksamensbestemmelser

Stk. 5. Afløsningsopgaver. I stedet for de nævnte prøver i de valgfri fag kan den studerende individuelt vælge at udarbejde en skriftlig hjemmeopgave (afløsningsopgave) med mindre der specifikt i kursusbeskrivelsen for faget står, at det ikke er en mulighed. En studerende kan dog maksimalt udarbejde én afløsningsopgave. Afløsningsopgaven kan efter den studerendes valg afløse ét eller to valgfri fag, dog højst fag svarende til i alt 15 ECTS. Hvis opgaven afløser to fag (dobbelt afløsningsopgave) anføres opgavens karakter ved begge fag og tæller således med dobbelt vægt i beregningen af karaktergennemsnittet.

Afløsningsopgaver kan udelukkende udarbejdes individuelt.

Emnet for en afløsningsopgave skal godkendes af den fagansvarlige underviser i det/de fag, hvori prøven ønskes afløst.

Afløsningsopgaven skal omfatte 20 normalsider ved afløsning af 7,5 ECTS valgfag og 30 normalsider ved afløsning af 15 ECTS valgfag. Se retningslinjer under cand.merc. på e-campus.

Afløsningsopgaver bedømmes alene af en underviser på valgfaget.

Ved omprøve i en afløsningsopgave afleveres, efter samråd med fagansvarlige, en omarbejdet eller ny version af opgaven.

Stk.6. Studienævnet træffer halvårligt afgørelse om, i hvilke af de i stk. 1, a) nævnte valgfri fag samt i hvilke af de i stk. 2 omtalte minors, der vil blive gennemført undervisning. Beslutningen om, hvilke fag der oprettes, træffes på grundlag af antallet af tilmeldte studerende, studiets og linjens faglige profil samt de tildelte undervisningsressourser. Studienævnet fastsætter i den forbindelse antallet af konfrontationstimer i fagene. Det er de studerendes eget ansvar at de valgte fag ikke overlapper tidligere afsluttede fag..

Prøver

§ 5. Uddannelsen omfatter nedenstående prøver. De enkelte prøvers læringsmål og eksamensbestemmelser findes i det elektroniske kursuskatalog. I skemaet nedenfor er der indsat direkte links til de enkelte prøver.

Prøvens navn	Prøveform	Bedømmelse	Intern/ekstern prøve	ECTS	Vægt
4-10 prøver på obligatoriske fag	Se de specifikke linjebestemmelser			60	60
Valgfag	Se de enkelte kursusbeskrivelser			30	30
Kandidatspeciale	Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt	7-trins-skala	Ekstern prøve	30	30
I alt				120	120

Forudsætninger for indstilling til prøver: obligatoriske aktiviteter

Censorkorps

§ 6. Uddannelsen hører under censorkorpset for de erhvervsøkonomiske uddannelser.

Beståkrav

Øvrige studiespecifikke bestemmelser

• Linjens faglige profil
• Struktur og fagindhold for fagene i de 2 første semestre (de linjespecifikke og metodologiske fag), herunder omfanget af de enkelte studieelementer, der indgår.
• Eventuelle krav om særlige tids- eller forudsætningsbindinger i studieforløbet.
• Eventuelle særlige krav til undervisnings- og arbejdsformer.
• Bestemmelser om undervisnings- og eksamenssprog.

§ 10. (Benyttes ikke).

Kapitel 2: Generelle bestemmelser for kandidatuddannelser

§ 11. Undervisningen tilrettelægges i et samarbejde mellem studielederen, de fagansvarlige og fagenes undervisere. Studienævnet godkender plan for tilrettelæggelse af undervisningen.

Undervisnings- og eksamenssprog

§ 12. Prøverne aflægges på dansk, jf. dog stk. 3-5, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk og norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk.

Stk. 2. På uddannelser, der udbydes på dansk, skal man være indstillet på at skulle kunne læse svenske, norske og engelske tekster og at kunne deltage i undervisning på disse sprog.

Stk. 3. Der kan forekomme engelske ord og sentenser på engelsk i opgaveteksten, og opgaveteksten kan endvidere være vedlagt bilag på engelsk.

Stk. 4. Har undervisningen i et kursus været gennemført på et fremmedsprog, vil det fremgå af kursusbeskrivelsen, og prøven aflægges så på dette sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Studienævnet kan fravige denne regel.

Stk. 5. Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Det gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk eller i et bestemt andet sprog.

Stk. 6. Ansøgninger efter stk. 5 skal indsendes til studiesekretariatet senest 1 måned inden prøvens afholdelse.

Stk. 7. Bestemmelserne vedrørende eksamenssprog gælder for såvel mundtlige som skriftlige stedprøver som for alle former for skriftlige opgavebesvarelser, der udarbejdes hjemme (seminarer, projekter m.v.) og som skal underkastes bedømmelse.

Forudsætninger for indstilling til en prøve: obligatoriske godkendelsesopgaver og krav om aktiv undervisningsdeltagelse

§ 13. Ud over de i § 5 omhandlede prøver, der indgår i det samlede eksamensresultat, kan der i de enkelte kurser stilles krav om, at der i forbindelse med undervisningen afleveres en eller flere opgavebesvarelser til bedømmelse (såkaldte obligatoriske godkendelsesopgaver). Det er en forudsætning, for at den studerende kan indstille sig til og deltage i den afsluttende prøve i kurset, at det fastsatte antal obligatoriske godkendelsesopgaver er afleveret og bedømt "Godkendt" inden en fastsat frist. De nærmere bestemmelser om opgavernes antal, form og øvrige vilkår fremgår af kursusbeskrivelsen for det pågældende kursus.

Stk. 2. En studerende, der efter udløbet af den i stk. 1 fastsatte frist mangler at få godkendt én eller flere opgaver i forhold til det fastsatte krav til antal godkendte opgaver i kurset, har mulighed for at få udleveret ekstra opgaver. Dette forudsætter dog, at den studerende har gjort forsøg i alle stillede opgaver, medmindre det kan godtgøres at manglende aflevering skyldes sygdom eller lignende.

Stk. 3. Ud over de i § 5 omhandlede prøver, der indgår i det samlede eksamensresultat, kan der i de enkelte kurser stilles krav om, at deltagelse i undervisningen i nærmere specificeret omfang og form, er en forudsætning for, at den studerende kan indstille sig til og deltage i prøven i kurset; der vil være tale om afgrænsede dele af undervisningen (fremlæggelsesseminarer, caseforløb og lign.). De nærmere bestemmelser fremgår af kursusbeskrivelsen for det pågældende kursus, jf. også § 27, stk. 3.

Tilmelding til fag og prøver

§ 14. Inden påbegyndelsen af hvert studieår tilmeldes den studerende fag eller fagelementer på uddannelsens relevante studietrin svarende til 60 ECTS-point. Tilmelding skal ske, uanset at en studerende mangler at bestå fag fra tidligere studieår.

Stk. 2. Studiechefen kan framelde en studerende til et eller flere fag eller fagelementer, jf. stk. 1, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold (konkrete, individuelle forhold hos den enkelte studerende), herunder funktionsnedsættelse, og hvor den studerende ikke vil være i stand til at gennemføre på normeret studietid.

Stk. 3. Hvis en studerende er frameldt et eller flere fag eller fagelementer i et studieår eller et semester, jf. stk. 2, vil faget eller fagelementerne indgå i opgørelsen af ECTS-point efter stk. 1 i den studerendes følgende studieår eller semester.

Stk. 4. Ved udvælgelse til valgfag anvendes lodtrækning blandt de studerende, der opfylder betingelserne for at kunne tage det pågældende valgfag, hvis der er flere ansøgere til faget, end der er pladser til rådighed.

Stk. 5. Den studerende er automatisk tilmeldt til prøven eller prøverne, når den studerende er tilmeldt et fag eller fagelement, hvortil der er tilknyttet en eller flere prøver. Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, jf. § 27, stk. 1, medmindre der er dispenseret i medfør af stk. 6. Opfylder den studerende ikke de af universitetet fastsatte forudsætninger for at deltage i prøven, jf. § 13, stk. 1 og 3, er der brugt et prøveforsøg, jf. § 27, stk. 1, medmindre der er dispenseret i medfør af stk. 6.

Stk. 6. Studienævnet kan dispensere fra reglerne i stk. 5, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Samtidig kan en studerende automatisk tilmeldes til et nyt prøveforsøg. Frister for indsendelse af dispensationsansøgninger fastsættes på studenterintranettet.

Stk. 7. Studerende, der har fået dispensation efter stk. 6 til ikke at deltage i første ordinære prøve på grund af sygdom eller andre usædvanlige forhold, er omfattet af de regler, der gælder for studerende, som ikke har bestået den ordinære prøve.

Stk. 8. Frist for tilmelding til en prøve, der er tilknyttet et fag eller fagelement, som den studerende ikke er tilmeldt, er fastsat på studenterintranettet.

Stk. 9. Studienævnet kan dispensere fra regler om tilmelding, jf. stk. 8, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Omprøve

§ 15. På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af efterårssemesteret, skal studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, automatisk tilmeldes til omprøve (2. prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i februar. På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af forårssemesteret, skal studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, automatisk tilmeldes til omprøve (2. prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i august. Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, jf. § 27, stk. 1, hvis den studerende ikke deltager i prøven, medmindre der er dispenseret i medfør af § 16, stk. 1.

Stk. 2. På uddannelser, hvor der er flere eksamensterminer end i stk. 1, skal studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, automatisk tilmeldes til omprøve (2. prøveforsøg) snarest muligt, dog senest 6 måneder efter afholdelse af den ordinære prøve. Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, jf. § 27, stk. 1, hvis den studerende ikke deltager i prøven, medmindre der er dispenseret i medfør af § 16, stk. 1.

Stk. 3. Reglerne om automatisk tilmelding til omprøve (2. prøveforsøg) fraviges, hvis den studerende ikke gives mulighed for at opfylde de krav, som er fastsat i medfør af § 13, stk. 1 og 3, inden 2. prøveforsøg afholdes. Den studerende tilmeldes snarest muligt til 2. prøveforsøg.

Stk. 4. I de tilfælde, hvor tilmelding til et fag forudsætter, at et tidligere fag er gennemført og bestået (faglig progression), skal den studerende, som ikke har bestået 1. og 2. prøveforsøg, automatisk tilmeldes til næste ordinære prøve (3. prøveforsøg) i forudsætningsfaget. Framelding til 3. prøveforsøg kan ikke finde sted, medmindre der er dispenseret i medfør af § 16, stk. 1. Det skal sikres, at 3. prøveforsøg i forudsætningsfaget ligger forud for den ordinære prøve i det senere fag.

Stk. 5. Har den studerende ikke bestået en omprøve, som afholdes efter reglerne i stk. 1 og 2, eller ikke deltaget i en omprøve, jf. stk. 3, skal den studerende have mulighed for at deltage i næste ordinære prøve.

§ 16. Studienævnet kan dispensere fra reglerne om deltagelse og automatisk tilmelding til prøver og omprøver, jf.§ 15, stk. 1-4, hvis der foreligger usædvanlige forhold. En studerende kan samtidig automatisk tilmeldes til et nyt prøveforsøg (1. eller 2. prøveforsøg).

Stk. 2. Om krav til dokumentation m.v. (fx lægeerklæring) for så vidt dispensationsansøgning efter stk. 1 eller § 14, stk. 6, henvises til CBS’ regler for deltagelse i sygeprøve. Det anbefales at indsende ansøgningen hurtigst muligt af hensyn til sagsbehandlingsfrister. Se de aktuelle frister på studenterintranettet.

§ 17. Omprøve afholdes efter samme læringsmål, som gælder for den ordinære prøve.

Stk. 2. Omprøve afholdes efter samme eksamensbestemmelser som gælder for den ordinære prøve medmindre:

1. der i eksamensbestemmelserne for den pågældende prøve eksplicit er fastsat afvigende bestemmelser vedrørende syge- og omprøve (jf. stk. 3), eller
2. der er tale om en skriftlig stedprøve, hvor antallet af eksaminander til syge-/omprøven tilsiger, at denne mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve.

Stk. 3. Det er ikke muligt at fastsætte en anden prøveform for kandidatspecialet.

Ekstraordinær omprøve og tilbud om ombedømmelse/omprøve

§ 18. Såfremt der foranstaltes eller gives tilbud om ekstraordinær omprøve efter eksamensbekendtgørelsens § 19 (vedr. mangler ved prøven) eller gives tilbud om ombedømmelse/omprøve efter eksamensbekendtgørelsens § 36 eller § 41 (vedr. klager over bedømmelse), gælder samme læringsmål som for den ordinære prøve.

Stk. 2. De i stk. 1 omtalte prøver afholdes i videst muligt omfang efter samme eksamensbestemmelser, som gælder for den ordinære prøve. Hvor dette på grund af prøvens karakter ikke er muligt, kan prøven afholdes efter de fastsatte afvigende bestemmelser for syge-/omprøven.

Prøveformer

§ 19. Prøverne er tilrettelagt som individuelle prøver eller som gruppeprøver. Den konkrete prøveform, herunder om det er en individuel prøve, en gruppeprøve eller en kombination af disse, fremgår af kursusbeskrivelsen for den pågældende prøve, jf. links i § 5.

Stk. 2. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer og gives individuelle karakterer, jf. stk. 3 og 4.

Stk. 3. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation.

Stk. 4. Ved en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, og som ikke følges op af en mundtlig eksamination, skal den enkelte studerende individualisere sin del af besvarelsen på en sådan måde, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse.

Stk. 5. For gruppeprøver fastsættes i eksamensbestemmelserne for den enkelte prøve, jf. stk. 1, bestemmelser om de af de nedenfor nævnte forhold, der er relevante for den pågældende prøveform:

• maksimalt antal deltagere i en gruppe
• den til den mundtlige prøve afsatte eksaminationstid, jf. stk. 3
• kravene til individualiseringen, jf. stk. 4.
  

1. at aflevering af det skriftlige produkt er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve,
2. at såvel det skriftlige produkt som den mundtlige præstation indgår i bedømmelses-grundlaget,
3. at bedømmelsen er en samlet vurdering (helhedsbedømmelse) af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.

Eksamensregler

Hjælpemidler

§ 21. Hvilke hjælpemidler, der må medbringes ved skriftlige stedprøver, fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver.

Stk. 2. Medmindre andet fremgår af eksamensbestemmelserne, jf. stk. 1, må der ikke medbringes hjælpemidler, hverken skriftlige eller tekniske, bortset fra simple skrive- og tegneredskaber.

Stk. 3. Hvor det af eksamensbestemmelserne, jf. stk. 1, fremgår, at der må medbringes elektroniske hjælpemidler, gælder bestemmelserne i Regler for skriftlige stedprøver på CBS, herunder regler for elektroniske hjælpemidler.

Stk. 4. Hvor studienævnet beslutter, at en stedprøve skal afholdes på CBS’ PC’er, gælder bestemmelserne i Regler for skriftlige stedprøver på CBS, herunder regler for elektroniske hjælpemidler, og de tilladte hjælpemidler kan tilpasses, dog således at prøvens faglige niveau ikke ændres. Såfremt studienævnet benytter sig af denne mulighed, skal de studerende oplyses om de ændrede prøvevilkår senest 2 måneder før den endelige eksamensdato.

Særlige prøvevilkår

§ 22. Studienævnet kan fravige de fastsatte eksamensbestemmelser for de enkelte prøver med henblik på at tillade særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når dette skønnes nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Der er en forudsætning, at der med tilladelsen ikke sker en ændring af prøvens niveau.

Stk. 2. Hvor det af målbeskrivelserne for en prøve fremgår, at der ved bedømmelsen af prøven også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, kan studienævnet dispensere herfra for studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse.

Stk. 3. Studerende, der ønsker tilladelse til at aflægge en prøve på særlige vilkår efter stk. 1, eller at få dispensation efter stk. 2, skal senest 2 måneder inden prøvens afholdelse indsende ansøgning herom til studiesekretariatet. Den rette blanket udfyldes og vedhæftes den begrundede dispensationsansøgning, med den nødvendige dokumentation vedlagt. Ansøgningen sendes til uddannelsens dispensationsmailadresse. Adressen kan findes på studenterintranettet.

Afholdelse af prøver i udlandet

§ 23. Universitetet kan afholde en prøve på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet, når det er begrundet i, at den studerende af praktiske eller økonomiske grunde ikke kan deltage i en prøve i Danmark, og når den studerende og vedkommende prøvested er indforstået hermed. Afholdelse af danske prøver i udlandet skal finde sted efter eksamensbekendtgørelsens regler i øvrigt.

Stk. 2. Studieleder træffer afgørelse om hvorvidt prøven kan afholdes i udlandet og udpeger eller godkender tilsynsførende og andre personer, som skal forestå den praktiske afvikling af prøven i udlandet.

Stk. 3. Universitetet afholder de særlige udgifter, der er forbundet med prøvens afholdelse i udlandet.

Stk. 4. Ved afholdelse af prøver på danske repræsentationer i udlandet finder bekendtgørelse om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten anvendelse.

Stk. 5. Universitetet kan lade den studerende helt eller delvist betale de udgifter, som universitetet har afholdt i forbindelse med prøvens afholdelse. Det er en betingelse, at den studerende forud skriftligt har erklæret sig villig til at betale de pågældende udgifter på grundlag af et af universitetet meddelt skøn over beløbets forventede størrelse. Universitetet kan betinge prøvens afholdelse af, at beløbet forudbetales.

Stk. 6. For afholdelse af prøver i udlandet gælder betingelserne og bestemmelserne i CBS’ retningslinjer for afholdelse af prøver i udlandet.

Bedømmelse

§ 24. Prøverne er enten interne eller eksterne:

• Interne prøver bedømmes af en eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet eller ved andre universiteter med samme eller beslægtede uddannelser.

• Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én censor der er beskikket af Styrelsen for Videregående Uddannelser (ekstern censor).

Stk. 2.  Det fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver, hvorvidt de er interne eller eksterne, jf. link i § 5.

Stk. 3. Ved bedømmelsen af prøverne gives bedømmelse efter bestemmelserne i karakterbekendtgørelsen.

Stk. 4. Bedømmelsen af obligatoriske godkendelsesopgaver eller undervisningsdeltagelse, jf. § 13, foretages af underviseren/underviserne ved den pågældende undervisning, og der anvendes bedømmelsen "Godkendt"/"Ikke godkendt".

Meddelelse af bedømmelse

§ 25. Ved prøver hvor bedømmelsen ikke meddeles umiddelbart efter prøvens afholdelse, skal bedømmelsen være offentliggjort senest 4 uger efter prøvens afholdelse, jf. dog stk. 2. I beregningen af de 4 uger indgår juli måned ikke.

Stk. 2. Ved bachelorprojekter, kandidatspecialer og masterprojekter skal bedømmelsen være meddelt senest 2 måneder efter, at projektet/specialet er indleveret til bedømmelse. I beregningen af de 2 måneder indgår juli måned ikke.

Stk. 3. Studielederen kan fravige den i stk. 1-2 fastsatte frist, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Hvis bedømmelsen ikke kan gennemføres inden for den fastsatte frist, skal den studerende hurtigst muligt underrettes herom med en begrundelse herfor og oplysning om, hvornår bedømmelsen bliver meddelt.

Regler om beståkrav og prøveforsøg

§ 26. Hver prøve skal bestås for sig. For at bestå en prøve skal den studerende have opnået bedømmelsen 02 eller ”Bestået”.

Stk. 2. Hver prøve kan tages om for sig. Dog kan beståede prøver ikke tages om.

Stk. 3. Består en prøve af flere delprøver, er karakteren gennemsnittet af delkaraktererne afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen, jf. dog stk. 4. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer.

Stk. 4. Hvis delkaraktererne tæller med forskellig vægt, er det angivet i prøveoversigten i § 5. I så fald er den samlede karakter summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med karakterens vægt, divideret med summen af vægtene og herefter afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer.

Stk. 5. Er prøven opdelt i delprøver, kan hver delprøve tages om for sig. Dog kan beståede delprøver samt ikke-beståede delprøver, der indgår i beståede prøver, ikke tages om.

Stk. 6. Evt. krav om at der ved en eller flere delprøver skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen, fremgår af § 7.

Stk. 7. Beregningen af det samlede karaktergennemsnit for uddannelsen sker på baggrund af de i prøveoversigten i § 5 angivne vægte.

Stk. 8. Ved fornyet deltagelse i prøver eller anden form for bedømmelse er den højest opnåede karakter gældende, jf. dog § 37, stk. 4, i eksamensbekendtgørelsen.

Stk. 9. Studiechefen bringer indskrivningen til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst én prøve i en sammenhængende periode på 12 måneder, som opgjort den 1. september.

Stk. 10. Studiechefen kan dispensere fra reglen fastsat i stk. 9, hvis der foreligger usædvanlige forhold eller hvis vedkommende har fået meddelt orlov efter reglerne herom.

§ 27. En studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve, jf. dog stk. 2. Studienævnet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå.

Stk. 2. Den studerende skal deltage i 3. prøveforsøg i et fag, der ikke længere udbydes, senest 16 måneder efter at undervisningen i faget er afsluttet.

Stk. 3. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Undervisningsdeltagelse, hvortil der er knyttet praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve.

Eksamensbevis

§ 28. CBS udsteder eksamensbevis for gennemført uddannelse i overensstemmelse med kravene hertil i eksamensbekendtgørelsens § 31. Beviset skal være afsendt til den færdiguddannede senest 2 måneder efter, at bedømmelsen af den afsluttende prøve er meddelt. I beregningen af de 2 måneder indgår juli måned ikke.

Stk. 2. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført denne, har ret til at få dokumentation for de beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS-point.

Orlov

§ 29. En studerende kan få orlov fra uddannelsen begrundet i personlige forhold. Om de nærmere regler for at få orlov samt de bestemmelser, der gælder for studerende på orlov, henvises til Regler om orlov for studerende ved bachelor- og kandidatuddannelser på CBS.

Studieordning

§ 30.Studieordningen og diverse regelsæt, der henvises til i denne studieordning, er tilgængelige på CBS’ hjemmeside, nærmere bestemt på hhv. studieordninger.cbs.dk og iden studieadministrative regelsamling (SAR).

Dispensation fra studieordningen

§ 31. Studienævnet kan, når der foreligger særlige forhold, der begrunder dette, dispensere fra de bestemmelser i studieordningen, der ikke er bundet i bekendtgørelser, men alene fastsat af CBS.

Stk. 2. Dispensation fra studieordningen, der forudsætter dispensation fra en bekendtgørelse, kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser.

Merit

§ 32. Beståede uddannelseselementer i uddannelsen ved et andet universitet ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer omfattet af denne studieordning.

Stk. 2. Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning.

Stk. 3. Afgørelser efter stk. 1 og 2 træffes på grundlag af en faglig vurdering.

§ 33. Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge studienævnet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer.

Stk. 2. Godkendelse af forhåndsmerit efter stk. 1 kan kun gives, hvis den studerende i forbindelse med ansøgningen om forhåndsmerit forpligter sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført, at fremsende den fornødne dokumentation for, hvorvidt uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået, til hjemuniversitetet. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at hjemuniversi¬tetet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen.

Stk. 3. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender hjemuniversitetet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet.

Stk. 4. Efter forslag fra den studerende kan universitetet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes, foretage ændringer i forhåndsmeritten efter stk. 1. Den studerende har ansvaret for og initiativpligten til at sammensætte forslag til studieplan. Universitetet yder faglig støtte, hvis den studerende efterspørger dette. Studienævnsformanden kan i særlige tilfælde godkende ændringer i studienævnets afgørelser om forhåndsmerit.

Stk. 5. Afgørelser efter stk. 1 og 4 træffes på grundlag af en faglig vurdering.

Stk. 6. Et kandidatspeciale, der danner grundlag for en betegnelse i én kandidatuddannelse, kan ikke meritoverføres til en ny betegnelse i en anden kandidatuddannelse.

§ 34. Uddannelseselementer, der ønskes overført fra andre uddannelser, overføres med udgangspunkt i den normerede studiebelastning angivet i ECTS-point fastsat i vedkommende studieordning. Der kan, af hensyn til uddannelsens opbygning, forekomme afvigelser mellem det ækvivalerende antal ECTS-point og det reelt overførte, idet uddannelsens samlede ECTS-point skal resultere i det i § 1, stk. 1, angivne antal ECTS-point.

Stk. 2. Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 7-trins-skalaen eller 13-skalaen ved den uddannelsesinstitution, hvor prøven er aflagt, og hvis det ækvivalerer eller træder i stedet for et uddannelseselement, der efter eksamensbestemmelserne i denne studieordning bedømmes efter 7-trins-skalaen, overføres karakteren, der, hvis den er givet efter 13-skalaen, konverteres til 7-trins-skalaen. I alle andre tilfælde overføres bedømmelsen som ”Bestået”. Ved overførsel som ”Bestået” indgår den pågældende prøve ikke i beregningen af karaktergennemsnittet.

§ 35. Ansøgning om merit eller forhåndsmerit indsendes til studiesekretariatet, stilet til studienævnet, på et særligt skema vedlagt nødvendig dokumentation. Se vejledning om ansøgning om merit på studenterintranettet.

Stk. 2. Vedrørende klager over meritafgørelser, se kapitel 3.

Kapitel 3: Klager

Klager over prøver m.v.

§ 36. En studerende har adgang til at indgive klage over prøver og anden bedømmelse. Om de nærmere regler for at indgive en begrundet klage, herunder de fastsatte tidsfrister, henvises til reglerne i kapitel 8 i eksamensbekendtgørelsen og til vejledningen herom på studenterintranettet.

Klager over afgørelser vedrørende merit

§ 37. Klager over studienævnets afgørelser af, om allerede beståede danske uddannelseselementer kan erstatte dele af uddannelsen (merit) samt klager over studienævnets afgørelser af, om planlagte danske eller udenlandske uddannelseskvalifikationer kan erstatte dele af uddannelsen (forhåndsmerit), kan indbringes for et ankenævn for meritafgørelser, jf. bekendtgørelse nr. 1517 af 16. december 2013 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen).

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til Ankenævnet for meritafgørelser, men indgives til rektor for CBS. Den begrundede klage sendes til CBS Legal, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg. Klagen kan ligeledes fremsendes til: legal@cbs.dk. CBS har mulighed for at behandle ansøgningen igen. Såfremt afgørelsen fastholdes, videresender CBS klagen til Ankenævnet for meritafgørelser ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til at kommentere udtalelsen, inden for en frist på 1 uge. Evt. kommentarer medsendes til nævnet. Ankenævnet for meritafgørelser træffer den endelige administrative afgørelse.

§ 38. Klager over studienævnets afgørelser af, om allerede beståede udenlandske uddannelseskvalifikationer kan erstatte dele af uddannelsen (merit), kan indbringes for Kvalifikationsnævnet, jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til Kvalifikationsnævnet, men indgives til rektor for CBS. Den begrundede klage sendes til CBS Legal, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg. Klagen kan ligeledes fremsendes til: legal@cbs.dk. CBS har mulighed for at behandle ansøgningen igen. Såfremt afgørelsen fastholdes, videresender CBS klagen til Kvalifikationsnævnet ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til at kommentere udtalelsen, inden for en frist på 1 uge. Evt. kommentarer medsendes til nævnet. Kvalifikationsnævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

Klager over andre afgørelser

§ 39. Klager over studienævnets eller studielederens afgørelser i henhold til denne studieordning indgives til rektor for CBS. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. CBS’ afgørelse i henhold til stk. 1 kan af klageren indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til styrelsen men indgives til rektor for CBS. Den begrundede klage sendes til CBS Legal, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg. Klagen kan ligeledes fremsendes til: legal@cbs.dk. CBS videresender klagen til styrelsen – ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til inden for en frist af mindst en uge at kommentere denne udtalelse. Klagerens eventuelle kommentarer medsendes til styrelsen.

Stk. 3. Der henvises i øvrigt til CBS’ Retningslinjer vedrørende studerendes adgang til at klage over studienævns, studielederes og studieadministrationens afgørelser.

Klager over undervisning m.v.

§ 40. Klager over undervisning, vejledning eller andre forhold vedrørende tilrettelæggelse af uddannelsen kan indbringes for studienævnet.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelse

§ 41. Studieordningen gælder for studerende, der påbegynder uddannelsen pr. 1. september 2015 eller senere, og for studerende, der overflyttes til nærværende studieordning, jf. § 42.

 Stk. 2. 2014-studieordningen ophæves pr. 1. september 2015, jf. dog § 42, stk. 2 og 4.

Overgangsbestemmelser

§ 42. Studerende, der er påbegyndt uddannelsen efter 2014-studieordningen eller som i medfør af overgangsbestemmelserne deri er overført til 2014-studieordningen, overføres til nærværende studieordning, således at den er gældende for den resterende del af uddannelsen, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. For linjerne Applied Economics and Finance (AEF), Økonomisk Markedsføring (EMF), Finansiering og Regnskab (FIR), International Business (IBS), Management of Innovation and Business Development (MIB) og Strategy, Organization and Leadership (SOL), hvor der i de studiespecifikke bestemmelser er foretaget ændringer i fagstrukturen fra 2014-studieordningen til 2015-studieordningen, forbliver de tidligere supplerende studieordningers bestemmelser i kraft.

Stk. 3. Studerende omfattet af stk. 2 skal have færdiggjort uddannelsens 1. år senest ved sommereksamen 2016. Studerende, der ikke har afsluttet 1. år ved sommereksamen 2016, vil kunne søge om at blive overført til den da gældende studieordning.

Stk. 4. § 42, stk. 5 i 2014-studieordningen forbliver i kraft således at studerende, der er påbegyndt studiet efter en tidligere studieordning end 2014-studieordingen, skal færdiggøre uddannelsen senest ved sommereksamen 2016. Studerende, der ikke har afsluttet uddannelsen ved sommereksamen 2016, vil kunne søge om at blive overført til den da gældende studieordning.

Stk. 5. Der afholdes kun syge/omprøve i nedlagte valgfag i op til et år efter, at valgfaget blev afsluttet.

Stk. 6. Studerende, der er påbegyndt studiet efter en tidligere studieordning, kan ansøge studienævnet om at blive overført til nærværende studieordning, således at denne får virkning for den resterende del af studiet.

Stk. 7. Den tidsfrist for at færdiggøre uddannelsen, der er angivet i § 1, stk. 3, gælder kun for studerende optaget 1. september 2014 eller senere. For studerende optaget før dette er § 1, stk. 3, i 2013-studieordningen fortsat gældende.

Kapitel 4: Specifikke bestemmelser for de danske linjer

Økonomisk Markedsføring (EMF)

Formål og faglig profil

§ 43. Det er EMF-linjens formål at give de studerende en viden og forståelse, der gør dem i stand til at anvende, analysere, syntetisere og vurdere forskellige teorier og metoder, hvorved de bliver professionelle marketing udøvere.

§ 44. Kompetencemålene for en EMF-dimittend kan opdeles i intellektuelle, faglige/akademiske og praktiske kompetencemål:

 1) Intellektuelle kompetencemål:

• Analytiske færdigheder
• Overvejende kvantitative færdigheder, hvor der også lægges vægt på at kunne integrere kvalitative og kvantitative tilgange
• Helhedsorienteret og fagintegreret tænkning
• At kunne samarbejde med andre
• At kunne kommunikere med andre personer, også personer uden specialistviden i marketing

2) Faglige/akademiske kompetencemål:

En EMF-dimittend skal have viden om, forståelse for og kunne anvende teorier og metoder inden for marketing, forbrugeradfærd, markedsanalyse og performance måling i virksomhedens ledelse af markedsføringsaktiviteter.

3) Praktiske kompetencemål:

En EMF dimittend skal være i stand til at formidle en markedsføringsplan/et projekt/en ide på alle niveauer i organisationen. Disse færdigheder indøves på linjen gennem træning i projektarbejde og præsentationsteknik. Og EMF-dimittenden skal være i stand til at fungere i/lede marketingfunktionen i virksomheden.

Stk. 2..Disse kompetencer opnås ved, at de studerende på linjen bibringes viden på forskellig abstraktionsniveauer:

• De nyeste teorier, metoder og analyseredskaber inden for marketing
• Forskellige markedsføringsstrategier og deres anvendelse
• Metoder til indsamling og analyse af information og viden til brug for virksomhedens markedsføringsbeslutninger
• Måling og styring af marketing

§ 45. Linjen sigter mod at kvalificere de studerende til at varetage stillinger med ledelses- eller specialistperspektiv inden for marketing, salg, produktudvikling og analyse af markedsmuligheder i private og offentlige virksomheder samt non-for-profit organisationer. Markedsføringen kan være rettet mod både B-to-C og B-to-B markeder. Det stillingsmæssige sigte er:

• Marketing management, brand management, product management, key account management og customer relationship management (CRM) i virksomheder og organisationer på tværs af det aftagermæssige fokus og ydelsens karakter af produkt eller service
• Analyse og rådgivning i konsulentvirksomheder, analysevirksomheder, mediavirksomheder, reklamebureauer, mediabureauer samt i virksomheders interne konsulentafdelinger med lignende funktioner.

Særlige betingelser og forudsætningsbindinger

§ 46. Linjen er dansksproget, jfr. § 1B og § 4 stk.3.

Stk. 2. Alle linjer på cand.merc. har fastsat udvælgelseskriterier i tilfælde af, at der er flere kvalificerede ansøgere end pladser til rådighed på linjen.

Det betyder, at hvis der er flere optagne på cand.merc. som helhed, jf. ovenfor, end der er pladser på den enkelte linje, vil der ske en udvælgelse blandt kvalificerede ansøgere. Optagne, der ikke kan optages på deres 1. prioritet, tages i betragtning på lavere prioriteter.

Antallet af pladser er vejledende; det endelig antal pladser fastlægges af cand.merc. studienævnet primo april, når årets ansøgertal kendes. Udvælgelsesprocessen er baseret på en helhedsvurdering af ansøgerens uddannelsesbaggrund på bachelorniveau, hvori følgende faktorer indgår: 1) forudsætninger i generel erhvervsøkonomi og analytisk tænkning, og 2) grundlæggende viden inden for anvendt statistik/dataanalyse

Stk. 3. Linjens første år er alene åben for studerende som er tilmeldt linjen. Såfremt linjen har ledig kapacitet har studienævnet mulighed for at udbyde pladserne til studerende der ikke er tilmeldt linjen, såfremt de opfylder de for faget nødvendige forudsætninger, således som de er beskrevet i kursuskataloget. Linjen er lukket for tompladsstuderende.

 

Struktur, indhold og forløb

§ 47. EMF-linjens 1.-2. semester omfatter følgende faglige elementer med det angivne omfang udtrykt i ECTS:

Prøvens navn	Prøveform	Bedømmelse	Intern/ekstern prøve	ECTS	Vægt
1 semester
Relationship Marketing	Skriftligt produkt udarbejdet hjemme	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
Forbrugeradfærd og Økonomisk Psykologi	Skriftlig stedprøve	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
Business-to-Business Markedsføring	Skriftlig stedprøve	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
1-2 semester
Markedsanalyse: Integreret Projekt	Skriftligt produkt udarbejdet hjemme	7-trins-skala	Ekstern prøve	15	15
2 semester
Strategisk Markedsføringsplanlægning I	Skriftligt produkt udarbejdet hjemme	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
Strategisk Markedsføringsplanlægning II	Skriftligt produkt udarbejdet hjemme	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
Performance Management and Marketing	Skriftlig stedprøve	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
Total					60

Fagene i ovenstående skema er påført link til den enkelte kursusbeskrivelse i det elektroniske kursuskatalog

Stk. 2. Fagene 1-4 afvikles i 1. semester. Fagene 6-8 afvikles i 2. semester. Fag 5 afvikles over både 1. og 2. semester.

Finansiering og Regnskab (FIR)

Formål og faglig profil

§ 48. FIR-linjen har til formål at give de studerende en solid viden om finansiel teori, eksternt regnskab, økonomistyring, værdipapirer og kapitalmarkeder samt kompetence til i praksis at arbejde med virksomhedens økonomiske, finansielle og regnskabsanalytiske problemstillinger anskuet ud fra virksomhedsinterne, ejeres og andre finansielle aktørers synsvinkler.

Stk. 2.Denne kompetence opnås ved, at de studerende på linjen bibringes følgende viden og færdigheder:

• Solid viden om finansiel teori og kapitalmarkeder, eksternt regnskabsvæsen og økonomistyring
• Solid viden om de lovgivningsmæssige forhold, som virksomheder og finansielle institutioner er undergivet
• Færdigheder i at arbejde i praksis med virksomhedens økonomiske, finansielle og regnskabs-analytiske problemstillinger anskuet fra virksomhedsinterne, virksomhedsejeres og andre finansielle aktørers synsvinkler
• Færdigheder i at analysere konsekvenserne af lovgivningsmæssige og institutionelle ændringer for virksomhedens finansielle funktioner.

§ 49. Linjen giver baggrund for beskæftigelse inden for den finansielle sektor i kredit-, fonds- og merchant bank funktioner samt i handels-, produktions- og servicevirksomheders økonomi- og finansfunktion.

Særlige betingelser og forudsætningsbindinger

§ 50. Linjen er dansksproget, jfr. § 1B og § 4 stk.3.

Stk. 2. Alle linjer på cand.merc. har fastsat udvælgelseskriterier i tilfælde af, at der er flere kvalificerede ansøgere end pladser til rådighed på linjen.

Det betyder, at hvis der er flere optagne på cand.merc. som helhed, jf. ovenfor, end der er pladser på den enkelte linje, vil der ske en udvælgelse blandt kvalificerede ansøgere. Optagne, der ikke kan optages på deres 1. prioritet, tages i betragtning på lavere prioriteter.

Antallet af pladser er vejledende; det endelig antal pladser fastlægges af cand.merc. studienævnet primo april, når årets ansøgertal kendes.

Udvælgelsesprocessen er baseret på en helhedsvurdering af ansøgerens uddannelsesbaggrund på bachelorniveau, hvor ansøgere med fag inden for såvel finansiering og regnskab som erhvervsret prioriteres højest; ved en eventuel fin prioritering indgår antallet af ECTS-points som en bestemmende faktor.

Stk. 3. Linjens første år er alene åben for studerende som er tilmeldt linjen. Såfremt linjen har ledig kapacitet har studienævnet mulighed for at udbyde pladserne til studerende der ikke er tilmeldt linjen, såfremt de opfylder de for faget nødvendige forudsætninger, således som de er beskrevet i kursuskataloget. Linjen er lukket for tompladsstuderende.

Struktur, indhold og forløb

§ 51. FIR-linjens 1.-2. semester omfatter følgende faglige elementer med det angivne omfang udtrykt i ECTS:

Prøvens navn	Prøveform	Bedømmelse	Intern/ekstern prøve	ECTS	Vægt
1 semester
Regnskabsanalyse	Skriftlig stedprøve	7-trins-skala	Ekstern prøve	15	15
Corporate Finance	Skriftlig stedprøve	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
Porteføljeteori	Skriftlig stedprøve	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
2 semester
Skat/Finansieringsret og Selskabsret	Skriftlig stedprøve	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
Finansielle Instrumenter	Skriftlig stedprøve	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
Økonomistyring	Mundtlig stedprøve	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
Business Projekt	Skriftligt produkt udarbejdet hjemme	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
Total					60

Fagene i ovenstående skema er påført link til den enkelte kursusbeskrivelse i det elektroniske kursuskatalog.

Human Resource Management (HRM)

Formål og faglig profil

§ 52. Målet med linjen er at skabe kandidater, som kan berige de virksomheder og organisationer, de er ansat i. Dette opnås ved at bibringe kandidaterne den specialiserede viden, som er kernen i HRM. Samtidig skal kandidaterne beherske den almene viden og de kompetencer, som er centrale for at fungere som HRMer. Denne viden og de kompetencer - såsom organisation, ledelse, projektplanlægning, effektmåling, evaluering og opfølgning, strategisk planlægning, principper for samarbejde og mellemmenneskelige samtale - strækker sig langt ind på andre områder og vil derfor også gøre HRM kandidaterne egnede til at bestride andre stillinger i organisationer, som kræver denne viden og disse kompetencer.

Denne kombination af specialiseret HR viden og kompetencer samt mere generel viden bidrager til at skabe en alsidig HR-medarbejder, som er kvalificeret til at levere indenfor HR arbejde straks efter uddannelsens afslutning samt fortsætte både deres faglige udvikling og evne til at levere i erhvervslivet. HRM kandidaterne er uddannet som reflekterende praktikere, så de på baggrund af deres teoretiske og empiriske fundering kan være praktiske, konkrete og konstruktive problemløsere. Det er også centralt både inden for HRM og i uddannelsen at være i stand til at forholde sig kritisk og etisk til teori, empiri og praksis. Derfor har linjens pædagogiske mål og læringsmål det formål at skabe både en vilje og evne til at træffe velbegrundede kritiske og etiske valg for derigennem at opnå en så varieret og alsidig belysning af de problemer, som de studerende står over for, som muligt.

Linjens ambitioner udtrykkes mere præcist i følgende kompetenceprofil:

For at blive en alsidig, kvalificeret HRMer skal den færdige kandidat besidde flere forskellige typer af kompetencer. Disse kompetencer kan opdeles i to kategorier - generelle og HRM-specifikke kompetencer. De generelle kompetencer gør kandidaten i stand til teoretisk baseret at kunne analysere komplekse forhold, der ser anderledes ud fra forskellige perspektiver og udgangspunkter, samt formulere forskellige tiltag, (kommunikations)strategier for og/eller implikationerne af deres gennemførelse. De HRM-specifikke kompetencer giver kandidaten indsigt og et solidt fundament for at forstå og anvende både traditionelle og innovative metoder til at håndtere historiske og aktuelle HR-udfordringer og viden til at udvikle metoder og værktøjer til identificere, formulere og imødegå fremtidige udfordringer, inklusive de udfordringer der kan være med til at omdefinere HRM.

Ved uddannelsens afslutning er den studerende i stand til at:

• Identificere grundlæggende HR udfordringer, problemstillinger og muligheder
• Se HR problemstillinger og potentielle løsninger fra en række forskellige perspektiver (f.eks. strategiske, økonomiske, juridiske, samarbejde, organisatoriske, etiske og ledelsesmæssige perspektiver)
• Forstå og kunne arbejde i og med en HRM forretningsmæssig kontekst
• Arbejde med medarbejdermotivation og -udvikling på flere forskellige niveauer
• Tilrettelægge medarbejderes og lederes generelle- og kompetencemæssige udvikling
• Udvikle og lede HR arbejde

§ 53. Linjen ser det som sin opgave at gøre det muligt for den studerende at tilegne dig en faglighed og at afprøve fagligheden i praksislignende situationer gennem problemorienteret arbejde. Dette har til formål at gøre overgangen fra den ”kompetente studerende” til den ”kompetente HRM-professionelle” så glidende som muligt.

Der er et bredt spektrum af undervisningsaktiviteter som understøtter linjens tværfaglige arbejde og forskellige former for læring.

Særlige betingelser og forudsætningsbindinger

§ 54. Linjen er dansksproget, jfr. § 1B og § 4 stk.

Stk. 2. Alle linjer på cand.merc. har fastsat udvælgelseskriterier i tilfælde af, at der er flere kvalificerede ansøgere end pladser til rådighed på linjen.

Det betyder, at hvis der er flere optagne på cand.merc. som helhed, jf. ovenfor, end der er pladser på den enkelte linje, vil der ske en udvælgelse blandt kvalificerede ansøgere. Optagne, der ikke kan optages på deres 1. prioritet, tages i betragtning på lavere prioriteter.

Antallet af pladser er vejledende; det endelig antal pladser fastlægges af cand.merc. studienævnet primo april, når årets ansøgertal kendes.

Udvælgelsesprocessen er baseret på en helhedsvurdering af ansøgerens uddannelsesbaggrund på bachelorniveau, hvori følgende faktorer indgår: antal ECTS-points i ”behavioral science” (fx organisationsteori, ledelsesteori, arbejdspsykologi)

Stk. 3. Linjens første år er alene åben for studerende som er tilmeldt linjen. Såfremt linjen har ledig kapacitet har studienævnet mulighed for at udbyde pladserne til studerende der ikke er tilmeldt linjen, såfremt de opfylder de for faget nødvendige forudsætninger, således som de er beskrevet i kursuskataloget. Linjen er lukket for tompladsstuderende.

Stk. 4. Der sker i store dele af forløbet en samkøring med de studerende på cand. soc. HRM-uddannelsen. Dette skyldes primært, at cand.merc.- og cand.soc.-studerende i høj grad har brug for den samme kompetence inden for HRM-området. Hertil kommer, at de to gruppers forskellige bachelor-baggrund giver et bredt spektrum af basiskompetencer, som kan berige undervisningen.

Stk. 5. Undervisning kan forekomme på svensk, norsk samt engelsk ved gæsteforelæsninger.

Struktur, indhold og for­løb

§ 55. HRM-linjens 1.-2. semester omfatter følgende faglige elementer med det angivne omfang udtrykt i ECTS:

 

Prøvens navn	Prøveform	Bedømmelse	Intern/ekstern prøve	ECTS	Vægt
1 semester
HRM som Teori og Praksis	Skriftligt produkt udarbejdet hjemme	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
Human Resource Development (HRD)	Skriftligt produkt udarbejdet hjemme	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
Belønningsledelse	Mundtlig stedprøve	7-trins-skala	Intern prøve	15	15
2 semester
HRM: Strategi og Samfund	Skriftligt produkt udarbejdet hjemme	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
HRM i relation til organisering og ledelse	Skriftligt produkt udarbejdet hjemme	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
Projektorienteret forløb	Skriftligt produkt udarbejdet hjemme	7-trins-skala	Ekstern prøve	15	15
Total					60

Fagene i ovenstående skema er påført link til den enkelte kursusbeskrivelse i Kursuskataloget.

Stk. 2. Fag 1 - 3 afvikles i 1. semester.

Stk. 3. Fag 4 – 6 afvikles i 2. semester.

§§ 56 - 77 i den engelske udgave af studieordningen vedrører de engelsk sprogede linjer.