2017/2018

Cand.merc. - kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi

Præambel

I henhold til § 33 i bekendtgørelse nr. 1061 af 30. juni 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen); § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2017 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen); § 29 i bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen); og § 20 i bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen) har dekanen for uddannelse efter forslag fra studienævnet godkendt følgende studieordning.

Kapitel 1: Studiespecifikke bestemmelser

Uddannelsens betegnelse og varighed

§ 1. Uddannelsens betegnelse er kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Uddannelsen giver ret til betegnelsen cand.merc. (candidatus/candidata mercaturae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Economics and Business administration.

Stk. 2. Uddannelsen hører under Studienævnet for cand.merc. 

Stk. 3. Kandidatuddannelsen er et fuldtidsstudium på 2 år normeret til 120 ECTS-point. Fristen for at afslutte uddannelsen er normeret studietid + 1 år efter den studerende har påbegyndt den enkelte uddannelse. Evt. orlovsperioder tæller ikke med i den angivne tidsramme.

Stk. 4.Uddannelseslængden angiver det antal studenterårsværk, der er lagt til grund ved tilrettelæggelsen af uddannelsen. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år og svarer til en årlig arbejdsbelastning på 1650 arbejdstimer svarende til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Arbejdsbelastningen omfatter skemalagt undervisning, hjemmeforberedelse, udarbejdelse af skriftlige arbejder, projekter, øvrige aktiviteter i forbindelse med undervisningen samt selvstudium og eksamensforberedelse og -deltagelse.

Adgangskrav og adgangsgivende uddannelser

§ 1A. Følgende bacheloruddannelser giver ret til optagelse på kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi på CBS (jf. dog stk. 4) i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse, uanset om der er fastsat adgangsbegrænsning på kandidatuddannelsen, hvis bacheloruddannelsen er bestået på CBS: den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse (HA), bacheloruddannelsen BSc in International Business, bacheloruddannelsen BSc in Business Administration and Service Management, bacheloruddannelsen HA i erhvervsøkonomi og projektledelse, bacheloruddannelsen BSc in International Shipping and Trade, og bacheloruddannelsen HA i Europæisk Business.

Stk. 2. Følgende bacheloruddannelser giver i øvrigt adgang til denne kandidatuddannelse, jf. dog stk. 4 og 6:

  • BSc in Business, Language & Culture (CBS)
  • BSc in Business, Asian Language & Culture (CBS)
  • HA Almen (SDU)
  • HA Almen (RUC)
  • BSc in Business Administration (RUC)
  • HA Almen (AU)
  • BSc in Economics & Business Administration (AU)
  • HA Almen (AAU)
  • BSc in Economics and Business Administration (AAU).

Stk. 3. Adgang til kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi forudsætter en relevant bacheloruddannelse eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Under uddannelsen skal ansøgeren i tilstrækkelig grad ud fra en samlet, individuel vurdering have dækket følgende fagområder:

  • 7,5 ECTS-points Organisation
  • 7,5 ECTS-points Kvantitativ Metode/Statistik
  • 15 ECTS-point Finansiering og Regnskab (begge områder SKAL være dækket)
  • 7,5 ECTS-points Mikroøkonomi
  • 45 ECTS-points Erhvervsøkonomi
  • 7,5 ECTS-points Marketing.

Stk. 4. Krav til sprogkundskaber fremgår af CBS’ hjemmeside: cbs.dk/kandidatoptag.

Stk. 5. Standardvurderinger for en række uddannelser ved CBS eller andre universiteter findes på cbs.dk/kandidatoptag.

Stk. 6. Såfremt der er flere ansøgere, som opfylder adgangskravene, end der er studiepladser til rådighed, sker udvælgelsen af ansøgere efter udvælgelseskriterierne for uddannelsen som helhed og for de enkelte linjer. Disse er offentliggjort på cbs.dk/kandidatoptag.

Stk. 7. Ansøgnings- og optagelsesprocedure, herunder frister, og tidspunkt for tilbud om/afslag på en studieplads samt krav om bekræftelse af et tilbud om optagelse fremgår af cbs.dk/kandidatoptag.

Merit ved linjeskift

§1B. Såfremt en tidligere cand.merc.-studerende bliver optaget på en ny cand.merc.-linje, vil tidligere beståede cand.merc.-fag i videst muligt omfang blive meritoverført.

Formål

§ 2.  Den erhvervsøkonomiske kandidatuddannelse (cand.merc.) er en videregående, teoretisk uddannelse, der fungerer som overbygning til et antal CBS-uddannelser, se § 1A, stk. 1.

Stk. 2. Formålet med den erhvervsøkonomiske kandidatuddannelse er, at de studerende erhverver kompetence til på højt videnskabeligt niveau at identificere og udarbejde løsninger på erhvervsøkonomiske problemstillinger i private og offentlige virksomheder og organisationer.

Stk. 3. Denne kompetence opnås ved, at den studerende gennem uddannelsen bibringes såvel helhedsopfattelse som specialviden, således at kandidaten ved løsning af erhvervsøkonomiske problemer kan udnytte dels det dybtgående kendskab til fagområdet og dels selvstændigt tilegne sig, producere og anvende ny viden.

Stk. 4. Gennem uddannelsen skal den studerende desuden opøve evne til i samarbejde med personer med samme eller anden uddannelsesmæssig baggrund at kunne bidrage til behandling og løsning af tværgående problemkredse.

Kompetenceprofil

§ 3. Studienævnet har udarbejdet en kompetenceprofil for uddannelsen, der beskriver uddannelsens mål for læringsudbytte. Den er tilgængelig på studenterintranettet og på CBS’ hjemmeside under hver enkelt linje (find linjer her) under menupunktet "karriere".

Indhold og struktur

§ 4.  Kandidatuddannelsen er organiseret i form af en række erhvervsøkonomiske linjer, der hver uddyber afgrænsede faglige eller tværfaglige områder i forhold til den almene erhvervsøkonomiske uddannelse (HA).
Hver linje består af erhvervsøkonomiske fag samt af redskabsfag med tilknytning til disse. I linjen kan desuden indgå samfundsøkonomiske fag.

Stk. 2. Ved indskrivning er den studerende optaget på en af de udbudte linjer.

Stk. 3. Der er følgende 14 linjer:

  • Applied Economics and Finance (AEF)
  • Accounting, Strategy and Control (ASC)
  • Brand & Communications Management (BCM)
  • Økonomisk Markedsføring (EMF)
  • Finance and Investments (FIN)
  • Finansiering og Regnskab (FIR)
  • Finance and Strategic Management (FSM)
  • Human Ressource Management (HRM)
  • International Business (IBS)
  • International Marketing and Management (IMM)
  • Management of Innovation and Business Development (MIB)
  • Supply Chain Management (SCM)
  • Strategic Market Creation (SMC)
  • Strategy, Organization and Leadership (SOL) 

Stk. 4. Hvor det ikke udtrykkeligt er angivet i de supplerende studieordningsbestemmelser for de enkelte linjer, at undervisnings- og eksamenssproget på linjen er engelsk, er undervisnings- og eksamenssproget som hovedregel dansk.                                                                             
På de dansksprogede linjer forventes det endvidere, at den studerende kan læse faglige tekster på engelsk, ligesom at undervisning kan forekomme på svensk, norsk og engelsk i forbindelse med gæsteforelæsninger.

Stk. 5. Den enkelte linje består af følgende 4 blokke, der hver udgør en fjerdedel af uddannelsen:
1.                         Den linjespecifikke blok
2.                         Den metodologiske blok
3.                         Den valgfri blok
4.                         Specialeblokken
Undervisningen i de to førstnævnte blokke gennemføres på samtlige linjer som et sammenhængende og i videst muligt omfang integreret forløb.

Stk. 6. Den linjespecifikke blok består af de sammenhængende vidensområder, der sammen med specialet (kandidatafhandlingen) angiver linjens faglige profil.

Stk. 7. Den metodologiske blok består af vidensområder, der er nødvendige forudsætninger for arbejdet med den linjespecifikke blok, og som er af betydning for løsningen af erhvervsøkonomiske problemstillinger eller for videreudviklingen af faglige og tværfaglige løsningsmodeller.

Stk. 8. Undervisningen i fagene indenfor den linjespecifikke blok og den metodologiske blok afvikles i 1. og 2. semester med i alt 60 ECTS. I 3. semester afvikles de valgfri fag med en samlet vægt på 30 ECTS. Kandidatafhandlingen, der har en vægt på 30 ECTS, skal afslutte uddannelsen og udarbejdes i 4. semester.                                                              
 

Uddannelsens struktur

Stk. 9. De enkelte kursers omfang i ECTS (30 ECTS pr. semester) og deres placering på uddannelsen fremgår af nedenstående oversigt samt i de supplerende bestemmelser for de enkelte linjer i kapitel 4 "Appendix - linjespecifikke bestemmelser". Kursusbeskrivelserne findes i det elektroniske kursuskatalog. Direkte links findes i  de studiespecifikke bestemmelser for linjerne § 43 og frem.

Kursus ECTS
1 år - 4-8 obligatoriske kurser60

Kursus ECTS
2-4 valgfag30
Kandidatspeciale30

Kursus ECTS
Total120

Kandidatspeciale

§ 4A. Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Specialer skal pr. 1. september 2016 skrives i grupper. Specialet skal placeres på kandidatuddannelsens sidste studieår.

Stk. 2. Studielederen, eller den af ham/hende bemyndigede, godkender opgaveformuleringen for kandidatspecialet og fastsætter samtidig hermed en afleveringsfrist for specialet og en plan for specialevejledning af den studerende.  Tilmelding til kandidatspecialet skal ske senest den 15. november på den studerendes 3. semester – ved indlevering af specialekontrakt.

Stk. 3. Afleveringsfristen for specialet er den 15. maj på den studerendes 4. semester, og framelding kan ikke finde sted, når kontrakten er godkendt. Hvis den studerende ikke afleverer inden for fristen, har den studerende brugt et eksamensforsøg, medmindre der er dispenseret i medfør af § 14, stk. 8.

Stk. 4. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den i stk. 3 fastsatte frist, godkender studielederen, eller den af ham/hende bemyndigede, en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på tre måneder. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje prøveforsøg, jf. eksamensbekendtgørelsen, efter samme regler, som gælder for andet prøveforsøg.

Stk. 5. Reglerne i stk. 4 finder tilsvarende anvendelse for specialer, hvis den studerende ved bedømmelsen ikke opnår mindst karakteren 02, jf. karakterbekendtgørelsen.

Stk. 6. Specialeblokken består af udarbejdelsen af et skriftlig speciale (kandidatspecialet), der skal tjene til afprøvning af den studerendes evne til faglig fordybelse og til selvstændigt at beskrive, analysere og bearbejde en kompleks problemstilling på kandidatniveau.

Stk. 7. Opgaveformuleringen for kandidatafhandlingen skal godkendes forud for vejledningsforløbet. Samtidig med godkendelsen fastsættes en afleveringsfrist og plan for vejledningen. Der henvises i øvrigt til Retningslinjer for kandidatafhandlingskontrakter ved kandidatuddannelser på CBS.

Stk. 8. Emnet for kandidatspecialet vælges af den studerende inden for linjens overordnede tema og faglige profil eller inden for temaet af en evt. minor udbudt af Cand.merc. studienævnet, jf. § 8, stk. 2. Hvor særlige forhold taler for det, kan studienævnet godkende fravigelse herfra.

Stk. 9. For linjer med et internationalt fokus, er der krav om et internationalt perspektiv i kandidatspecialet.

Stk. 10. Under udarbejdelsen af kandidatspecialet er den studerende berettiget til at modtage vejledning i et nærmere fastsat omfang.

Valgfag/Internship/projektorienterede forløb

§ 4 B. Den valgfri blok omfatter 30 ECTS, der kan vælges inden for CMs faglige områder. Der skelnes mellem 2 typer valgfri fag:

a) Valgfri fag hvori der aflægges eksamen ved cand. merc. -studiet på CBS. Disse kan enten være progressionsfag, der bygger videre på de linjespecifikke fag og dermed giver mulighed for yderligere fordybelse i linjens overordnede tema (som kun kan tages af linjens studerende), eller almindelige valgfri fag, der giver mulighed for at orientere sig bredere indenfor det erhvervsøkonomiske fagområde.

b) Valgfri fag der meritoverføres på grundlag af en prøve aflagt ved et af CBS’ andre kandidatstudier eller ved en anden højere læreanstalt i Danmark eller udlandet. Meritoverførsel godkendes af studienævnet under hensyntagen til helheden og niveauet i uddannelsen. Studienævnet fastsætter nærmere regler om proceduren ved forhåndsgodkendelse af valgfri fag. (Se Meritpjecen på cand.merc.s hjemmeside på www.e-campus.dk under ”Merit og Forhåndsgodkendelse”). Valgfrie fag skal meritoverføres i det omfang de kan godkendes af studienævnet. 

Stk. 2. De i stk. 1, a) nævnte valgfri fag kan efter studienævnets bestemmelse udbydes som pakker af valgfri fag (såkaldte Minors), som hvis fagene tages under et, giver adgang til at skrive kandidatafhandling inden for minorens tema. Minors der er afsluttet på andre universiteter eller andre uddannelser på CBS giver ikke automatisk adgang til at ændre linjens tema. Den studerende skal være tilmeldt alle fagene indenfor samme semester. Tages kun et eller enkelte af fagene, betragtes de som ordinære valgfag.

Stk. 3. De i stk. 1, a) nævnte valgfri fag udbydes normalt af linjerne eller af institutterne ved CBS. Valgfri fag kan endvidere oprettes på initiativ af en gruppe studerende (såkaldt studiekredse). Oprettelse af studiekredse skal godkendes af studienævnet og er betinget af, at et rimeligt antal studerende ønsker at deltage i studiekredsen, at en underviser påtager sig ansvaret for studiekredsens gennemførelse samt at uddannelsen har ressourcer til oprettelsen. Studiekredse kan godkendes med reduceret ressourcetildeling.

Stk.4. Studienævnet udgiver, halvårligt på hjemmesiden en oversigt over de valgfri fag, jf. stk. 1, a) samt de minors, jf. stk. 2, der udbydes. I kursusbeskrivelsen for det enkelte fag angives:

  • den ansvarlige fagkoordinator, samt undervisere på faget
  • fagets formål, omfang og faglige indhold
  • forløbig litteratur til faget
  • eventuelle krav om faglige forudsætninger eller anbefalede forudsætninger
  • målbeskrivelser og eksamensbestemmelser

Stk. 5. Afløsningsopgaver. I stedet for de nævnte prøver i de valgfri fag kan den studerende individuelt vælge at udarbejde en skriftlig hjemmeopgave (afløsningsopgave) med mindre der specifikt i kursusbeskrivelsen for faget står, at det ikke er en mulighed. En studerende kan dog maksimalt udarbejde én afløsningsopgave. Afløsningsopgaven kan efter den studerendes valg afløse ét eller to valgfri fag, dog højst fag svarende til i alt 15 ECTS. Hvis opgaven afløser to fag (dobbelt afløsningsopgave) anføres opgavens karakter ved begge fag og tæller således med dobbelt vægt i beregningen af karaktergennemsnittet.

Afløsningsopgaver kan udelukkende udarbejdes individuelt.

Emnet for en afløsningsopgave skal godkendes af den fagansvarlige underviser i det/de fag, hvori prøven ønskes afløst.

Afløsningsopgaven skal omfatte 20 normalsider ved afløsning af 7,5 ECTS valgfag og 30 normalsider ved afløsning af 15 ECTS valgfag. Se retningslinjer under cand.merc. på studenterintranettet.

Afløsningsopgaver bedømmes alene af en underviser på valgfaget.

Ved omprøve i en afløsningsopgave afleveres, efter samråd med fagansvarlige, en omarbejdet eller ny version af opgaven.

Stk.6. Studienævnet træffer årligt afgørelse om, i hvilke af de i stk. 1, a) nævnte valgfri fag samt i hvilke af de i stk. 2 omtalte minors, der vil blive gennemført undervisning. Beslutningen om, hvilke fag der oprettes, træffes på grundlag af studiets og linjens faglige profil, de tildelte undervisningsressourcer samt antallet af tilmeldte studerende . Studienævnet fastsætter i den forbindelse antallet af konfrontationstimer i fagene. Det er de studerendes eget ansvar at de valgte fag ikke overlapper tidligere afsluttede fag..

Prøver

§ 5. Uddannelsen omfatter nedenstående prøver. De enkelte prøvers læringsmål og eksamensbestemmelser findes i det elektroniske kursuskatalog. Der henvises i øvrigt til de studiespecifikke bestemmelser for linjerne § 43 og frem, hvor der er direkte links til fagende i det elektroniske kursuskatalog.

Prøvens navn Prøveform Bedømmelse Intern/ekstern prøve ECTS Vægt
4-10 prøver på obligatoriske fagSe de specifikke linjebestemmelser6060
ValgfagSe de enkelte kursusbeskrivelser3030
KandidatspecialeMundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt7-trins skalaEkstern prøve3030
I alt120120

Stk. 2.Antallet af prøver på 1.-2. semester samt vægten af de enkelte prøver fastsættes i de studiespecifikke bestemmelser for de enkelte linjer, idet summen af vægten skal være 60. De enkelte prøvers læringsmål og eksamensbestemmelser findes i det elektroniske kursuskatalog: http://kursuskatalog.cbs.dk/.

Forudsætninger for indstilling til prøver: obligatoriske aktiviteter

§5A. For oplysninger om  fag med forudsætninger for indstilling til prøven henvises til de studiespecifikke bestemmelser for linjerne § 43 og frem.

Censorkorps

§ 6. Uddannelsen hører under censorkorpset for de erhvervsøkonomiske uddannelser.

Beståkrav

§ 7. De generelle beståkrav fremgår af § 26.

Stk. 2. For at bestå en prøve der er opdelt i flere delprøver, kræves det, at karakteren for de enkelte delprøver er mindst 00.

Øvrige studiespecifikke bestemmelser

§ 8. I kapitel 4 ”Appendix – linjespecifikke bestemmelser” vedr. de supplerende studieordningsbestemmelser for de enkelte linjer, fastsættes der nærmere bestemmelser om:

  • Linjens faglige profil
  • Struktur og fagindhold for fagene i de 2 første semestre (de linjespecifikke og metodologiske fag), herunder omfanget af de enkelte studieelementer, der indgår.
  • Eventuelle krav om særlige tids- eller forudsætningsbindinger i studieforløbet.
  • Eventuelle særlige krav til undervisnings- og arbejdsformer.
  • Bestemmelser om undervisnings- og eksamenssprog.

CEMS Master’s in International Management (MIM)

§ 9. CEMS MIM er et double degree program, som cand.merc.-studerende har adgang til at søge ind på. Se mere, herunder om ansøgningsprocedure og udvælgelseskriterier på CEMS-sitet på CBS' hjemmeside.

§ 10. (Benyttes ikke).

Kapitel 2: Generelle bestemmelser for kandidatuddannelser

§ 11. Undervisningen tilrettelægges i et samarbejde mellem studielederen, de fagansvarlige og fagenes undervisere. Studienævnet godkender plan for tilrettelæggelse af undervisningen.

Undervisnings- og eksamenssprog

§ 12. Prøverne aflægges på dansk, jf. dog stk. 3-5, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk og norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk.

Stk. 2. På uddannelser, der udbydes på dansk, skal man være indstillet på at skulle kunne læse svenske, norske og engelske tekster og at kunne deltage i undervisning på disse sprog.

Stk. 3. Der kan forekomme engelske ord og sentenser på engelsk i opgaveteksten, og opgaveteksten kan endvidere være vedlagt bilag på engelsk.

Stk. 4. Har undervisningen i et kursus været gennemført på et fremmedsprog, vil det fremgå af kursusbeskrivelsen, og prøven aflægges så på dette sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Studienævnet kan fravige denne regel.

Stk. 5. Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Det gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk eller i et bestemt andet sprog.

Stk. 6. Ansøgninger efter stk. 5 skal indsendes til studiesekretariatet senest 1 måned inden prøvens afholdelse.

Stk. 7. Bestemmelserne vedrørende eksamenssprog gælder for såvel mundtlige som skriftlige stedprøver som for alle former for skriftlige opgavebesvarelser, der udarbejdes hjemme (seminarer, projekter m.v.) og som skal underkastes bedømmelse.

Forudsætninger for indstilling til en prøve: obligatoriske godkendelsesopgaver og krav om aktiv undervisningsdeltagelse

§ 13. Ud over de i § 5 omhandlede prøver, der indgår i det samlede eksamensresultat, kan der i de enkelte kurser stilles krav om, at der i forbindelse med undervisningen afleveres en eller flere opgavebesvarelser til bedømmelse (såkaldte obligatoriske godkendelsesopgaver). Det er en forudsætning, for at den studerende kan indstille sig til og deltage i den afsluttende prøve i kurset, at det fastsatte antal obligatoriske godkendelsesopgaver er afleveret og bedømt "Godkendt" inden en fastsat frist. De nærmere bestemmelser om opgavernes antal, form og øvrige vilkår fremgår af kursusbeskrivelsen for det pågældende kursus.

Stk. 2. En studerende, der efter udløbet af den i stk. 1 fastsatte frist mangler at få godkendt én eller flere opgaver i forhold til det fastsatte krav til antal godkendte opgaver i kurset, har mulighed for at få udleveret ekstra opgaver. Dette forudsætter dog, at den studerende har gjort forsøg i alle stillede opgaver, medmindre det kan godtgøres at manglende aflevering skyldes sygdom eller lignende.

Stk. 3. Ud over de i § 5 omhandlede prøver, der indgår i det samlede eksamensresultat, kan der i de enkelte kurser stilles krav om, at deltagelse i undervisningen i nærmere specificeret omfang og form, er en forudsætning for, at den studerende kan indstille sig til og deltage i prøven i kurset; der vil være tale om afgrænsede dele af undervisningen (fremlæggelsesseminarer, caseforløb og lign.). De nærmere bestemmelser fremgår af kursusbeskrivelsen for det pågældende kursus, jf. også § 27, stk. 3.

Til- og framelding til fag og prøver

§ 14. Den studerende er forpligtet til i tilmeldingsperioden, der ligger i april måned, at årstilmelde sig til det kommende studieår, jf. § 7, stk. 1, i uddannelsesbekendtgørelsen. CBS tilmelder på denne baggrund den studerende til de 60 ECTS, der ligger på dette studieår, og derudover foretages en semestervis tilmelding af evt. manglende fag fra tidligere studieår.

Stk. 2. De studerende tilmelder sig valgfag via Selvbetjeningen. Studerende, der ikke er tilmeldt obligatoriske fag og valgfag svarende til mindst 60 ECTS på et studieår, skal selv tilmelde sig valgfag, herunder sommerskolefag, svarende til de manglende ECTS i det kommende semester, således at den studerende i alt er tilmeldt mindst 60 ECTS i det kommende studieår.

Stk. 3. Inden for en frameldingsperiode kan de studerende framelde sig fag, de er tilmeldt, hvis tilmeldingen jf. stk. 1 er mere end 60 ECTS på et studieår eller mere end 30 ECTS på et semester, således at de i alt kun er tilmeldt 60 ECTS på et studieår/30 ECTS på et semester. Der er et frameldingsvindue både forud for forårs- og efterårssemestret.

Stk. 4. Manglende årstilmelding, jf. stk. 1, resulterer i, at den studerende bliver udskrevet fra uddannelsen, jf. § 18, nr. 5, i kandidatadgangsbekendtgørelsen.

Stk. 5. Den studerende kan frameldes et eller flere fag eller fagelementer, hvis 1) den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis 2) der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, og hvis den studerende ikke vil være i stand til at opfylde tilmeldingskravet, eller hvis 3) den studerende er iværksætter, jf. § 18, eller hvis 4) den studerende er formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), og den studerende ikke vil være i stand til at opfylde tilmeldingskravet. Frister for indsendelse af dispensationsansøgninger fastsættes på studenterintranettet.

Stk. 6. Ved udvælgelse til valgfag anvendes lodtrækning blandt de studerende, der opfylder betingelserne for at kunne tage det pågældende valgfag, hvis der er flere ansøgere til faget, end der er pladser til rådighed. For visse valgfag sker udvælgelsen ikke ved lodtrækning, men i stedet på baggrund af en motiveret ansøgning; det vil fremgå af valgfagsudbuddet på cbs.dk.

Stk. 7. Den studerende er automatisk tilmeldt til prøven/prøverne, når den studerende er tilmeldt et fag eller fagelement, hvortil der er tilknyttet en eller flere prøver. Framelding kan ikke finde sted til den ordinære prøve (1. prøveforsøg), og der er brugt et prøveforsøg, jf. § 27, stk. 1, medmindre der er dispenseret i medfør af stk. 8. Opfylder den studerende ikke de af universitetet fastsatte forudsætninger for at deltage i prøven, jf. § 13, stk. 1 og 3, er der brugt et prøveforsøg, jf. § 27, stk. 1, medmindre der er dispenseret i medfør af stk. 8.

Stk. 8. Universitetet kan dispensere fra reglerne i stk. 7, hvis 1) den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis 2) der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, hvis 3) den studerende er iværksætter, jf. § 18, eller hvis 4) den studerende er formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), jf. uddannelsesbekendtgørelsen. Frister for indsendelse af dispensationsansøgninger fastsættes på studenterintranettet.

Omprøve

§ 15. Den studerende tilmeldes automatisk til omprøven (2. og 3. prøveforsøg), når den pågældende prøve ikke er bestået. Den studerende kan foretage rettidig framelding fra en omprøve (2. og 3. prøveforsøg), jf. stk. 5. Dog er det ikke muligt at framelde sig 2. og 3. prøveforsøg for så vidt angår kandidatspecialet. Den studerende har brugt et prøveforsøg, jf. § 27, stk. 1, hvis den studerende ikke foretager rettidig framelding.

Stk. 2. På uddannelser, hvor der er to årlige eksamensterminer (semestereksamener), er studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, automatisk tilmeldt til omprøven (2. prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf.

Stk. 3. På uddannelser, hvor der er flere eksamensterminer end i stk. 2, er studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, automatisk tilmeldt til omprøven (2. prøveforsøg), der afholdes snarest muligt, dog senest 6 måneder efter afholdelse af den ordinære prøve.

Stk. 4. Reglerne om automatisk tilmelding til omprøve (2. prøveforsøg) fraviges, hvis den studerende ikke gives mulighed for at opfylde de krav, som er fastsat i medfør af § 13, stk. 1 og 3, inden 2. prøveforsøg afholdes. Den studerende tilmeldes næstkommende prøveforsøg, hvilket typisk vil være den ordinære prøve det efterfølgende studieår.

Stk. 5. Fristen for at framelde sig til en omprøve er 1 måned før prøvens påbegyndelse. Studerende, der afventer en bedømmelse, er undtaget fra denne frist for så vidt angår omprøven i det pågældende fag.

Stk. 6. Om krav til dokumentation m.v. for så vidt angår sygdom under en prøve henvises til CBS’ regler vedr. sygdom i forbindelse med en prøve. Vær opmærksom på dokumentationsfristen nævnt i reglerne.

Stk. 7. Omprøve afholdes efter samme læringsmål, som gælder for den ordinære prøve.

Stk. 8. Omprøve afholdes efter samme eksamensbestemmelser, som gælder for den ordinære prøve, medmindre:

  1. der i eksamensbestemmelserne for den pågældende prøve eksplicit er fastsat afvigende bestemmelser vedrørende omprøven, eller
  2. der er tale om en skriftlig stedprøve, hvor antallet af eksaminander til omprøven tilsiger, at denne mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve.

Stk. 9. Det er ikke muligt at fastsætte en anden prøveform for kandidatspecialet.

Studieaktivitetskrav

§ 16. Den studerende skal bestå minimum 30 ECTS hvert studieår for at kunne fortsætte på uddannelsen (studieaktivitetskrav). Den studerende skal have mulighed for 3 prøveforsøg, jf. § 27, stk. 1, i de fag eller fagelementer, som indgår i studieaktivitetskravet.

Stk. 2. Universitetet kan dispensere fra studieaktivitetskravet, jf. stk. 1, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse.

Ekstraordinær omprøve og tilbud om ombedømmelse/omprøve

§ 17. Såfremt der foranstaltes eller gives tilbud om ekstraordinær omprøve efter eksamensbekendtgørelsens § 21 (vedr. mangler ved prøven) eller gives tilbud om ombedømmelse/omprøve efter eksamensbekendtgørelsens § 36 eller § 41 (vedr. klage over prøven), gælder samme læringsmål som for den ordinære prøve.

Stk. 2. De i stk. 1 omtalte prøver kan afholdes efter samme eksamensbestemmelser, som gælder for omprøven, hvis der er tale om et tilbud om en ekstraordinær omprøve.

Iværksættere

§ 18. For at være iværksætter skal den studerende dokumentere enten at have selvstændig virksomhed, der har omsætning og indtægtsgivende aktiviteter, eller at være en del af et iværksættermiljø, f.eks. et universitets inkubator- og iværksættermiljøer samt regionale vækstmiljøer, jf. § 8, stk. 2, i uddannelsesbekendtgørelsen.

Stk. 2. Som iværksætter efter stk. 1 betragtes studerende, der har et registreret CVR-nr. eller kan dokumentere, at de er optaget på et af de programmer, som udbydes af Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE) eller tilsvarende. Den studerende skal følge det registrerede iværksætterprogram i henhold til programmets løbende krav.

Prøveformer

§ 19. Prøverne er tilrettelagt som individuelle prøver eller som gruppeprøver. Den konkrete prøveform, herunder om det er en individuel prøve, en gruppeprøve eller en kombination af disse, fremgår af kursusbeskrivelsen for den pågældende prøve, jf. links i § 5.

Stk. 2. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer og gives individuelle karakterer, jf. stk. 3 og 4.

Stk. 3. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation.

Stk. 4. Ved en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, og som ikke følges op af en mundtlig eksamination, skal den enkelte studerende individualisere sin del af besvarelsen på en sådan måde, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse. Se 'Notat om individualisering af skriftlige opgavebesvarelser' i den studieadministrative regelsamling.

Stk. 5. For gruppeprøver fastsættes i eksamensbestemmelserne for den enkelte prøve, jf. stk. 1, bestemmelser om de af de nedenfor nævnte forhold, der er relevante for den pågældende prøveform:

  • maksimalt antal deltagere i en gruppe
  • den til den mundtlige prøve afsatte eksaminationstid, jf. stk. 3
  • kravene til individualiseringen, jf. stk. 4.

Stk. 6. Hvis de studerende ved en prøve, der efter eksamensbestemmelserne afholdes som gruppeprøve, kan vælge i stedet at erlægge prøven som en individuel prøve, angives dette i kursusbeskrivelsen. Hvor den pågældende prøve omfatter både en skriftlig og en mundtlig del, skal begge dele i så fald erlægges som individuel prøve.

Stk. 7. Ved mundtlige prøver på baggrund af skriftligt produkt gælder for alle variationer:

  1. at aflevering af det skriftlige produkt er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve,
  2. at såvel det skriftlige produkt som den mundtlige præstation indgår i bedømmelses-grundlaget,
  3. at bedømmelsen er en samlet vurdering (helhedsbedømmelse) af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.

Eksamensregler

§ 20. En studerende, der deltager i en prøve, har pligt til at gøre sig bekendt med og at overholde de bestemmelser, der er fastsat for den pågældende prøve, samt de generelle regler, som den pågældende prøve er omfattet af. Dette gælder navnlig:

  • Eksamensbestemmelserne for prøven som fastsat i kursusbeskrivelsen, jf. links i § 5.
  • Regler for skriftlige stedprøver på CBS, herunder regler for elektroniske hjælpemidler, jf. § 21, stk. 3.
  • Regler for akademisk redelighed, jf. § 4 i CBS’ Ordensregler og regler for akademisk redelighed, herunder disciplinære foranstaltninger.

Stk. 2. Det er ikke tilladt de studerende, at foretage lyd- og/eller billedoptagelser under en prøve eller under voteringen.

Stk. 3. I eksamensbestemmelserne for den enkelte prøve er det angivet, hvor mange sider opgavebesvarelsen højst må bestå af. Følgende bestemmelser gælder desuden:

  1. Det maksimalt tilladte sideantal inkluderer ikke: forside, litteraturliste og evt. bilag. Bilagene indgår desuden ikke i bedømmelsen.
  2. Siderne skal have en margen på mindst 3 cm i top og bund og mindst 2 cm i hver side. Fontstørrelsen skal være minimum 11 punkt.
  3. Tabeller, figurer, illustrationer og lign. tæller ikke med i antallet af anslag, men berettiger ikke til at overskride det fastsatte maksimale sidetal.
  4. Opgavens sider må i gennemsnit ikke indeholde mere end 2.275 anslag (inkl. mellemrum) pr. side.

Stk. 4. Ved digital aflevering erklærer den studerende, at opgavebesvarelsen overholder reglerne for akademisk redelighed, formkrav og omfang, gennem en digital forfattererklæring.

Stk. 5. Overtrædelse af bestemmelser og regler omfattet af stk. 1-2 sanktioneres efter bestemmelserne i CBS’ Ordensregler og regler for akademisk redelighed, herunder disciplinære foranstaltninger.

Stk. 6. Overtrædelse af de i stk. 3-4 nævnte formkrav eller formkrav fastsat i kraft af § 19, stk. 4, kan medføre en afvisning af opgavebesvarelsen, jf. § 24, stk. 3, i eksamensbekendtgørelsen. Hvis opgavebesvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse, og den studerende har brugt et eksamensforsøg.

Hjælpemidler

§ 21. Hvilke hjælpemidler, der må medbringes ved skriftlige stedprøver, fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver.

Stk. 2. Medmindre andet fremgår af eksamensbestemmelserne, jf. stk. 1, må der ikke medbringes hjælpemidler, hverken skriftlige eller tekniske, bortset fra simple skrive- og tegneredskaber.

Stk. 3. Hvor det af eksamensbestemmelserne, jf. stk. 1, fremgår, at der må medbringes elektroniske hjælpemidler, gælder bestemmelserne i Regler for skriftlige stedprøver på CBS, herunder regler for elektroniske hjælpemidler.

Særlige prøvevilkår

§ 22. Studienævnet kan fravige de fastsatte eksamensbestemmelser for de enkelte prøver med henblik på at tillade særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når dette skønnes nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Der er en forudsætning, at der med tilladelsen ikke sker en ændring af prøvens niveau.

Stk. 2. Hvor det af målbeskrivelserne for en prøve fremgår, at der ved bedømmelsen af prøven også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, kan studienævnet dispensere herfra for studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse.

Stk. 3. Studerende, der ønsker tilladelse til at aflægge en prøve på særlige vilkår efter stk. 1, eller at få dispensation efter stk. 2, skal senest 2 måneder inden prøvens afholdelse indsende ansøgning herom til studiesekretariatet. Den rette blanket udfyldes og vedhæftes den begrundede dispensationsansøgning, med den nødvendige dokumentation vedlagt. Ansøgningen sendes til uddannelsens dispensationsmailadresse. Adressen kan findes på studenterintranettet.

Afholdelse af prøver i udlandet

§ 23. Universitetet kan afholde en prøve på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet, når det er begrundet i, at den studerende af praktiske eller økonomiske grunde ikke kan deltage i en prøve i Danmark, og når den studerende og vedkommende prøvested er indforstået hermed. Afholdelse af danske prøver i udlandet skal finde sted efter eksamensbekendtgørelsens regler i øvrigt.

Stk. 2. Studieleder træffer afgørelse om hvorvidt prøven kan afholdes i udlandet og udpeger eller godkender tilsynsførende og andre personer, som skal forestå den praktiske afvikling af prøven i udlandet.

Stk. 3. Universitetet afholder de særlige udgifter, der er forbundet med prøvens afholdelse i udlandet.

Stk. 4. Ved afholdelse af prøver på danske repræsentationer i udlandet finder bekendtgørelse om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten anvendelse.

Stk. 5. Universitetet kan lade den studerende helt eller delvist betale de udgifter, som universitetet har afholdt i forbindelse med prøvens afholdelse. Det er en betingelse, at den studerende forud skriftligt har erklæret sig villig til at betale de pågældende udgifter på grundlag af et af universitetet meddelt skøn over beløbets forventede størrelse. Universitetet kan betinge prøvens afholdelse af, at beløbet forudbetales.

Stk. 6. For afholdelse af prøver i udlandet gælder betingelserne og bestemmelserne i CBS’ retningslinjer for afholdelse af prøver i udlandet.

Bedømmelse

§ 24. Prøverne er enten interne eller eksterne:

  • Interne prøver bedømmes af en eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet eller ved andre universiteter med samme eller beslægtede uddannelser.
  • Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én censor der er beskikket af Styrelsen for Forskning og Uddannelse (ekstern censor).

Stk. 2.  Det fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver, hvorvidt de er interne eller eksterne, jf. link i § 5.

Stk. 3. Ved bedømmelsen af prøverne gives bedømmelse efter bestemmelserne i karakterbekendtgørelsen.

Stk. 4. Bedømmelsen af obligatoriske godkendelsesopgaver eller undervisningsdeltagelse, jf. § 13, foretages af underviseren/underviserne ved den pågældende undervisning, og der anvendes bedømmelsen "Godkendt"/"Ikke godkendt".

Meddelelse af bedømmelse

§ 25. Ved prøver hvor bedømmelsen ikke meddeles umiddelbart efter prøvens afholdelse, skal bedømmelsen være offentliggjort senest 4 uger efter prøvens afholdelse, jf. dog stk. 2. I beregningen af de 4 uger indgår juli måned ikke.

Stk. 2. Ved bachelorprojekter, kandidatspecialer og masterprojekter skal bedømmelsen være meddelt senest 6 uger efter, at projektet/specialet er indleveret til bedømmelse.

Stk. 3. Studielederen kan fravige den i stk. 1-2 fastsatte frist, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Hvis bedømmelsen ikke kan gennemføres inden for den fastsatte frist, skal den studerende hurtigst muligt underrettes herom med en begrundelse herfor og oplysning om, hvornår bedømmelsen bliver meddelt.

Regler om beståkrav og prøveforsøg

§ 26. Hver prøve skal bestås for sig. For at bestå en prøve skal den studerende have opnået bedømmelsen 02 eller ”Bestået”.

Stk. 2. Hver prøve kan tages om for sig. Dog kan beståede prøver ikke tages om.

Stk. 3. Består en prøve af flere delprøver, er karakteren gennemsnittet af delkaraktererne afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen, jf. dog stk. 4. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer.

Stk. 4. Hvis delkaraktererne tæller med forskellig vægt, er det angivet i prøveoversigten i § 5. I så fald er den samlede karakter summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med karakterens vægt, divideret med summen af vægtene og herefter afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer.

Stk. 5. Er prøven opdelt i delprøver, kan hver delprøve tages om for sig. Dog kan beståede delprøver samt ikke-beståede delprøver, der indgår i beståede prøver, ikke tages om.

Stk. 6. Evt. krav om at der ved en eller flere delprøver skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen, fremgår af § 7. Hvis der ikke er fastsat sådanne regler i § 7, skal blot den samlede prøve bestås, hvorfor en delprøvekarakter på -3 eller 00 kan indgå i de endelige delkarakterer, såfremt udregningen af den samlede karakter efter stk. 4 resulterer i minimum 02.

Stk. 7. Beregningen af det samlede karaktergennemsnit for uddannelsen sker på baggrund af de i prøveoversigten i § 5 angivne vægte.

Stk. 8. Ved fornyet deltagelse i prøver eller anden form for bedømmelse er den højest opnåede karakter gældende, jf. dog § 37, stk. 4, i eksamensbekendtgørelsen.

§ 27. En studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve, jf. dog stk. 2. Studienævnet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå.

Stk. 2. Den studerende skal deltage i 3. prøveforsøg i et fag, der ikke længere udbydes, senest 16 måneder efter at undervisningen i faget er afsluttet.

Stk. 3. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Undervisningsdeltagelse, hvortil der er knyttet praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve.

Eksamensbevis

§ 28. CBS udsteder eksamensbevis for gennemført uddannelse i overensstemmelse med kravene hertil i eksamensbekendtgørelsens § 31. Beviset skal være afsendt til den færdiguddannede senest 2 måneder efter, at bedømmelsen af den afsluttende prøve er meddelt. I beregningen af de 2 måneder indgår juli måned ikke.

Stk. 2. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført denne, har ret til at få dokumentation for de beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS-point.

Orlov

§ 29. En studerende kan få orlov fra uddannelsen begrundet i personlige forhold. Om de nærmere regler for at få orlov samt de bestemmelser, der gælder for studerende på orlov, henvises til Regler om orlov for studerende ved bachelor- og kandidatuddannelser på CBS.

Studieordning

§ 30.Studieordningen og diverse regelsæt, der henvises til i denne studieordning, er tilgængelige på CBS’ hjemmeside, nærmere bestemt på hhv. studieordninger.cbs.dk og iden studieadministrative regelsamling (SAR).

Dispensation fra studieordningen

§ 31. Universitetet kan, hvis der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Stk. 2. Dispensation fra studieordningen, der forudsætter dispensation fra en bekendtgørelse, kan indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

Merit

§ 32. Beståede uddannelseselementer i uddannelsen ved et andet universitet ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer omfattet af denne studieordning.

Stk. 2. Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning.

Stk. 3. Afgørelser efter stk. 1 og 2 træffes på grundlag af en faglig vurdering.

§ 33. Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge studienævnet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer.

Stk. 2. Godkendelse af forhåndsmerit efter stk. 1 kan kun gives, hvis den studerende i forbindelse med ansøgningen om forhåndsmerit forpligter sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført, at fremsende den fornødne dokumentation for, hvorvidt uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået, til hjemuniversitetet. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at hjemuniversi¬tetet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen.

Stk. 3. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender hjemuniversitetet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet.

Stk. 4. Efter forslag fra den studerende kan universitetet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes, foretage ændringer i forhåndsmeritten efter stk. 1. Den studerende har ansvaret for og initiativpligten til at sammensætte forslag til studieplan. Universitetet yder faglig støtte, hvis den studerende efterspørger dette. Studienævnsformanden kan i særlige tilfælde godkende ændringer i studienævnets afgørelser om forhåndsmerit.

Stk. 5. Afgørelser efter stk. 1 og 4 træffes på grundlag af en faglig vurdering.

Stk. 6. Et kandidatspeciale, der danner grundlag for en betegnelse i én kandidatuddannelse, kan ikke meritoverføres til en ny betegnelse i en anden kandidatuddannelse.

§ 34. Uddannelseselementer, der ønskes overført fra andre uddannelser, overføres med udgangspunkt i den normerede studiebelastning angivet i ECTS-point fastsat i vedkommende studieordning. Der kan, af hensyn til uddannelsens opbygning, forekomme afvigelser mellem det ækvivalerende antal ECTS-point og det reelt overførte, idet uddannelsens samlede ECTS-point skal resultere i det i § 1, stk. 1, angivne antal ECTS-point.

Stk. 2. Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 7-trins-skalaen eller 13-skalaen ved den uddannelsesinstitution, hvor prøven er aflagt, og hvis det ækvivalerer eller træder i stedet for et uddannelseselement, der efter eksamensbestemmelserne i denne studieordning bedømmes efter 7-trins-skalaen, overføres karakteren, der, hvis den er givet efter 13-skalaen, konverteres til 7-trins-skalaen. I alle andre tilfælde overføres bedømmelsen som ”Bestået”. Ved overførsel som ”Bestået” indgår den pågældende prøve ikke i beregningen af karaktergennemsnittet.

§ 35. Ansøgning om merit eller forhåndsmerit indsendes til studiesekretariatet, stilet til studienævnet, på et særligt skema vedlagt nødvendig dokumentation. Se vejledning om ansøgning om merit på studenterintranettet.

Stk. 2. Vedrørende klager over meritafgørelser, se kapitel 3.

Kapitel 3: Klager

Klager over prøver m.v.

§ 36. En studerende har adgang til at indgive klage over prøver og anden bedømmelse. Om de nærmere regler for at indgive en begrundet klage, herunder de fastsatte tidsfrister, henvises til reglerne i kapitel 7 i eksamensbekendtgørelsen og til vejledningen herom på studenterintranettet.

Klager over afgørelser vedrørende merit

§ 37. Klager over studienævnets afgørelser af, om allerede beståede danske uddannelseselementer kan erstatte dele af uddannelsen (merit) samt klager over studienævnets afgørelser af, om planlagte danske eller udenlandske uddannelseskvalifikationer kan erstatte dele af uddannelsen (forhåndsmerit), kan indbringes for et ankenævn for meritafgørelser, jf. bekendtgørelse nr. 1517 af 16. december 2013 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen).

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til Ankenævnet for meritafgørelser, men indgives til rektor for CBS. Den begrundede klage sendes til CBS Legal, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg. Klagen kan ligeledes fremsendes til: legal@cbs.dk. CBS har mulighed for at behandle ansøgningen igen. Såfremt afgørelsen fastholdes, videresender CBS klagen til Ankenævnet for meritafgørelser ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til at kommentere udtalelsen, inden for en frist på 1 uge. Evt. kommentarer medsendes til nævnet. Ankenævnet for meritafgørelser træffer den endelige administrative afgørelse.

§ 38. Klager over studienævnets afgørelser af, om allerede beståede udenlandske uddannelseskvalifikationer kan erstatte dele af uddannelsen (merit), kan indbringes for Kvalifikationsnævnet, jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til Kvalifikationsnævnet, men indgives til rektor for CBS. Den begrundede klage sendes til CBS Legal, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg. Klagen kan ligeledes fremsendes til: legal@cbs.dk. CBS har mulighed for at behandle ansøgningen igen. Såfremt afgørelsen fastholdes, videresender CBS klagen til Kvalifikationsnævnet ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til at kommentere udtalelsen, inden for en frist på 1 uge. Evt. kommentarer medsendes til nævnet. Kvalifikationsnævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

Klager over andre afgørelser

§ 39. Klager over studienævnets eller studielederens afgørelser i henhold til denne studieordning indgives til rektor for CBS. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. CBS’ afgørelse i henhold til stk. 1 kan af klageren indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til styrelsen men indgives til rektor for CBS. Den begrundede klage sendes til CBS Legal, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg. Klagen kan ligeledes fremsendes til: legal@cbs.dk. CBS videresender klagen til styrelsen – ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til inden for en frist af mindst en uge at kommentere denne udtalelse. Klagerens eventuelle kommentarer medsendes til styrelsen.

Stk. 3. Der henvises i øvrigt til CBS’ Retningslinjer vedrørende studerendes adgang til at klage over studienævns, studielederes og studieadministrationens afgørelser.

Klager over undervisning m.v.

§ 40. Klager over undervisning, vejledning eller andre forhold vedrørende tilrettelæggelse af uddannelsen kan indbringes for studienævnet.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 41. Studieordningen gælder for studerende, der påbegynder uddannelsen pr. 1. september 2017 eller senere, og for studerende, der overflyttes til nærværende studieordning, jf. § 42.

Stk. 2. 2016-studieordningen ophæves pr. 1. september 2017, jf. dog § 42, stk. 2 og 6.

§ 42. Studerende, der er påbegyndt uddannelsen efter 2016-studieordningen eller som i medfør af overgangsbestemmelserne deri er overført til 2016-studieordningen, overføres til nærværende studieordning, således at denne får virkning for den resterende del af uddannelsen, jf. dog stk. 2, 3 og 7.

Stk. 2. Studerende på linjen Brand & Communications Management (BCM), der har bestået én af delprøverne i faget Neuroscience of Branding, skal færdiggøre faget efter 2016 studieordningen: http://kursuskatalog.cbs.dk/2016-2017/KAN-CBCMO1020U.aspx

Stk. 3. Studerende på linjerne Human Ressource Management (HRM) og Strategy, Organization and Leadership (SOL) ), hvor der i de studiespecifikke bestemmelser er foretaget ændringer i fagstrukturen fra 2016-studieordningen til 2017-studieordningen, overføres til nærværende studieordning således at den er gældende for studiets 2. år. For studiets 1. år er 2016-studieordningen gældende.

Stk. 4. Studerende omfattet af stk. 2 og 3 skal have færdiggjort uddannelsens 1. år senest ved sommereksamen 2018. Studerende, der ikke har afsluttet 1. år ved sommereksamen 2018, vil kunne søge om at blive overført til den da gældende studieordning.

Stk. 5. Der afholdes kun syge/omprøve i nedlagte valgfag i op til 16 måneder efter at undervisningen er blevet afsluttet.

Stk. 6. Studerende, der er påbegyndt studiet efter en tidligere studieordning, kan ansøge studienævnet om at blive overført til nærværende studieordning, således at denne får virkning for den resterende del af studiet.

Stk. 7. Den tidsfrist for at færdiggøre uddannelsen, der er angivet i § 1, stk. 3, gælder kun for studerende optaget 1. september 2014 eller senere. For studerende optaget før dette er § 1, stk. 3, i 2013-studieordningen fortsat gældende.

Kapitel 4: Specifikke bestemmelser for de danske linjer

Økonomisk Markedsføring (EMF)

Formål og faglig profil

§ 43. Det er EMF-linjens formål at give de studerende en viden og forståelse, der gør dem i stand til at anvende, analysere, syntetisere og vurdere forskellige teorier og metoder, hvorved de bliver professionelle marketing udøvere.

§ 44. Kompetencemålene for en EMF-dimittend kan opdeles i intellektuelle, faglige/akademiske og praktiske kompetencemål:

 1) Intellektuelle kompetencemål:

  • Analytiske færdigheder
  • Overvejende kvantitative færdigheder, hvor der også lægges vægt på at kunne integrere kvalitative og kvantitative tilgange
  • Helhedsorienteret og fagintegreret tænkning
  • At kunne samarbejde med andre
  • At kunne kommunikere med andre personer, også personer uden specialistviden i marketing

2) Faglige/akademiske kompetencemål:

En EMF-dimittend skal have viden om, forståelse for og kunne anvende teorier og metoder inden for marketing, forbrugeradfærd, markedsanalyse og performance måling i virksomhedens ledelse af markedsføringsaktiviteter.

3) Praktiske kompetencemål:

En EMF dimittend skal være i stand til at formidle en markedsføringsplan/et projekt/en ide på alle niveauer i organisationen. Disse færdigheder indøves på linjen gennem træning i projektarbejde og præsentationsteknik. Og EMF-dimittenden skal være i stand til at fungere i/lede marketingfunktionen i virksomheden.

Stk. 2..Disse kompetencer opnås ved, at de studerende på linjen bibringes viden på forskellig abstraktionsniveauer:

  • De nyeste teorier, metoder og analyseredskaber inden for marketing
  • Forskellige markedsføringsstrategier og deres anvendelse
  • Metoder til indsamling og analyse af information og viden til brug for virksomhedens markedsføringsbeslutninger
  • Måling og styring af marketing

§ 45. Linjen sigter mod at kvalificere de studerende til at varetage stillinger med ledelses- eller specialistperspektiv inden for marketing, salg, produktudvikling og analyse af markedsmuligheder i private og offentlige virksomheder samt non-for-profit organisationer. Markedsføringen kan være rettet mod både B-to-C og B-to-B markeder. Det stillingsmæssige sigte er:

  • Marketing management, brand management, product management, key account management og customer relationship management (CRM) i virksomheder og organisationer på tværs af det aftagermæssige fokus og ydelsens karakter af produkt eller service
  • Analyse og rådgivning i konsulentvirksomheder, analysevirksomheder, mediavirksomheder, reklamebureauer, mediabureauer samt i virksomheders interne konsulentafdelinger med lignende funktioner.

§ 46. Linjen er dansksproget.

Stk. 2. Alle linjer på cand.merc. har fastsat udvælgelseskriterier i tilfælde af, at der er flere kvalificerede ansøgere (herunder ansøgere med retskrav) end pladser til rådighed på linjen, jf. § 1A. Læs nærmere om optagprocedurer på cbs.dk/kandidatoptag.

Struktur, indhold og forløb

§ 47. EMF-linjen omfatter de følgende faglige elementer med det angivne omfang udtrykt i ECTS:

Prøvens navn Prøveform Bedømmelse Intern/ekstern prøve ECTS Vægt
1 semester
Relationship MarketingSkriftligt produkt udarbejdet hjemme7-trins-skalaIntern prøve7.57.5
Forbrugeradfærd og Økonomisk PsykologiSkriftlig stedprøve på CBS' computere7-trins-skalaIntern prøve7.57.5
Business to Business MarkedsføringSkriftlig stedprøve på CBS' computere7-trins-skalaIntern prøve7.57.5
1-2 semester
Markedsanalyse: Integreret ProjektSkriftligt produkt udarbejdet hjemme7-trins-skalaEkstern prøve1515
2 semester
Strategisk Markedsføringsplanlægning CaseSkriftligt produkt udarbejdet hjemme7-trins-skalaIntern prøve7.57.5
Holistisk MarkedsføringSkriftlig stedprøve på CBS' computere7-trins-skalaIntern prøve7.57.5
Performance Management & MarketingSkriftlig stedprøve på CBS' computere7-trins-skalaIntern prøve7.57.5
3. semester
ValgfagSe individuelle kursusbeskrivelser7-trins-skalaIntern prøve 3030
4. semester
KandidatspecialeMundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt7-trins-skalaEkstern prøve3030
Total120120

Fagene i ovenstående skema er påført link til den enkelte kursusbeskrivelse i det elektroniske kursuskatalog

Finansiering og Regnskab (FIR)

Formål og faglig profil

§ 48. FIR-linjen har til formål at give de studerende en solid viden om finansiel teori, eksternt regnskab, økonomistyring, værdipapirer og kapitalmarkeder samt kompetence til i praksis at arbejde med virksomhedens økonomiske, finansielle og regnskabsanalytiske problemstillinger anskuet ud fra virksomhedsinterne, ejeres og andre finansielle aktørers synsvinkler.

Stk. 2.Denne kompetence opnås ved, at de studerende på linjen bibringes følgende viden og færdigheder:

  • Solid viden om finansiel teori og kapitalmarkeder, eksternt regnskabsvæsen og økonomistyring
  • Solid viden om de lovgivningsmæssige forhold, som virksomheder og finansielle institutioner er undergivet
  • Færdigheder i at arbejde i praksis med virksomhedens økonomiske, finansielle og regnskabs-analytiske problemstillinger anskuet fra virksomhedsinterne, virksomhedsejeres og andre finansielle aktørers synsvinkler
  • Færdigheder i at analysere konsekvenserne af lovgivningsmæssige og institutionelle ændringer for virksomhedens finansielle funktioner.

§ 49. Linjen giver baggrund for beskæftigelse inden for den finansielle sektor i kredit-, fonds- og merchant bank funktioner samt i handels-, produktions- og servicevirksomheders økonomi- og finansfunktion.

§ 50. Linjen er dansksproget.

Stk. 2. Alle linjer på cand.merc. har fastsat udvælgelseskriterier i tilfælde af, at der er flere kvalificerede ansøgere (herunder ansøgere med retskrav) end pladser til rådighed på linjen, jf. § 1A. Læs nærmere om optagprocedurer på cbs.dk/kandidatoptag.

Struktur, indhold og forløb

§ 51. FIR-linjens 1.-2. semester omfatter følgende faglige elementer med det angivne omfang udtrykt i ECTS:

Prøvens navn Prøveform Bedømmelse Intern/ekstern prøve ECTS Vægt
1 semester
RegnskabsanalyseSkriftlig stedprøve på CBS' computere7-trins-skalaEkstern prøve1515
Corporate FinanceSkriftlig stedprøve på CBS' computere7-trins-skalaIntern prøve7.57.5
PorteføljeteoriSkriftlig stedprøve på CBS' computere7-trins-skalaIntern prøve7.57.5
2 semester
Skat/Finansieringsret og selskabsretSkriftlig stedprøve på CBS' computere7-trins-skalaIntern prøve7.57.5
Finansielle InstrumenterSkriftlig stedprøve på CBS' computere7-trins-skalaIntern prøve7.57.5
ØkonomistyringMundtlig stedprøve7-trins-skalaIntern prøve7.57.5
Business ProjektSkriftligt produkt udarbejdet hjemme7-trins-skalaIntern prøve7.57.5
3. semester
ValgfagSe individuelle kursusbeskrivelser7-trins skalaIntern prøve3030
4. semester
KandidatspecialeMundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt7-trins-skalaEkstern prøve3030
Total120120

Fagene i ovenstående skema er påført link til den enkelte kursusbeskrivelse i det elektroniske kursuskatalog.

Human Resource Management (HRM)

Formål og faglig profil

§ 52. Målet med linjen er at skabe kandidater, som kan berige de virksomheder og organisationer, de er ansat i. Dette opnås ved at bibringe kandidaterne den specialiserede viden, som er kernen i HRM. Samtidig skal kandidaterne beherske den almene viden og de kompetencer, som er centrale for at fungere som HRMer. Denne viden og de kompetencer - såsom organisation, ledelse, projektplanlægning, effektmåling, evaluering og opfølgning, strategisk planlægning, principper for samarbejde og mellemmenneskelige samtale - strækker sig langt ind på andre områder og vil derfor også gøre HRM kandidaterne egnede til at bestride andre stillinger i organisationer, som kræver denne viden og disse kompetencer.

Denne kombination af specialiseret HR viden og kompetencer samt mere generel viden bidrager til at skabe en alsidig HR-medarbejder, som er kvalificeret til at levere indenfor HR arbejde straks efter uddannelsens afslutning samt fortsætte både deres faglige udvikling og evne til at levere i erhvervslivet. HRM kandidaterne er uddannet som reflekterende praktikere, så de på baggrund af deres teoretiske og empiriske fundering kan være praktiske, konkrete og konstruktive problemløsere. Det er også centralt både inden for HRM og i uddannelsen at være i stand til at forholde sig kritisk og etisk til teori, empiri og praksis. Derfor har linjens pædagogiske mål og læringsmål det formål at skabe både en vilje og evne til at træffe velbegrundede kritiske og etiske valg for derigennem at opnå en så varieret og alsidig belysning af de problemer, som de studerende står over for, som muligt.

Linjens ambitioner udtrykkes mere præcist i følgende kompetenceprofil:

For at blive en alsidig, kvalificeret HRMer skal den færdige kandidat besidde flere forskellige typer af kompetencer. Disse kompetencer kan opdeles i to kategorier - generelle og HRM-specifikke kompetencer. De generelle kompetencer gør kandidaten i stand til teoretisk baseret at kunne analysere komplekse forhold, der ser anderledes ud fra forskellige perspektiver og udgangspunkter, samt formulere forskellige tiltag, (kommunikations)strategier for og/eller implikationerne af deres gennemførelse. De HRM-specifikke kompetencer giver kandidaten indsigt og et solidt fundament for at forstå og anvende både traditionelle og innovative metoder til at håndtere historiske og aktuelle HR-udfordringer og viden til at udvikle metoder og værktøjer til identificere, formulere og imødegå fremtidige udfordringer, inklusive de udfordringer der kan være med til at omdefinere HRM.

Ved uddannelsens afslutning er den studerende i stand til at:

  • Identificere grundlæggende HR udfordringer, problemstillinger og muligheder
  • Se HR problemstillinger og potentielle løsninger fra en række forskellige perspektiver (f.eks. strategiske, økonomiske, juridiske, samarbejde, organisatoriske, etiske og ledelsesmæssige perspektiver)
  • Forstå og kunne arbejde i og med en HRM forretningsmæssig kontekst
  • Arbejde med medarbejdermotivation og -udvikling på flere forskellige niveauer
  • Tilrettelægge medarbejderes og lederes generelle- og kompetencemæssige udvikling
  • Udvikle og lede HR arbejde

§ 53. Linjen ser det som sin opgave at gøre det muligt for den studerende at tilegne dig en faglighed og at afprøve fagligheden i praksislignende situationer gennem problemorienteret arbejde. Dette har til formål at gøre overgangen fra den ”kompetente studerende” til den ”kompetente HRM-professionelle” så glidende som muligt.

Der er et bredt spektrum af undervisningsaktiviteter som understøtter linjens tværfaglige arbejde og forskellige former for læring.

§ 54. Linjen er dansksproget.

Stk. 2. Alle linjer på cand.merc. har fastsat udvælgelseskriterier i tilfælde af, at der er flere kvalificerede ansøgere (herunder ansøgere med retskrav) end pladser til rådighed på linjen, jf. § 1A. Læs nærmere om optagprocedurer på cbs.dk/kandidatoptag.

Stk. 3. Der sker i store dele af forløbet en samkøring med de studerende på cand. soc. HRM-uddannelsen. Dette skyldes primært, at cand.merc.- og cand.soc.-studerende i høj grad har brug for den samme kompetence inden for HRM-området. Hertil kommer, at de to gruppers forskellige bachelor-baggrund giver et bredt spektrum af basiskompetencer, som kan berige undervisningen.

Struktur, indhold og for­løb

§ 55. HRM-linjens 1.-2. semester omfatter følgende faglige elementer med det angivne omfang udtrykt i ECTS:

Første år

Kursus ECTS
HRM som Teori og Praksis7.5
Human Resource Development (HRD)7.5
Performance Management7.5
Labour Economics7.5
Human Capital Analytics7.5
Strategisk HRM7.5
Projektorienteret forløb15

Andet år

Kursus ECTS
Valgfag30
Kandidatspeciale30

Prøver

Prøvens navn Prøveform Bedømmelse Intern/ekstern prøve ECTS Vægt
1 semester
HRM som Teori og Praksis samt Human Ressource DevelopmentMundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt7-trins-skalaIntern prøve157.5
Performance ManagementMundtlig stedprøve7-trins-skalaIntern prøve7.57.5
Labour EconomicsSkriftlig stedprøve på CBS' computere7-trins-skalaIntern prøve7.57.5
2 semester
Human Capital AnalyticsSkriftligt produkt udarbejdet hjemme7-trins-skalaIntern prøve7.57.5
Strategisk HRMSkriftligt produkt udarbejdet hjemme7-trins-skalaIntern prøve7.57.5
Projektorienteret forløbSkriftligt produkt udarbejdet hjemme7-trins-skalaEkstern prøve1515
3. semester
ValgfagSe individuelle kursusbeskrivelser7-trins skalaIntern prøve3030
4. semester
KandidatspecialeMundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt7-trins-skalaEkstern prøve3030
Total120120

Fagene i ovenstående skema er påført link til den enkelte kursusbeskrivelse i Kursuskataloget.

§§ 56 - 97 i den engelske udgave af studieordningen vedrører de engelsk sprogede linjer.