Cand.merc. - kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi

Præambel

I henhold til § 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), jf. BEK nr. 674 af 16. juni 2014; bekendtgørelse nr. 670 af 19. juni 2014 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser; § 27 i bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen); og § 19 i bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen) har dekanen for uddannelse efter forslag fra studienævnet godkendt følgende studieordning.

Kapitel 1: Studiespecifikke bestemmelser

Uddannelsens betegnelse og varighed

§ 1. Uddannelsens betegnelse er kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Uddannelsen giver ret til betegnelsen cand.merc. (candidatus/candidata mercaturae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Economics and Business administration.

Stk. 2. Uddannelsen hører under Studienævnet for cand.merc. 

Stk. 3. Kandidatuddannelsen er et fuldtidsstudium på 2 år normeret til 120 ECTS-point. Fristen for at afslutte uddannelsen er normeret studietid + 1 år efter den studerende har påbegyndt den enkelte uddannelse. Evt. orlovsperioder tæller ikke med i den angivne tidsramme.

Stk. 4.Uddannelseslængden angiver det antal studenterårsværk, der er lagt til grund ved tilrettelæggelsen af uddannelsen. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år og svarer til en årlig arbejdsbelastning på 1650 arbejdstimer svarende til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Arbejdsbelastningen omfatter skemalagt undervisning, hjemmeforberedelse, udarbejdelse af skriftlige arbejder, projekter, øvrige aktiviteter i forbindelse med undervisningen samt selvstudium og eksamensforberedelse og -deltagelse.

Adgangskrav

§ 1A.  Adgang til den erhvervsøkonomiske kandidatuddannelse har studerende, der har bestået den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse (HA) eller BSc in International Business (BSc-IB) eller BSc in Business Administration and Service Management (BSc-SEM) eller HA i erhvervsøkonomi og projektledelse eller Bachelor of Science (BSc) in International Shipping and Trade.                                 

Stk. 2. Dimittender fra de i stk. 1 nævnte bacheloruddannelser fra CBS har, uanset om der er fastsat adgangsbegrænsning på kandidatuddannelsen, ret til optagelse, hvis dette sker i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse.

Stk. 3. Studerende, der optages med en anden uddannelsesbaggrund end HA-almen uddannelsen, skal være opmærksom på selv at opdatere evt. manglende viden, færdigheder og kompetencer i forhold til HA-almen uddannelsen, jf. endvidere tillige § 1B.

Stk. 4. Den studerende skal kunne dokumentere engelskkundskaber svarende til minimum engelsk B-niveau jf. dog § 1B.

Stk. 5. For optag 2014 gælder, at studerende som har bestået andre erhvervsøkonomiske kombinationsuddannelser kan kvalificere sig såfremt de opfylder CM adgangskrav.

Stk. 6. Adgang til den erhvervsøkonomiske kandidatuddannelse har studerende, der har bestået det erhvervsøkonomiske diplomstudium (HD) jf. dog tillige § 1B, og som desuden opfylder følgende betingelser:

•                          har opnået et samlet gennemsnit på HD 2. delspecialet på mindst 4,5 og
•                          har opnået mindst karakteren 7 i hovedopgaven/specialeafhandlingen på HD 2.del og
•                          kan dokumentere mindst 3 års relevant erhvervserfaring.

Stk. 7. Studienævnet kan i særlige tilfælde ved individuel dispensation optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i § 1A, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan ligestilles hermed. Der kan i den forbindelse fastsættes krav om aflæggelse af supplerende prøver som forudsætning for optagelsen, jf. tillige § 1B.

Stk.8. Såfremt studienævnet fremsætter krav om supplerende enkeltfag, skal disse fag bestås særskilt.

Stk. 9. Såfremt en tidligere cand.merc. studerende bliver optaget på en ny cand.merc. linje, vil tidligere beståede cand.merc. fag, i videst mulige omfang, blive meritoverført.

Supplerende adgangskrav

§ 1B.  På de dansksprogede linjer er optagelse af studerende betinget af, at ansøgeren inden studiestart har bestået dansk på A-niveau eller bestået studieprøven i dansk eller på anden måde kan dokumentere sprogfærdigheder i dansk, der som minimum ækvivalerer dette niveau.

Stk. 2. På de engelsksprogede linjer skal den studerende kunne dokumentere engelskkundskaber svarende til minimum engelsk A-niveau.

 

Formål

Kompetenceprofil

§ 3. Studienævnet har udarbejdet en kompetenceprofil for uddannelsen, der beskriver uddannelsens mål for læringsudbytte. Den er tilgængelig på CBS’ hjemmeside, nærmere bestemt her på e-campus.

Indhold og struktur

§ 4. Kandidatuddannelsen er organiseret i form af en række erhvervsøkonomiske linjer, der hver uddyber afgrænsede faglige eller tværfaglige områder i forhold til den almene erhvervsøkonomiske uddannelse (HA), hvoraf den studerende vælger én linje, jf. stk.2.
Hver linje består af erhvervsøkonomiske fag samt af redskabsfag med tilknytning til disse. I linjen kan desuden indgå samfundsøkonomiske fag.

Stk. 2. Linjevalg. Adgangsberettigede studerende, der ønsker at tilmelde sig cand.merc.-studiet, skal inden de af CBS Admission Office fastsatte frister angive, hvilken linje de ønsker at blive optaget på. Desuden skal de anføre 2. og 3. prioritet blandt de øvrige linjer. Tilmeldingen sker på særligt skema som findes online på www.cbs.dk.
Efter ansøgningsfristen kan linjeskift kun foretages efter godkendelse af Admission Office. Linjeskift kan kun godkendes, såfremt der foreligger særlige omstændigheder. Der godkendes ikke linjeskift til linjer, der efter optagelsesproceduren er fuldtegnet.

Stk.3. Linjernes struktur, indhold og forløb
Ved tilmelding kan der vælges mellem følgende 14 linjer:

• Applied Economics and Finance (AEF)
• Accounting, Strategy and Control (ASC)
• Brand & Communications Management (BCM)
• Økonomisk Markedsføring (EMF)
• Finance and Investments (FIN)
• Finansiering og Regnskab (FIR)
• Finance and Strategic Management (FSM
• Human Ressource Management (HRM)
• International Business (IBS)
• International Marketing and Management (IMM)
• Management of Innovation and Business Development (MIB)
• Supply Chain Management (SCM)
• Strategic Market Creation (SMC)
• Strategy, Organization and Leadership (SOL) 
  

Stk. 4. Hvor det ikke udtrykkeligt er angivet i de supplerende studieordningsbestemmelser for de enkelte linjer, at undervisnings- og eksamenssproget på linjen er engelsk, er undervisnings- og eksamenssproget som hovedregel dansk.                                                                                          
På de dansksprogede linjer forventes det endvidere, at den studerende kan læse faglige tekster på engelsk.

Stk. 5. Den enkelte linje består af følgende 4 blokke, der hver udgør en fjerdedel af uddannelsen:
1.                         Den linjespecifikke blok
2.                         Den metodologiske blok
3.                         Den valgfri blok
4.                         Specialeblokken
Undervisningen i de to førstnævnte blokke gennemføres på samtlige linjer som et sammenhængende og i videst muligt omfang integreret forløb.

Stk. 6. Den linjespecifikke blok består af de sammenhængende vidensområder, der sammen med specialet (kandidatafhandlingen) angiver linjens faglige profil.

Stk. 7. Den metodologiske blok består af vidensområder, der er nødvendige forudsætninger for arbejdet med den linjespecifikke blok, og som er af betydning for løsningen af erhvervsøkonomiske problemstillinger eller for videreudviklingen af faglige og tværfaglige løsningsmodeller.

Stk. 8. Undervisningen i fagene indenfor den linjespecifikke blok og den metodologiske blok afvikles i 1. og 2. semester med i alt 60 ECTS. I 3. semester afvikles de valgfri fag med en samlet vægt på 30 ECTS. Kandidatafhandlingen, der har en vægt på 30 ECTS, skal afslutte uddannelsen og udarbejdes i 4. semester.                                                              

Uddannelsens struktur

Stk. 8. De enkelte kursers omfang i ECTS (30 ECTS pr. semester) og deres placering på uddannelsen fremgår af nedenstående oversigt samt i de supplerende bestemmelser for de enkelte linjer i kapitel 4 "Appendix - linjespecifikke bestemmelser". Kursusbeskrivelserne findes i det elektroniske kursuskatalog. Direkte links findes i nedenstående skema.

Kursus	ECTS
1 år - 4-8 obligatoriske kurser	60

Kursus	ECTS
2-4 valgfag	30
Kandidatspeciale	30

Kursus	ECTS
Total	120

Kandidatspeciale

§ 4A. Kandidatspecialet afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra, at specialet skal afslutte uddannelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående fag eller fagelementer ikke er bestået.

Stk. 2. Studielederen godkender opgaveformuleringen for kandidatspecialet og fastsætter samtidig hermed en afleveringsfrist for specialet og en plan for specialevejledning af den studerende. Tilmelding til kandidatspecialet skal ske senest den 15. december på den studerendes 3. semester – ved indlevering af specialekontrakt.

Stk. 3. Specialeblokken består af udarbejdelsen af en skriftlig afhandling (kandidatafhandlingen), der skal tjene til afprøvning af den studerendes evne til faglig fordybelse og til selvstændigt at beskrive, analysere og bearbejde en kompleks problemstilling på kandidatniveau.

Stk. 4. Det er en forudsætning, for at påbegynde kandidatspecialet, at første år er bestået samlet jf. § 7.

Stk. 5. Opgaveformuleringen for kandidatafhandlingen skal godkendes forud for vejledningsforløbet. Samtidig med godkendelsen fastsættes en afleveringsfrist og plan for vejledningen. Der henvises i øvrigt til Retningslinjer for kandidatafhandlingskontrakter ved kandidatuddannelser på CBS.

Stk. 6. Emnet for kandidatafhandlingen vælges af den studerende inden for linjens overordnede tema og faglige profil eller inden for temaet af en evt. minor udbudt af Cand.merc. studienævnet, jf. § 8, stk. 2. Hvor særlige forhold taler for det, kan studienævnet godkende fravigelse herfra.

Stk. 7. For linjer med et internationalt fokus, er der krav om et internationalt perspektiv i kandidatafhandlingen.

Stk. 8. Under udarbejdelsen af kandidatafhandlingen er den studerende berettiget til at modtage vejledning i et nærmere fastsat omfang pt. 21 timer for 1 studerende, 32 timer for to studerende.  

Stk. 9. Hvis den studerende ikke afleverer kandidatafhandlingen til den fastsatte afleveringsfrist, fastsættes hurtigst muligt en ny afleveringsfrist på 3 måneder og en ændret opgaveformulering. Manglende aflevering til den fastsatte dato tæller som et eksamensforsøg

Stk. 10. Den studerende er ved andet forsøg berettiget til at modtage vejledning i et nærmere fastsat omfang pt. 7 timer for 1 studerende og 10 timer for to studerende. Ubrugt timer fra første forsøg kan ikke overføres til andet forsøg.

Stk. 11. Det er en forudsætning for at kunne indstille sig til prøven i kandidatspecialet, at alle prøver på 1. år og alle valgfag er bestået, jf. § 26.

Valgfag/Internship/projektorienterede forløb

Prøver

§ 5. Uddannelsen omfatter nedenstående prøver. De enkelte prøvers læringsmål og eksamensbestemmelser findes i det elektroniske kursuskatalog. I skemaet nedenfor er der indsat direkte links til de enkelte prøver.

Prøvens navn	Prøveform	Bedømmelse	Intern/ekstern prøve	ECTS	Vægt
4-10 prøver på obligatoriske fag	Se de specifikke linjebestemmelser			60	60
Valgfag	Se de enkelte kursusbeskrivelser			30	30
Kandidatspeciale	Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt	7-trins-skala	Ekstern prøve	30	30
I alt				120	120

Forudsætninger for indstilling til prøver: obligatoriske aktiviteter

Censorkorps

§ 6. Uddannelsen hører under censorkorpset for de erhvervsøkonomiske uddannelser.

Beståkrav

Øvrige studiespecifikke bestemmelser

• Linjens faglige profil
• Struktur og fagindhold for fagene i de 2 første semestre (de linjespecifikke og metodologiske fag), herunder omfanget af de enkelte studieelementer, der indgår.
• Eventuelle krav om særlige tids- eller forudsætningsbindinger i studieforløbet.
• Eventuelle særlige krav til undervisnings- og arbejdsformer.
• Bestemmelser om undervisnings- og eksamenssprog.

§ 10. (Benyttes ikke).

Kapitel 2: Generelle bestemmelser for kandidatuddannelser

§ 11. Undervisningen tilrettelægges i et samarbejde mellem studielederen, de fagansvarlige og fagenes undervisere. Studienævnet godkender plan for tilrettelæggelse af undervisningen.

Undervisnings- og eksamenssprog

§ 12. Prøverne aflægges på dansk, jf. dog stk. 3-5, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk og norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk.

Stk. 2. På uddannelser, der udbydes på dansk, skal man være indstillet på at skulle kunne læse svenske, norske og engelske tekster og at kunne deltage i undervisning på disse sprog.

Stk. 3. Der kan forekomme engelske ord og sentenser på engelsk i opgaveteksten, og opgaveteksten kan endvidere være vedlagt bilag på engelsk.

Stk. 4. Har undervisningen i et kursus været gennemført på et fremmedsprog, vil det fremgå af kursusbeskrivelsen, og prøven aflægges så på dette sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Studienævnet kan fravige denne regel.

Stk. 5. Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Det gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk eller i et bestemt andet sprog.

Stk. 6. Ansøgninger efter stk. 5 skal indsendes til studiesekretariatet senest 1 måned inden prøvens afholdelse.

Stk. 7. Bestemmelserne vedrørende eksamenssprog gælder for såvel mundtlige som skriftlige stedprøver som for alle former for skriftlige opgavebesvarelser, der udarbejdes hjemme (seminarer, projekter m.v.) og som skal underkastes bedømmelse.

Forudsætninger for indstilling til en prøve: obligatoriske godkendelsesopgaver og krav om aktiv undervisningsdeltagelse

§ 13. Ud over de i § 5 omhandlede prøver, der indgår i det samlede eksamensresultat, kan der i de enkelte kurser stilles krav om, at der i forbindelse med undervisningen afleveres en eller flere opgavebesvarelser til bedømmelse (såkaldte obligatoriske godkendelsesopgaver). Det er en forudsætning, for at den studerende kan indstille sig til og deltage i den afsluttende prøve i kurset, at det fastsatte antal obligatoriske godkendelsesopgaver er afleveret og bedømt "Godkendt" inden en fastsat frist. De nærmere bestemmelser om opgavernes antal, form og øvrige vilkår fremgår af kursusbeskrivelsen for det pågældende kursus.

Stk. 2. En studerende, der efter udløbet af den i stk. 1 fastsatte frist mangler at få godkendt én eller flere opgaver i forhold til det fastsatte krav til antal godkendte opgaver i kurset, har mulighed for at få udleveret ekstra opgaver. Dette forudsætter dog, at den studerende har gjort forsøg i alle stillede opgaver, medmindre det kan godtgøres at manglende aflevering skyldes sygdom eller lignende.

Stk. 3. Ud over de i § 5 omhandlede prøver, der indgår i det samlede eksamensresultat, kan der i de enkelte kurser stilles krav om, at deltagelse i undervisningen i nærmere specificeret omfang og form, er en forudsætning for, at den studerende kan indstille sig til og deltage i prøven i kurset; der vil være tale om afgrænsede dele af undervisningen (fremlæggelsesseminarer, caseforløb og lign.). De nærmere bestemmelser fremgår af kursusbeskrivelsen for det pågældende kursus, jf. også § 27, stk. 3.

Tilmelding til fag og prøver

§ 14.Er den studerende tilmeldt et fagelement m.v., hvortil der er knyttet en eller flere prøver, er den studerende automatisk tilmeldt den/disse prøver for så vidt angår de ordinære prøver. Rettidig afmelding skal ske senest 1 måned før prøvens påbegyndelse.

Stk. 2. Hvis rettidig afmelding ikke foreligger, betragtes prøven som påbegyndt og tæller derfor som et eksamensforsøg, jf. § 27, stk. 1.

Stk. 3. Frist for tilmeldingen til syge- eller omprøve er 14 dage før afholdelse af den konkrete prøve. Efter fristens udløb kan framelding fra en syge-/omprøve, som man selv aktivt har tilmeldt sig, ikke finde sted.

Stk. 4. Frist for tilmelding til en prøve, der er tilknyttet et fagelement m.v., som den studerende ikke er tilmeldt, er fastsat på studenterintranettet.

Stk. 5. Studienævnet kan dispensere fra stk. 1-2, herunder for den fastsatte frist, hvis der foreligger usædvanlige omstændigheder.

Stk. 6. Ved udvælgelse til valgfag anvendes lodtrækning blandt de studerende, der opfylder betingelserne for at kunne tage det pågældende valgfag, hvis der er flere ansøgere til faget, end der er pladser til rådighed.

Stk. 7. Når studielederen har fastsat en afleveringsfrist for kandidatspecialet, kan framelding ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, jf. § 27, stk. 1, hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, jf. dog stk. 8.

Stk. 8. Studienævnet kan dispensere fra regler om tilmelding, jf. stk. 7, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Sygeprøve og omprøve

§ 15.Studerende, der kan dokumentere, at de på grund af sygdom eller dermed ligestillede forhold ikke har kunnet gennemføre en prøve, har adgang til at deltage i en sygeprøve, jf. dog stk. 2 og 3. Med sygdom ligestilles ulykkestilfælde samt alvorlig sygdom og dødsfald i nærmeste familie. Ved andre ekstraordinære forhold, der forhindrer den studerendes tilstedeværelse ved eksamen, kan sagen indbringes for studielederen, der kan give den studerende adgang til at deltage i en sygeprøve.

Stk. 2. Adgangen til at deltage i en sygeprøve omfatter alene studerende, der har været tilmeldt en ordinær prøve. Der afholdes således ikke sygeprøve for studerende, der pga. sygdom ikke har kunnet deltage i en omprøve.

Stk. 3. Sygeprøve afholdes snarest muligt efter den ordinære prøve, dvs. i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Ved vintereksamensterminen senest i februar måned, ved sommereksamensterminen senest i august måned. Vedrørende tilmelding se § 14.

Stk. 4. Om adgangen til sygeprøve, herunder krav til dokumentation m.v., henvises i øvrigt til CBS’ regler for deltagelse i sygeprøve.

§ 16.Studerende, der har deltaget i en ordinær prøve og som har opnået karakteren 00 eller derunder eller bedømmelsen 'Ikke bestået', har adgang til at deltage i en omprøve, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Adgangen til at deltage i en omprøve omfatter alene studerende, der har deltaget i en ordinær prøve. Der afholdes ikke omprøve for studerende, der har deltaget i en sygeprøve.

Stk. 3. Omprøve afholdes snarest muligt efter den ordinære prøve, dvs. i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Ved vintereksamensterminen senest i februar måned, ved sommereksamensterminen senest i august måned. Vedrørende tilmelding se § 14.

Stk. 4. Deltagelse i omprøve tæller som fornyet deltagelse i vedkommende prøve.

§ 17.Sygeprøve og omprøve afholdes efter samme læringsmål, som gælder for den ordinære prøve.

Stk. 2. Sygeprøve og omprøve afholdes efter samme eksamensbestemmelser som gælder for den ordinære prøve medmindre:

1. der i eksamensbestemmelserne for den pågældende prøve eksplicit er fastsat afvigende bestemmelser vedrørende syge- og omprøve (jf. stk. 3), eller
2. der er tale om en skriftlig stedprøve, hvor antallet af eksaminander til syge-/omprøven tilsiger, at denne mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve.

Ekstraordinær omprøve og tilbud om ombedømmelse/omprøve

§ 18. Såfremt der foranstaltes eller gives tilbud om ekstraordinær omprøve efter eksamensbekendtgørelsens § 19 (vedr. mangler ved prøven) eller gives tilbud om ombedømmelse/omprøve efter eksamensbekendtgørelsens § 34 eller § 39 (vedr. klager over bedømmelse), gælder samme læringsmål som for den ordinære prøve.

Stk. 2. De i stk. 1 omtalte prøver afholdes i videst muligt omfang efter samme eksamensbestemmelser, som gælder for den ordinære prøve. Hvor dette på grund af prøvens karakter ikke er muligt, kan prøven afholdes efter de fastsatte afvigende bestemmelser for syge-/omprøven.

Prøveformer

§ 19. Prøverne er tilrettelagt som individuelle prøver eller som gruppeprøver. Den konkrete prøveform, herunder om det er en individuel prøve, en gruppeprøve eller en kombination af disse, fremgår af kursusbeskrivelsen for den pågældende prøve, jf. links i § 5.

Stk. 2. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer og gives individuelle karakterer, jf. stk. 3 og 4.

Stk. 3. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation.

Stk. 4. Ved en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, og som ikke følges op af en mundtlig eksamination, skal den enkelte studerende individualisere sin del af besvarelsen på en sådan måde, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse.

Stk. 5. For gruppeprøver fastsættes i eksamensbestemmelserne for den enkelte prøve, jf. stk. 1, bestemmelser om de af de nedenfor nævnte forhold, der er relevante for den pågældende prøveform:

• maksimalt antal deltagere i en gruppe
• den til den mundtlige prøve afsatte eksaminationstid, jf. stk. 3
• kravene til individualiseringen, jf. stk. 4.
  

1. at aflevering af det skriftlige produkt er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve,
2. at såvel det skriftlige produkt som den mundtlige præstation indgår i bedømmelses-grundlaget,
3. at bedømmelsen er en samlet vurdering (helhedsbedømmelse) af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.

Eksamensregler

Hjælpemidler

§ 21. Hvilke hjælpemidler, der må medbringes ved skriftlige stedprøver, fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver.

Stk. 2. Medmindre andet fremgår af eksamensbestemmelserne, jf. stk. 1, må der ikke medbringes hjælpemidler, hverken skriftlige eller tekniske, bortset fra simple skrive- og tegneredskaber.

Stk. 3. Hvor det af eksamensbestemmelserne, jf. stk. 1, fremgår, at der må medbringes elektroniske hjælpemidler, gælder bestemmelserne i Regler for skriftlige stedprøver på CBS, herunder regler for elektroniske hjælpemidler.

Stk. 4. Hvor studienævnet beslutter, at en stedprøve skal afholdes på CBS’ PC’er, gælder bestemmelserne i Regler for skriftlige stedprøver på CBS, herunder regler for elektroniske hjælpemidler, og de tilladte hjælpemidler kan tilpasses, dog således at prøvens faglige niveau ikke ændres. Såfremt studienævnet benytter sig af denne mulighed, skal de studerende oplyses om de ændrede prøvevilkår senest 2 måneder før den endelige eksamensdato.

Særlige prøvevilkår

§ 22. Studienævnet kan fravige de fastsatte eksamensbestemmelser for de enkelte prøver med henblik på at tillade særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når dette skønnes nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Der er en forudsætning, at der med tilladelsen ikke sker en ændring af prøvens niveau.

Stk. 2. Hvor det af målbeskrivelserne for en prøve fremgår, at der ved bedømmelsen af prøven også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, kan studienævnet dispensere herfra for studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse.

Stk. 3. Studerende, der ønsker tilladelse til at aflægge en prøve på særlige vilkår efter stk. 1, eller at få dispensation efter stk. 2, skal senest 2 måneder inden prøvens afholdelse indsende ansøgning herom til studiesekretariatet, vedlagt nødvendig dokumentation.

Afholdelse af prøver i udlandet

§ 23. En studerende kan, når særlige forhold begrunder det, få tilladelse til at aflægge prøve på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet. Om betingelserne herfor og om de bestemmelser, der gælder for sådanne prøver, henvises til CBS’ retningslinjer for afholdelse af prøver i udlandet.

Bedømmelse

§ 24. Prøverne er enten interne eller eksterne:

• Interne prøver bedømmes af en eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet eller ved andre universiteter med samme eller beslægtede uddannelser.

• Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én censor der er beskikket af Styrelsen for Videregående Uddannelser (ekstern censor).

Stk. 2.  Det fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver, hvorvidt de er interne eller eksterne, jf. link i § 5.

Stk. 3. Ved bedømmelsen af prøverne gives bedømmelse efter bestemmelserne i karakterbekendtgørelsen.

Stk. 4. Bedømmelsen af obligatoriske godkendelsesopgaver eller undervisningsdeltagelse, jf. § 13, foretages af underviseren/underviserne ved den pågældende undervisning, og der anvendes bedømmelsen "Godkendt"/"Ikke godkendt".

Meddelelse af bedømmelse

§ 25. Ved prøver hvor bedømmelsen ikke meddeles umiddelbart efter prøvens afholdelse, skal bedømmelsen være offentliggjort senest 4 uger efter prøvens afholdelse, jf. dog stk. 2. I beregningen af de 4 uger indgår juli måned ikke.

Stk. 2. Ved bachelorprojekter, kandidatspecialer og masterprojekter skal bedømmelsen være meddelt senest 2 måneder efter, at projektet/specialet er indleveret til bedømmelse. I beregningen af de 2 måneder indgår juli måned ikke.

Stk. 3. Studielederen kan fravige den i stk. 1-2 fastsatte frist, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Hvis bedømmelsen ikke kan gennemføres inden for den fastsatte frist, skal den studerende hurtigst muligt underrettes herom med en begrundelse herfor og oplysning om, hvornår bedømmelsen bliver meddelt.

Regler om beståkrav og prøveforsøg

§ 26.Hver prøve skal bestås for sig. For at bestå en prøve skal den studerende have opnået bedømmelsen 02 eller ”Bestået”.

Stk. 2. Hver prøve kan tages om for sig. Dog kan beståede prøver ikke tages om.

Stk. 3. Består en prøve af flere delprøver, er karakteren gennemsnittet af delkaraktererne afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen, jf. dog stk. 4. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer.

Stk. 4. Hvis delkaraktererne tæller med forskellig vægt, er det angivet i prøveoversigten i § 5. I så fald er den samlede karakter summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med karakterens vægt, divideret med summen af vægtene og herefter afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer.

Stk. 5. Er prøven opdelt i delprøver, kan hver delprøve tages om for sig. Dog kan beståede delprøver samt ikke-beståede delprøver, der indgår i beståede prøver, ikke tages om.

Stk. 6. Evt. krav om at der ved en eller flere delprøver skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen, fremgår af § 7.

Stk. 7. Beregningen af det samlede karaktergennemsnit for uddannelsen sker på baggrund af de i prøveoversigten i § 5 angivne vægte.

Stk. 8. Ved fornyet deltagelse i prøver eller anden form for bedømmelse er den højest opnåede karakter gældende, jf. dog § 35, stk. 4, i eksamensbekendtgørelsen.

§ 27. En studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve, jf. dog stk. 2. Studienævnet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå.

Stk. 2. Den studerende skal deltage i 3. prøveforsøg i et fag, der ikke længere udbydes, senest 16 måneder efter at undervisningen i faget er afsluttet.

Stk. 3. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Undervisningsdeltagelse, hvortil der er knyttet praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve.

Eksamensbevis

§ 28. CBS udsteder eksamensbevis for gennemført uddannelse i overensstemmelse med kravene hertil i eksamensbekendtgørelsens § 29. Beviset skal være afsendt til den færdiguddannede senest 2 måneder efter, at bedømmelsen af den afsluttende prøve er meddelt. I beregningen af de 2 måneder indgår juli måned ikke.

Stk. 2. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført denne, har ret til at få dokumentation for de beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS-point.

Orlov

§ 29. En studerende kan få orlov fra uddannelsen begrundet i personlige forhold. Om de nærmere regler for at få orlov samt de bestemmelser, der gælder for studerende på orlov, henvises til Regler om orlov for studerende ved bachelor- og kandidatuddannelser på CBS.

Studieordning

§ 30.Studieordningen og diverse regelsæt, der henvises til i denne studieordning, er tilgængelige på CBS’ hjemmeside, nærmere bestemt på hhv. studieordninger.cbs.dk og iden studieadministrative regelsamling (SAR).

Dispensation fra studieordningen

§ 31. Studienævnet kan, når der foreligger særlige forhold, der begrunder dette, dispensere fra de bestemmelser i studieordningen, der ikke er bundet i bekendtgørelser, men alene fastsat af CBS.

Stk. 2. Dispensation fra studieordningen, der forudsætter dispensation fra en bekendtgørelse, kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser.

Merit

§ 32. Beståede uddannelseselementer i uddannelsen ved et andet universitet ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer omfattet af denne studieordning.

Stk. 2. Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning.

Stk. 3. Afgørelser efter stk. 1 og 2 træffes på grundlag af en faglig vurdering.

§ 33. Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge studienævnet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer.

Stk. 2. Godkendelse af forhåndsmerit efter stk. 1 kan kun gives, hvis den studerende i forbindelse med ansøgningen om forhåndsmerit forpligter sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført, at fremsende den fornødne dokumentation for, hvorvidt uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået, til hjemuniversitetet. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at hjemuniversi¬tetet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen.

Stk. 3. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender hjemuniversitetet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet.

Stk. 4. Efter forslag fra den studerende kan universitetet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes, foretage ændringer i forhåndsmeritten efter stk. 1. Den studerende har ansvaret for og initiativpligten til at sammensætte forslag til studieplan. Universitetet yder faglig støtte, hvis den studerende efterspørger dette. Studienævnsformanden kan i særlige tilfælde godkende ændringer i studienævnets afgørelser om forhåndsmerit.

Stk. 5. Afgørelser efter stk. 1 og 4 træffes på grundlag af en faglig vurdering.

Stk. 6. Et kandidatspeciale, der danner grundlag for en betegnelse i én kandidatuddannelse, kan ikke meritoverføres til en ny betegnelse i en anden kandidatuddannelse.

§ 34. Uddannelseselementer, der ønskes overført fra andre uddannelser, overføres med udgangspunkt i den normerede studiebelastning angivet i ECTS-point fastsat i vedkommende studieordning. Der kan, af hensyn til uddannelsens opbygning, forekomme afvigelser mellem det ækvivalerende antal ECTS-point og det reelt overførte, idet uddannelsens samlede ECTS-point skal resultere i det i § 1, stk. 1, angivne antal ECTS-point.

Stk. 2. Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 7-trins-skalaen eller 13-skalaen ved den uddannelsesinstitution, hvor prøven er aflagt, og hvis det ækvivalerer eller træder i stedet for et uddannelseselement, der efter eksamensbestemmelserne i denne studieordning bedømmes efter 7-trins-skalaen, overføres karakteren, der, hvis den er givet efter 13-skalaen, konverteres til 7-trins-skalaen. I alle andre tilfælde overføres bedømmelsen som ”Bestået”. Ved overførsel som ”Bestået” indgår den pågældende prøve ikke i beregningen af karaktergennemsnittet.

§ 35. Ansøgning om merit eller forhåndsmerit indsendes til studiesekretariatet, stilet til studienævnet, på et særligt skema vedlagt nødvendig dokumentation. Se vejledning om ansøgning om merit på studenterintranettet.

Stk. 2. Vedrørende klager over meritafgørelser, se kapitel 3.

Kapitel 3: Klager

Klager over prøver m.v.

§ 36. En studerende har adgang til at indgive klage over prøver og anden bedømmelse. Om de nærmere regler for at indgive en begrundet klage, herunder de fastsatte tidsfrister, henvises til reglerne i eksamensbekendtgørelsen og til vejledningen herom på studenterintranettet.

Klager over afgørelser vedrørende merit

§ 37. Klager over studienævnets afgørelser af, om allerede beståede danske uddannelseselementer kan erstatte dele af uddannelsen (merit) samt klager over studienævnets afgørelser af, om planlagte danske eller udenlandske uddannelseskvalifikationer kan erstatte dele af uddannelsen (forhåndsmerit), kan indbringes for et ankenævn for meritafgørelser, jf. bekendtgørelse nr. 1517 af 16. december 2013 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen).

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til Ankenævnet for meritafgørelser, men indgives til rektor for CBS. Den begrundede klage sendes til Legal, Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg. Klagen kan ligeledes fremsendes til: legal@cbs.dk. CBS har mulighed for at behandle ansøgningen igen. Såfremt afgørelsen fastholdes, videresender CBS klagen til Ankenævnet for meritafgørelser ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til at kommentere udtalelsen, inden for en frist på 1 uge. Evt. kommentarer medsendes til nævnet. Ankenævnet for meritafgørelser træffer den endelige administrative afgørelse.

§ 38. Klager over studienævnets afgørelser af, om allerede beståede udenlandske uddannelseskvalifikationer kan erstatte dele af uddannelsen (merit), kan indbringes for Kvalifikationsnævnet, jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til Kvalifikationsnævnet, men indgives til rektor for CBS. Den begrundede klage sendes til Legal, Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg. Klagen kan ligeledes fremsendes til: legal@cbs.dk. CBS har mulighed for at behandle ansøgningen igen. Såfremt afgørelsen fastholdes, videresender CBS klagen til Kvalifikationsnævnet ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til at kommentere udtalelsen, inden for en frist på 1 uge. Evt. kommentarer medsendes til nævnet. Kvalifikationsnævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

Klager over andre afgørelser

§ 39. Klager over studienævnets eller studielederens afgørelser i henhold til denne studieordning indgives til rektor for CBS. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. CBS’ afgørelse i henhold til stk. 1 kan af klageren indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til styrelsen men indgives til rektor for CBS. Den begrundede klage sendes til Legal, Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg. Klagen kan ligeledes fremsendes til: legal@cbs.dk. CBS vil derefter videresende klagen til styrelsen, evt. ledsaget af en udtalelse. Såfremt CBS vælger at komme med en udtalelse, giver CBS klageren lejlighed til at kommentere udtalelsen, inden for en frist på 1 uge. Eventuelle kommentarer videresendes med de øvrige af sagens akter til styrelsen.

Stk. 3. Der henvises i øvrigt til CBS’ Retningslinjer vedrørende studerendes adgang til at klage over studienævns, studielederes og studieadministrationens afgørelser.

Klager over undervisning m.v.

§ 40. Klager over undervisning, vejledning eller andre forhold vedrørende tilrettelæggelse af uddannelsen kan indbringes for studienævnet.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 41.Studieordningen gælder for studerende, der påbegynder uddannelsen pr. 1. september 2014 eller senere, og for studerende, der overflyttes til nærværende studieordning, jf. § 42.

Stk. 2. For studerende omfattet af stk. 1 gælder følgende undtagelser:

• § 1. stk. 3 i 2014 studieordningen gælder ikke for studerende overført til nærværende studeordning, jf. stk. 1, i stedet gælder § 1, stk. 3 i 2013 studieordningen.
• §§ 7+26 i 2014 studieordningen gælder ikke for studerende overført til nærværende studeordning, jf. stk. 1, i stedet gælder §§ 7+41 i 2013 studieordningen.
• § 4 A. stk. 2  i 2014-studieordningen gælder ikke studerendeoverført til nærværende studeordning, jf. stk. 1.

Stk. 3. For linjen International Business (IBS), hvor der i de studiespecifikke bestemmelser er foretaget ændringer i fagstrukturen fra 2013-studieordningen til 2014-studieordningen, forbliver de tidligere supplerende studieordningers bestemmelser i kraft.

Stk. 4.Studerende omfattet af stk. 3 skal have færdiggjort uddannelsens 1. år senest ved sommereksamen 2015. Studerende, der ikke har afsluttet 1. år ved sommereksamen 2015, vil kunne søge om at blive overført til den da gældende studieordning.

Stk. 5. Studerende, der er påbegyndt studiet efter en tidligere studieordning, skalfærdiggøre uddannelsen senest ved sommereksamen 2016. Studerende, der ikke har afsluttet uddannelsen ved sommereksamen 2016, vil kunne søge om at blive overført til den da gældende studieordning.

Stk. 6. Der afholdes kun syge/omprøve i nedlagte valgfag i op til et år efter, at valgfaget blev afsluttet.

Stk. 7. Studerende, der er påbegyndt studiet efter en tidligere studieordning, kan ansøge studienævnet om at blive overført til nærværende studieordning, således at denne får virkning for den resterende del af studiet.

Kapitel 4: Specifikke bestemmelser for de danske linjer

Økonomisk Markedsføring (EMF)

• Analytiske færdigheder
• Overvejende kvantitative færdigheder, hvor der også lægges vægt på at kunne integrere kvalitative og kvantitative tilgange
• Helhedsorienteret og fagintegreret tænkning
• At kunne samarbejde med andre
• At kunne kommunikere med andre personer, også personer uden specialistviden i marketing

• De nyeste teorier, metoder og analyseredskaber inden for marketing
• Forskellige markedsføringsstrategier og deres anvendelse
• Metoder til indsamling og analyse af information og viden til brug for virksomhedens markedsføringsbeslutninger
• Måling og styring af marketing 

• Marketing management, brand management, product management, key account management og customer relationship management (CRM) i virksomheder og organisationer på tværs af det aftagermæssige fokus og ydelsens karakter af produkt eller service
• Analyse og rådgivning i konsulentvirksomheder, analysevirksomheder, mediavirksomheder, reklamebureauer, mediabureauer samt i virksomheders interne konsulentafdelinger med lignende funktioner.

Prøvens navn	Prøveform	Bedømmelse	Intern/ekstern prøve	ECTS	Vægt
1 semester
Relationship Marketing	Skriftligt produkt udarbejdet hjemme	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
Forbrugeradfærd og Økonomisk Psykologi	Skriftlig stedprøve	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
Business-to-Business Markedsføring	Skriftlig stedprøve	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
1-2 semester
Markedsanalyse	Skriftligt produkt udarbejdet hjemme	7-trins-skala	Ekstern prøve	15	15
2 semester
Strategisk Markedsføringsplanlægning I	Skriftligt produkt udarbejdet hjemme	7-trins-skala	Ekstern prøve	7.5	7.5
Strategisk Markedsføringsplanlægning II	Skriftligt produkt udarbejdet hjemme	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
Performance Management and Marketing	Skriftlig stedprøve	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
Total					60

Fagene i ovenstående skema er påført link til den enkelte kursusbeskrivelse i Kursuskataloget.

Stk. 2. Fagene 1-4 afvikles i 1. semester. Fagene 6-8 afvikles i 2. semester. Fag 5 afvikles over både 1. og 2. semester.

Finansiering og Regnskab (FIR)

§ 48.FIR-linjen har til formål at give de studerende en solid viden om finansiel teori, eksternt regnskab, økonomistyring, værdipapirer og kapitalmarkeder samt kompetence til i praksis at arbejde med virksomhedens økonomiske, finansielle og regnskabsanalytiske problemstillinger anskuet ud fra virksomhedsinterne, ejeres og andre finansielle aktørers synsvinkler.

Stk. 2.Denne kompetence opnås ved, at de studerende på linjen bibringes følgende viden og færdigheder:

• Solid viden om finansiel teori og kapitalmarkeder, eksternt regnskabsvæsen og økonomistyring
• Solid viden om de lovgivningsmæssige forhold, som virksomheder og finansielle institutioner er undergivet
• Færdigheder i at arbejde i praksis med virksomhedens økonomiske, finansielle og regnskabs-analytiske problemstillinger anskuet fra virksomhedsinterne, virksomhedsejeres og andre finansielle aktørers synsvinkler
• Færdigheder i at analysere konsekvenserne af lovgivningsmæssige og institutionelle ændringer for virksomhedens finansielle funktioner.

§ 49. Linjen giver baggrund for beskæftigelse inden for den finansielle sektor i kredit-, fonds- og merchant bank funktioner samt i handels-, produktions- og servicevirksomheders økonomi- og finansfunktion.

Særlige betingelser og forudsætningsbindinger

§ 50.Linjen er dansksproget, jfr. § 1B og § 4 stk.3.

Stk. 2.Alle linjer på cand.merc. har fastsat udvælgelseskriterier i tilfælde af, at der er flere kvalificerede ansøgere end pladser til rådighed på linjen.

Det betyder, at hvis der er flere optagne på cand.merc. som helhed, jf. ovenfor, end der er pladser på den enkelte linje, vil der ske en udvælgelse blandt kvalificerede ansøgere. Optagne, der ikke kan optages på deres 1. prioritet, tages i betragtning på lavere prioriteter.

Antallet af pladser er vejledende; det endelig antal pladser fastlægges af cand.merc. studienævnet primo april, når årets ansøgertal kendes.

Udvælgelsesprocessen er baseret på en helhedsvurdering af ansøgerens uddannelsesbaggrund på bachelorniveau, hvor ansøgere med fag inden for såvel finansiering og regnskab som erhvervsret prioriteres højest; ved en eventuel fin prioritering indgår antallet af ECTS-points som en bestemmende faktor.

Stk. 3.Linjens første år er alene åben for studerende som er tilmeldt linjen. Såfremt linjen har ledig kapacitet har studienævnet mulighed for at udbyde pladserne til studerende der ikke er tilmeldt linjen, såfremt de opfylder de for faget nødvendige forudsætninger, således som de er beskrevet i kursuskataloget. Linjen er lukket for tompladsstuderende.

Struktur, indhold og forløb

§ 51.FIR-linjens 1.-2. semester omfatter følgende faglige elementer med det angivne omfang udtrykt i ECTS:

Prøvens navn	Prøveform	Bedømmelse	Intern/ekstern prøve	ECTS	Vægt
1 semester
Corporate Finance	Skriftlig stedprøve	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
International Finance	Skriftlig stedprøve	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
Regnskabsanalyse	Skriftlig stedprøve	7-trins-skala	Ekstern prøve	10	10
Porteføljeteori	Skriftlig stedprøve	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
2 semester
Økonomistyring / Finansielle Instrumenter	Skriftlig stedprøve  50%	7-trins-skala	Ekstern prøve	10	10
	Skriftlig stedprøve  50%	7-trins-skala	Ekstern prøve
Skat / Finansieringsret og Selskabsret	Skriftlig stedprøve  50%	7-trins-skala	Intern prøve	10	10
	Skriftlig stedprøve  50%	7-trins-skala	Intern prøve
Projekt	Skriftligt produkt udarbejdet hjemme	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
Total					60

Human Resource Management (HRM)

Linjens ambitioner udtrykkes mere præcist i følgende kompetenceprofil:

For at blive en alsidig, kvalificeret HRMer skal den færdige kandidat besidde flere forskellige typer af kompetencer. Disse kompetencer kan opdeles i to kategorier - generelle og HRM-specifikke kompetencer. De generelle kompetencer gør kandidaten i stand til teoretisk baseret at kunne analysere komplekse forhold, der ser anderledes ud fra forskellige perspektiver og udgangspunkter, samt formulere forskellige tiltag, (kommunikations)strategier for og/eller implikationerne af deres gennemførelse. De HRM-specifikke kompetencer giver kandidaten indsigt og et solidt fundament for at forstå og anvende både traditionelle og innovative metoder til at håndtere historiske og aktuelle HR-udfordringer og viden til at udvikle metoder og værktøjer til identificere, formulere og imødegå fremtidige udfordringer, inklusive de udfordringer der kan være med til at omdefinere HRM.

Ved uddannelsens afslutning er den studerende i stand til at:

• Identificere grundlæggende HR udfordringer, problemstillinger og muligheder
• Se HR problemstillinger og potentielle løsninger fra en række forskellige perspektiver (f.eks. strategiske, økonomiske, juridiske, samarbejde, organisatoriske, etiske og ledelsesmæssige perspektiver)
• Forstå og kunne arbejde i og med en HRM forretningsmæssig kontekst
• Arbejde med medarbejdermotivation og -udvikling på flere forskellige niveauer
• Tilrettelægge medarbejderes og lederes generelle- og kompetencemæssige udvikling
• Udvikle og lede HR arbejde

§ 53.Linjen ser det som sin opgave at gøre det muligt for den studerende at tilegne dig en faglighed og at afprøve fagligheden i praksislignende situationer gennem problemorienteret arbejde. Dette har til formål at gøre overgangen fra den ”kompetente studerende” til den ”kompetente HRM-professionelle” så glidende som muligt.

Der er et bredt spektrum af undervisningsaktiviteter som understøtter linjens tværfaglige arbejde og forskellige former for læring.

Særlige betingelser og forudsætningsbindinger

Stk. 2.Alle linjer på cand.merc. har fastsat udvælgelseskriterier i tilfælde af, at der er flere kvalificerede ansøgere end pladser til rådighed på linjen.

Det betyder, at hvis der er flere optagne på cand.merc. som helhed, jf. ovenfor, end der er pladser på den enkelte linje, vil der ske en udvælgelse blandt kvalificerede ansøgere. Optagne, der ikke kan optages på deres 1. prioritet, tages i betragtning på lavere prioriteter.

Antallet af pladser er vejledende; det endelig antal pladser fastlægges af cand.merc. studienævnet primo april, når årets ansøgertal kendes.

Udvælgelsesprocessen er baseret på en helhedsvurdering af ansøgerens uddannelsesbaggrund på bachelorniveau, hvori følgende faktorer indgår: antal ECTS-points i ”behavioral science” (fx organisationsteori, ledelsesteori, arbejdspsykologi)

Stk. 3.Linjens første år er alene åben for studerende som er tilmeldt linjen. Såfremt linjen har ledig kapacitet har studienævnet mulighed for at udbyde pladserne til studerende der ikke er tilmeldt linjen, såfremt de opfylder de for faget nødvendige forudsætninger, således som de er beskrevet i kursuskataloget. Linjen er lukket for tompladsstuderende.

Stk. 4.Der sker i store dele af forløbet en samkøring med de studerende på cand. soc. HRM-uddannelsen. Dette skyldes primært, at cand.merc.- og cand.soc.-studerende i høj grad har brug for den samme kompetence inden for HRM-området. Hertil kommer, at de to gruppers forskellige bachelor-baggrund giver et bredt spektrum af basiskompetencer, som kan berige undervisningen.

Stk. 5.Undervisning kan forekomme på svensk, norsk samt engelsk ved gæsteforelæsninger.

§ 55.HRM-linjens 1.-2. semester omfatter følgende faglige elementer med det angivne omfang udtrykt i ECTS:

Prøvens navn	Prøveform	Bedømmelse	Intern/ekstern prøve	ECTS	Vægt
1 semester
HRM som Teori og Praksis	Skriftlig stedprøve	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
Human Resoure Development (HRD)	Skriftligt produkt udarbejdet hjemme	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
Belønningsledelse	Mundtlig stedprøve	7-trins-skala	Intern prøve	15	15
2 semester
HRM: Strategi og Samfund	Skriftligt produkt udarbejdet hjemme	7-trins-skala	Intern prøve	7.5	7.5
HRM i relation til organisering og ledelse	Skriftligt produkt udarbejdet hjemme	7-trins-skala	Ekstern prøve	7.5	7.5
Projektorienteret forløb	Skriftligt produkt udarbejdet hjemme	7-trins-skala	Ekstern prøve	15	15
Total					60

Fagene i ovenstående skema er påført link til den enkelte kursusbeskrivelse i Kursuskataloget.

Stk. 2.Fag 1 - 3 afvikles i 1. semester.

Forudsætninger for indstilling til prøver

§ 55 A. Forudsætningen for at deltage i det projektorienterede forløb er, at minimum 3 prøver på 1. og 2. semester er bestået.. De nærmere bestemmelser er angivet i den relevante kursusbeskrivelse i det elektroniske kursuskatalog, følg linket nedenfor.

Kursus	Antal obligatoriske aktiviteter
Projektorienteret forløb	0

§§ 56 - 77 i den engelske udgave af studieordningen vedrører de engelsk sprogede linjer.