2014/2015

BA IVK - bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation

Præambel

I henhold til § 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), jf. BEK nr. 674 af 16. juni 2014; § 29 i bekendtgørelse nr. 670 af 19. juni 2014 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen); § 27 i bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen); og § 19 i bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen) har dekanen for uddannelse efter forslag fra studienævnet godkendt følgende studieordning.

Kapitel 1: Studiespecifikke bestemmelser

Uddannelsens betegnelse og varighed

§ 1. Uddannelsens betegnelse er bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation.Den engelske betegnelse er Bachelor of Arts (BA) in International Business Communication.

Stk. 2. Uddannelsen hører under Studienævnet for International Virksomhedskommunikation.

Stk. 3. Bacheloruddannelsen er et fuldtidsstudium på 3 år normeret til 180 ECTS-point.

Stk. 4. Uddannelseslængden angiver det antal studenterårsværk, der er lagt til grund ved tilrettelæggelsen af uddannelsen. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år og svarer til en årlig arbejdsbelastning på 1650 arbejdstimer svarende til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Arbejdsbelastningen omfatter skemalagt undervisning, hjemmeforberedelse, udarbejdelse af skriftlige arbejder, projekter, øvrige aktiviteter i forbindelse med undervisningen samt selvstudium og eksamensforberedelse og -deltagelse.

Formål

§ 2. Bacheloruddannelsen i International virksomhedskommunikation (BA IVK) er en forskningsbaseret flerfaglig uddannelse der kombinerer to kernefag:

- Amerikanske studier med Engelsk eller Spansk
- Europæiske studier med Engelsk, Fransk, Spansk eller Tysk

Stk. 2. På Amerikanske studier afvikles undervisning og eksamen som hovedregel på engelsk.

Stk. 3. Det overordnede formål med uddannelsen er at give den studerende en række kompetencer inden for følgende 3 hovedområder

1. økonomi, politik, jura
2. kultur og interkulturalitet
3. sprog herunder fremmedsprog og kommunikation

Kompetencerne har til formål at sætte den studerende i stand til at løse konkrete opgaver inden for international virksomhedskommunikation. Med ’virksomhed’ forstås her såvel private som offentlige virksomheder og organisationer.

Bacheloren skal have færdigheder i at kommunikere på det valgte fremmedsprog og på dansk.

Stk. 4. De kvalifikationer, der er erhvervet under bacheloruddannelsen i International virksomhedskommunikation, dokumenteres ved prøver, herunder bedømmelse af skriftlige eksaminer, mundtlige eksaminer, projekter og et bachelorprojekt.

Formål med de enkelte kernefag

§ 2A. Nedenfor findes formålsbeskrivelsen for
- Amerikanske studier
- Europæiske studier
- Fremmedsproglige studier

Stk. 2. Amerikanske studier
Målet er at de studerende erhverver sig faktuel viden om økonomiske, politiske og sociokulturelle forhold inden for de amerikanske kontinenter samt teoretiske, metodologiske og analytiske redskaber, der sætter dem i stand til at løse konkrete udrednings-, rådgivnings- og formidlingsopgaver.

Gennem studieforløbet trænes de studerende i at tilvejebringe information og dokumentation, arbejde metodisk og teoretisk med empiriske felter og formidle deres viden skriftligt såvel som mundtligt. Ligeledes kvalificeres de til at identificere, analysere, vurdere og formidle forskellige typer problemstillinger i relation til internationalt orienterede virksomheder og organisationer, herunder private virksomheder, EU- og FN-institutioner samt interesseorganisationer og NGO'er, med de amerikanske kontinenter som aktivitetsområde.

Dimittender fra Amerikanske Studier vil eksempelvis være egnede til at varetage følgende opgaver:

  • Tilvejebringe information og dokumentation, fx via kontakt til myndigheder, brancheorganisationer etc., om erhvervsstrukturer, forbrugsvaner, familiemønstre samt demografiske, politiske, økonomiske og sociokulturelle forhold mv.
  • Arbejde metodisk og teoretisk med empiriske felter og i tilknytning hertil selvstændig skriftlig og mundtlig formidling af undersøgelsesresultater og anden relevant viden, eksempelvis i form af rapporter, notater, orienteringer, præsentationer etc., med henblik på at understøtte virksomheder og organisationer i deres internationale aktiviteter.
  • Bidrage til analyse og formidling af virksomheders og organisationers muligheder for at agere på de amerikanske markeder, fx i forhold til opdyrkning af eksportmarkeder, etablering af salgskontorer eller datterselskaber eller deltagelse i udviklingsprojekter.
Stk. 3. Europæiske studier
Målet med Europæiske studier er i kombination med et sprogfag at uddanne internationalt orienterede medarbejdere der er rustede til selvstændig problemidentifikation og -løsning og til deltagelse i tværfagligt samarbejde i europæisk perspektiv inden for arbejdsområder som fx eksport, markedsføring, virksomhedsetablering, rådgivning, formidling, turisme, konsulent- og lobbyvirksomhed, fundraising, samt andre funktioner som internationalt arbejdende virksomheder og organisationer byder på.
  • Gennem studiet skal de studerende erhverve analytiske og metodiske færdigheder samt faktuel viden om Europa/EU og europæiske historiske, politiske, økonomiske, juridiske og kulturelle forhold i et omfang der sætter dem i stand til at løse opgaver inden for professionelle rammer og områder som:

    - selvstændig sagsbehandling
    - rådgivning i internationale, især EU-relaterede problemstillinger
    - rådgivning i politiske og økonomiske spørgsmål især i forbindelse med EU
    - analyse og kommentarer i medierne
    - research og dokumentation
    - udarbejdelse af rapporter og notater
    - afkodning og tolkning af kultur- og samfundsspecifikke signaler i forbindelse
       med internationalt orienterede aktiviteter.

Der lægges vægt på at give dimittenderne et grundlag for en individualiseret og fleksibel kompetenceudvikling ud fra den enkeltes personlige interesser og individuelle karriereønsker.

Europæiske studier er et ikke-fremmedsprogligt kernefag. Det afføder i forhold til det fremmedsproglige kernefag en forskel mht. faglig orientering og prioritering.

Også i fremmedsprogsstudiet indgår økonomiske, politiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold i de behandlede sprogområder, her dog med det dobbelte sigte både at formidle generel viden om disse områder og at understøtte indlæringen af fremmedsproget. På Europæiske Studier er faglig indsigt i disse forhold derimod det primære mål, og sproget et nødvendigt redskab til at skaffe sig og formidle en sådan indsigt. Dette har betydning for formuleringen af de opgaver man som studerende vil blive stillet overfor i den daglige undervisning, og for den måde hvorpå ens præstationer vil blive vurderet.

Samtidig er det klart at sprog er en nøglefaktor i det internationale samkvem, hvilket netop er baggrunden for at fremmedsprogsstudiet og Europæiske Studier kombineres. Der findes således mange naturlige berøringsflader mellem Europæiske Studier og det sprog(område) den enkelte studerende har valgt at fokusere på, hvor de erhvervede sprogkundskaber fx kan give adgang til kildemateriale som kun foreligger på det valgte fremmedsprog, og bringe den studerende i direkte kontakt med mennesker fra det/de pågældende sprogområde(r), hvorved denne selv kan modtage værdifulde impulser og formidle sin viden og ideer videre til målgrupper i disse.

Uanset det valgte fremmedsprog tages et grundlæggende kendskab til engelsk for givet på Europæiske Studier. Dette kan fx være relevant ved brug af engelsksprogede lærebøger eller referenceværker og ved internationalt orienteret informationssøgning.

Stk. 4. Fremmedsproglige studier
Bacheloruddannelsen i International virksomhedskommunikation omfatter følgende fremmedsprog: Engelsk, Fransk, Spansk og Tysk.

De sprogområder der omfattes af undervisningen i de enkelte fremmedsprog, er primært:

SprogNationalstat(/-er)
EngelskStorbritannien og USA
FranskFrankrig
SpanskSpanien og de spansktalende dele af Latinamerika
TyskTyskland

De fælles mål for fremmedsprogsstudierne er at bibringe den studerende en grundlæggende viden om:

  • sprog
  • kommunikation på tværs af sprog- og kulturgrænser
  • erhvervs- og samfundsforhold i fremmedsprogslandet(/-landene) og i Danmark.

Stk. 4.2. På baggrund af denne viden er målet at sætte bacheloren i stand til at kommunikere på det valgte fremmedsprog i overensstemmelse med sprogets normer og de konventioner der gælder i en given kommunikationssituation. Der vil være en vis variation i graden af målopfyldelse sprogene imellem på grund af forskellige adgangskrav til studiet.

Stk. 4.3. For at kunne honorere de ovenfor nævnte krav, betyder det at bacheloren skal have kompetencer inden for de 4 færdigheder:

  • lytteforståelse
  • læseforståelse
  • mundtlig udtryksfærdighed
  • skriftlig udtryksfærdighed

Stk. 4.4. Bacheloren skal inden for lytteforståelse kunne forstå hovedtræk og alle væsentlige detaljer i talt fremmedsprog, således som det bruges i dagligdagen, i medierne og i almindeligt forekommende situationer i erhvervslivet.

Stk. 4.5. Det faglige fælles mål for sprogfagene er at sætte de studerende i stand til - på baggrund af en grundlæggende faglig viden om sprog, om kommunikation på tværs af sprog- og kulturgrænser og om erhvervs- og samfundsforhold i fremmedsprogslandet (-landene) og Danmark - at kommunikere på det eller de valgte fremmedsprog i overensstemmelse med sprogets normer og de konventioner der gælder i en given kommunikationssituation. Der vil være en vis variation i graden af målopfyldelse inden for sprogene på grund af forskellige adgangskrav til studiet.

Stk. 4.6. For de enkelte sproglige færdigheder gælder følgende konkrete mål:

Lytteforståelse
At kunne forstå hovedtræk og alle væsentlige detaljer i talt fremmedsprog, således som det bruges i dagligdagen, i medierne og i almindeligt forekommende situationer i erhvervslivet.

Læseforståelse
At kunne forstå fremmedsprogede tekster om erhvervs- og samfundsrelaterede forhold samt forskningsformidlende artikler.

Mundtlig udtryksfærdighed
At kunne tale fremmedsproget naturligt og flydende med en høj grad af grammatisk og fonetisk korrekthed samt med anvendelse af relevant ordforråd i overensstemmelse med de regler og normer der gælder for en given kommunikationssituation.

Skriftlig udtryksfærdighed
At kunne formulere sig skriftligt på fremmedsproget i overensstemmelse med sprogets normer og de konventioner der gælder for en given kommunikationssituation.

De nævnte færdigheder og videnselementer skal bl.a. kunne anvendes i følgende sammenhænge:

 • Udarbejdelse af tekster inden for virksomheds- og organisationsrelevante genrer på dansk og fremmedsproget baseret på stikord, som referat eller resumé og som selvstændig rapport

  • Oversættelse mellem dansk og fremmedsproget
  • Sprog- og tekstrevision på dansk og på fremmedsproget
  • Mundtlige præsentationer
  • Dialog og forhandling på fremmedsproget.
Stk. 5. Fællesfagene
Formålet med fællesfagene er at understøtte de to kernefag samt at give uddannelsen et fælles fundament.

Kompetenceprofil

§ 3. Studienævnet har udarbejdet en kompetenceprofil for uddannelsen, der beskriver uddannelsens mål for læringsudbytte. Den er tilgængelig på CBS’ hjemmeside, nærmere bestemt her på e-campus.

Indhold og struktur

§ 4. Bacheloruddannelsen i International virksomhedskommunikation omfatter flere fagkombinationer: Amerikanske studier kan således læses sammen med Engelsk eller Spansk, mens Europæiske studier kan læses sammen med Engelsk, Fransk, Spansk eller Tysk.

Stk. 2. Fælles for alle fagkombinationer gælder at uddannelsens 180 ECTS fordeler sig som følger:
Kernefag 1: 60 ECTS *
Kernefag 2: 60 ECTS *
Fællesfag: 20 ECTS
Valgfag: 30 ECTS
BA-projekt: 10 ECTS
* Fællesfaget TTT er en integreret del af kernefagsområderne, derfor indgår fællesfagets ECTS med hhv. 5 ECTS til hvert kernefag.

Stk. 3. Fagelementerne fordeler sig på de 3 studieår jf. stk. 8 (strukturen i den enkelte fagkombination findes efter den generelle oversigt).

Uddannelsens indhold

Stk. 4. Da der er tale om en flerfaglig uddannelse og ikke om en decideret kombinationsuddannelse hvor alle elementer i uddannelsen er samtænkt, vil hvert af kernefagene blive beskrevet for sig.

Stk. 5. Amerikanske studier
Kernefagets indhold er koncentreret om 4 moduler:
a) På 1. og 2. semester er modulet Historie. Temaet er delt på to kurser: Major Issues in the Social History of the Americas 1 og 2. Historie I dækker de amerikanske samfunds sociale, kulturelle og politiske udvikling fra de sidste faser af kolonitiden til ca. 1930. Endvidere behandles de grundlæggende geografiske betingelser for denne udvikling, samt de demografiske forandringer der har præget den.

Historie II dækker de amerikanske nationers samfundshistorie fra udbruddet af den økonomiske depression i slutningen af 1920erne til i dag. Såvel udviklingen i enkelte nationer i den Vestlige Hemisfære som udviklingen i inter-amerikanske relationer og forholdet til den resterende verden behandles.

b) På 3. semester er modulet Government, politics and policy-making in the Americas. På kurset gives en introduktion til nutidige politiske strukturer, institutioner og processer samt til aktuelle problemstillinger og fremherskende træk ved de politiske kulturer i regionen.

c) På 4. semester er modulet Markets of the Americas. På kurset gives en introduktion til grundlæggende makroøkonomiske begreber med henblik på en indføring i de økonomiske problemstillinger og processer der kendetegner den Vestlige Hemisfære i dag, herunder kontinental og regional samhandel og integration

d) På 6. semester er kurset Society, Culture and Identities. Kurset giver en introduktion til en række kulturteoretiske begreber som er udgangspunkt for studiet af grundlæggende sociokulturelle og identitetspolitiske problemstillinger i den Vestlige Hemisfære. Disse kan være relateret til begreber som nation, region, race, etnicitet og religion.

Stk. 6. Europæiske studier
Europæiske Studiers indhold er baseret på en helhedsbetragtning af Europa/EU som en kompleks historisk, politisk, økonomisk, juridisk og kulturel størrelse. Studiet rummer derfor komponenter som i progressivt samspil fører frem til en sådan helhedsopfattelse. De enkelte fagelementer skal således opfattes som byggende på hinanden, idet de dels udbygger tidligere erhvervet viden og metodiske og analytiske færdigheder, dels udvider feltet ved at inddrage nye aspekter. Samtidig rustes de studerende til de beskrevne arbejdsopgaver ved at blive trænet i de for de forskellige discipliner grundlæggende teorier og metoder.

Kernefagets indhold er koncentreret om følgende moduler:
- På 1. semester fastlægges de temporale og spatiale rammer for studieobjektet Europa. - På 2. semester introduceres de idémæssige dels økonomiske, dels kulturelle rammer.
- På 3. semester og 4. semester udbygges indholdet af disse rammer ved studiet af deres konkrete udmøntninger i henholdsvis retskultur, økonomi og politik, EU-ret og europæiske identiteter. 4. semesters projekt udgør en syntese af de hidtil studerede komponenter.
- På 6. semester samles alle trådene i ideen om europæisk enhed samt i et syntetiserende fagelement som uddyber og systematiserer kendskabet til EU og dens institutioner.

Stk. 7. Fremmedsprogsstudierne
Fremmedsprogsstudierne er overordnet organiseret i følgende 4 moduler:

- Virksomhedskommunikation
- Kultur og samfund
- Sprog
- Færdigheder

a) Virksomhedskommunikation
Her sættes der fokus på erhvervs- og samfundsøkonomiske forhold i fremmedsprogslandet/-landene og på de genrer og kommunikationstyper der typisk forekommer i erhvervslivet. Virksomhedskommunikation bygger på den viden og de kompetencer der er erhvervet på de følgende to moduler.

b) Kultur og samfund
Med udgangspunkt i faglitterære og evt. skønlitterære tekster behandles en række centrale emner inden for nutidige politiske, sociale og kulturelle forhold il fremmedsprogslandet/-landene. Historiske aspekter inddrages hvor det er relevant.
Inden for de valgte emner sammenlignes i videst muligt omfang forholdene med de tilsvarende danske. Tekstlæsning bygger på den viden og de kompetencer der er erhvervet på sprogmodulet.

c) Sprog
Sprogmodulet vedrører såvel sprogbeskrivelse (= sprogstruktur) som sprogproduktion (= sprogbrug). Det valgte fremmedsprog står naturligvis i centrum, men der lægges i hele studieforløbet vægt på den kontrastive indfaldsvinkel.
Modulet omhandler mundtlig og især skriftlig udtryksfærdighed.

Der arbejdes endvidere med analyse af forskellige teksttypers funktion og virkemidler samt med de sprogbrugskonventioner der er gældende for sådanne tekster og i typiske situationer i de sprog- og kulturområder der er omfattet af undervisningen. Endelig gives der en introduktion til oversættelsesteori og –strategi.

d) Færdigheder
I vekselvirkning med opbygningen af viden inden for ovennævnte 3 områder trænes følgende færdigheder:
• Lytteforståelse
• Læseforståelse
• Mundtlig udtryksfærdighed, herunder
- udtale
- mundtlig fremstilling på fremmedsproget
- dialog på fremmedsproget
• Skriftlig udtryksfærdighed, herunder
- fri formulering på fremmedsproget
- formulering på fremmedsproget ud fra en situationsbeskrivelse
- resumering/referat på dansk og fremmedsproget
- oversættelse
• Målgruppe- og funktionstilpasning af tekster
• Overholdelse af konventioner, der gælder for en given teksttype
• Sprogrevision
• Benyttelse af hjælpemidler (herunder IT-baserede).

Uddannelsens struktur

Stk. 8. De enkelte kursers omfang i ECTS og deres placering på uddannelsen fremgår af nedenstående oversigt. Kursusbeskrivelserne findes i det elektroniske kursuskatalog. Direkte links findes i nedenstående skemaer over de specifikke kombinationer.

Overordnet fordeling på prøver mellem Kernefag 1, Kernefag 2 og andre elementer i uddannelsenPrøve ECTS
1. år – 1. semester30
Kernefag 110
Kernefag 210
Fællesfag (integreret del af kernefagene)10
1. år – 2. semester20
Kernefag 110
Kernefag 210
2. år – 1. semester (= 3. semester)40
Kernefag 110
Kernefag 210
Fællesfag20
2. år – 2. semester (= 4. semester)30
Kernefag 115
Kernefag 215
3. år – 1. semester (= 5. semester)30
Valgfag30
3. år – 2. semester (= 6. semester)30
Kernefag 110
Kernefag 210
Bachelorprojekt10
Total180

Stk. 9. Strukturen for den enkelte linje for 1. og 2. studieår kan ses nedenfor. Strukturen viser de enkelte kursers omfang i ECTS samt deres placering på uddannelsen.

Amerikanske studier 1. og 2. studieår

SemesterKursusAntal ECTS 
1.Major Issues in the Social History of the Americas 110
2.Major Issues in the Social History of the Americas 210
3.Government, politics and policy-making in the Americas10
4.Markets of the Americas
15
 

Europæiske studier 1. og 2. studieår

SemesterKursusAntal ECTS 
1.Europæisk historie- Kultur og erhvervsgeografi10
2.Økonomisk idehistorie
 
5
2.Europas kultur- og åndsliv5
3.Komparativ ret og politisk kultur5
3.Europæisk økonomi og politik - EU-ret
 
10
4.Projekt
 
5
4.Europæiske identiteter5
 

Engelsk 1. og 2. studieår

SemesterKursusAntal ECTS 
1.Grammatik 1
 
5
 
1.Tekster og tekstproduktion5
2.Udtale3,75
2.Grammatik 2
 
3,75
2.Mundtlig kommunikation
 
2,5
3.Virksomhedskommunikation 1
 
 
3.Kultur og samfund (USA og Storbritannien)
 
12,5
4.Virksomhedskommunikation 27,5
 

Spansk 1. og 2. studieår

SemesterKursusAntal ECTS 
1.Sprogbeskrivelse og -produktion 15
 
1.Kultur og samfund – Spanien før og nu5
2.Sprogbeskrivelse og -produktion 25
2.Virksomhedskommunikation 1
 
5
3.Sprogbeskrivelse og -produktion 3
 
5
3.Virksomhedskommunikation 2
 
5
4.Virksomhedskommunikation 3 -Kultur og tekst – Spanien i dag7,5
4.Kultur og samfund – Latinamerika før og nu7,5
 

Fransk 1. og 2. studieår

SemesterKursusAntal ECTS 
1.Tekstlæsning og grammatik 15
1.Mundtlig kommunikation og fonetik - Kultur og samfund 15
2.Tekstlæsning og grammatik 24
2.Kultur og samfund 2
 
2
2.Virksomhedskommunikation 1
 
4
3.Virksomheden og arbejdsmarkedsforhold 1
 
3,75
3.Sprogbeskrivelse og -produktion 13,75
3.Virksomhedskommunikation 22,5
4.Sprogbeskrivelse og -produktion 2 - Virksomhedskommunikation 37,5
4.Politiske forhold - Virksomheden og arbejdsmarkeds-
forhold 2
7,5
 

Tysk 1. og 2. studieår

SemesterKursusAntal ECTS 
1.Kultur & samfund 1- Sprogkundskab 15
1.Sprogkundskab 25
2.Kultur & samfund 25
2.Sprogkundskab 35
3.Sprogkundskab 45
4.Virksomhedskommunikation 15
4.Kultur & samfund- Virksomhedskommunikation 215
 

Fællesfag 1. og 2. studieår

SemesterKursusAntal ECTS 
1.Tanke, tekst og tale
 
10
2. og 3.Videnskabsteori  (= VT)10
2. og 3.Virksomheden i samfundet (= ViS)10


Stk. 10. Strukturen for den enkelte linje for 3. studieår kan ses nedenfor. Strukturen viser de enkelte kursers omfang i ECTS samt deres placering på uddannelsen.

3. år - 5. semester

Kursus ECTS
Valgfag30

3. år - 6. semester

KERNEFAG - FREMMEDSPROG

Engelsk

Kursus ECTS
Juridisk sprog - engelsk5
Økonomisk tekst i kontekst - engelsk5

Fransk

Kursus ECTS
Økonomiske forhold - fransk10

Tysk

Kursus ECTS
Interkulturel faglig formidling og interaktion - tysk10

Spansk

Kursus ECTS
Sprog og tekst5
Fagsproglig kommunikation - spansk5

KERNEFAG - AMERIKANSKE STUDIER

Kursus ECTS
Samfund, kultur og identiteter10

KERNEFAG - EUROPÆISKE STUDIER

Kursus ECTS
Europæisk politisk enhed5
EU-kundskab - marked og retsstat5

BACHELORPROJEKT

Kursus ECTS
Bachelorprojekt10

Bachelorprojekt

§ 4 A. BA uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt som emnemæssigt falder inden for det ene af de to valgte kernefag eller kombinerer elementer fra dem begge. Formålet med projektet er at give den studerende mulighed for at forbinde og dokumentere en lang række af de faglige og personlige kompetencer han/hun har oparbejdet i løbet af studiet, i én afsluttende prøve.
Emnemæssigt kan projektet vedrøre elementer fra begge de valgte kernefag eller fra et af de valgte kernefag.

Valgfag/internship/projektorienterede forløb
§ 4 B. Formålet med valgfagene er at styrke og supplere de to kernefag og/eller fællesfagene, dvs. at den studerende har mulighed for at gå i dybden med nogle af de aspekter af fagene der måtte være af særlig interesse for den enkelte, hvorved den faglige profil kan tones individuelt.

Stk. 2. Et internship/projektorienterede forløb kan erstatte et eller to valgfag. Der gives enten 7,5 eller 15 ECTS for internship/projektorienteret forløb. Den studerende skal have forløbet godkendt af studienævnet, se link til beskrivelse i kursuskataloget i skemaet nedenfor.

Prøvens navn Prøveform Bedømmelse Intern/ekstern prøve ECTS Vægt
PraktikrapportMundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt7-trins-skalaIntern prøve1515
PraktikrapportMundtlig prøve på baggrund af skriftligt produktBestået/ikke beståetIntern prøve7.57.5

Prøver

§ 5.Uddannelsen omfatter nedenstående prøver. De enkelte prøvers læringsmål og eksamensbestemmelser findes idet elektroniske kursuskatalog. I skemaet nedenfor er der indsat direkte links til de enkelte prøver.

Stk. 1. Prøver på uddannelsens 1. og 2. studieår:

Amerikanske studier og fællesfag 1. og 2. studieår
Prøvens navnPrøveformBedøm-
melses-
form
Intern/
ekstern prøve
ECTSVægt
1. år     
Major Issues in the Social History of the Americas 1Written exam7-step scaleInternal101
Tanke, tale og tekstMundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt
 
7-trinsskala
 
Intern101
Major Issues in the Social History of the Americas 2Oral exam7-step scaleInternal101
2. år     
Government, Politics and Policy-making in the AmericasWritten exam7-step scaleInternal101
Videnskabsteori (forkortet VT)
Kurset strækker sig over 2. og 3. semester
Skriftligt produkt udarbejdet hjemme
 
7-trinsskalaIntern101
Virksomheden i samfundet (forkortet ViS).Kurset strækker sig over 2. og 3. semesterMundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt7-trinsskalaIntern101
Markets of the AmericasWritten exam7-steps scaleExternal151
 TOTAL   75 
 
 
Europæiske og fællesfag 1. og 2. studieår
Prøvens navnPrøveformBedøm-
melses-
form
Intern/
ekstern prøve
ECTSVægt
1. år     
Europæisk historie
Kultur- og erhvervsgeografi
Mundtlig stedprøve7-trinsskalaIntern101
Tanke, tale og tekstMundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt
 
7-trinsskala
 
Intern101
Økonomisk idéhistorieMundtlig prøve på baggrund af skriftligt produktBestået/Ikke-beståetIntern5 
Europas kultur- og åndslivSkriftligt produkt udarbejdet hjemme
 
7-trinsskalaIntern51
2. år     
Komparativ ret og politisk kulturMundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt7-trinsskala
 
Intern51
Videnskabsteori (forkortet VT)
Kurset strækker sig over 2. og 3. semester
Skriftligt produkt udarbejdet hjemme
 
7-trinsskalaIntern101
Virksomheden i samfundet (forkortet ViS).Kurset strækker sig over 2. og 3. semesterMundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt7-trinsskalaIntern101
Europæisk økonomi og politik samt EU-retSkriftlig stedprøve7-trinsskalaEkstern101
ProjektMundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt7-trinsskalaEkstern51
Europæiske identiteterMundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt7-trinsskala
 
Intern51
 TOTAL   75 
 
 
Engelsk
Prøvens navnPrøveformBedøm-
melses-
form
Intern/
ekstern prøve
ECTSVægt
1. år     
Grammatik 1Skriftlig stedprøveBestået/Ikke-beståetIntern5 
Tekster og tekstproduktionSkriftligt produkt udarbejdet hjemme 7-trinsskalaIntern51
UdtaleSkriftlig stedprøve7-trinsskalaIntern3,751
Grammatik 2Skriftlig stedprøve7-trinsskalaIntern3,751
Mundtlig kommunikationMundtlig stedprøve7-trinsskalaIntern2,51
2. år     
Virksomhedskommunikation 1Skriftlig stedprøve
 
7-trinsskalaIngen51
Kultur og samfund(USA og Storbritannien)
Kurset strækker sig over 3. og 4. semester
Mundtlig stedprøve
 
Bestået/Ikke-bestået
 
 
Ingen2,5
 
 
 
 
 
Kultur & samfund(USA og Storbritannien)Mundtlig prøve
 
Skriftlig stedprøve
 
7-trinsskala
 
7-trinsskala
Ekstern
 
Intern
7,5
 
2,5
1
 
1
Virksomhedskommunikation 2
 
Skriftlig stedprøve7-trinsskala
 
 
Ekstern
 
 
7,5
 
 
1
 
 
 TOTAL   75 
 
 
Fransk
Prøvens navnPrøveformBedøm-
melses-
form
Intern/
ekstern prøve
ECTSVægt
1. år     
Tekstlæsning og grammatik 1Skriftlig stedprøve
 
7-trinsskala Intern51
Mundtlig kommunikation og fonetik - Kultur og samfund 1Mundtlig stedprøveBestået/Ikke beståetIntern5 
Tekstlæsning og grammatik 2Skriftlig stedprøve7-trinsskalaIntern41
Kultur og samfund 2Mundtlig stedprøve7-trinsskalaIntern21
Virksomhedskommunikation 1Skriftlig stedprøveBestået/Ikke-beståetIntern4 
2. år     
Virksomheden og arbejdsmarkedsforhold 1Skriftlig stedprøve7-trinsskala
 
Intern3,751
Sprogbeskrivelse og sprogproduktion 1Skriftligt produkt udarbejdet hjemme7-trinsskalaIntern3,751
Virksomhedskommunikation 2Skriftligt produkt udarbejdet hjemme
 
Bestået/Ikke-beståetIntern2,5 
 
Politiske forhold – Virksomheden og arbejdsmarkedsforhold 2Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt7-trinsskalaEkstern7,51
Sprogbeskrivelse og sprogproduktion 2
Virksomhedskommunikation 3
Skriftlig stedprøve7-trinsskalaEkstern 7,51
 TOTAL   75 
 
 
 
Spansk
Prøvens navnPrøveformBedøm-
melses-
form
Intern/
ekstern prøve
ECTSVægt
1. år     
Sprogbeskrivelse og sprogproduktion 1Skriftlig stedprøve
 
7-trinsskalaIntern51
Kultur og samfund 1 Spanien før og nu
 
 
Mundtlig stedprøve
 

Skriftligt produkt udarbejdet hjemme

 
Bestået/Ikke bestået


7-trinsskala
 
 
Intern
2,5
 

2,5
 
 

1
Sprogbeskrivelse og sprogproduktion 2Skriftlig stedprøve7-trinsskalaIntern51
Virksomhedskommunikation 1Skriftlig stedprøve 7-trinsskalaIntern5 
2. år     
Sprogbeskrivelse og sprogproduktion 3Skriftlig stedprøve7-trinsskala Intern51
Virksomhedskommunikation 2Skriftlig stedprøve
 
7-trinsskala Intern51
Kultur og samfund 2 – Latinamerika før og nuMundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt7-trinsskalaEkstern7,51
Virksomhedskommunikation 3
Kultur og tekst – Spanien i dag
Skriftlig stedprøve
 
7-trinsskalaEkstern7,5
 
1
 TOTAL   75 
 
 
 
Tysk
Prøvens navnPrøveformBedøm-
melses-
form
Intern/
ekstern prøve
ECTSVægt
1. år     
Kultur og samfund 1 – Sprogkundskab 1Mundtlig stedprøve7-trinsskalaIntern51
Sprogkundskab 2Skriftlig stedprøveBestået/Ikke beståetIntern5 
Kultur og samfund 2Skriftligt produkt udarbejdet hjemme
 
Bestået/Ikke-beståetIngen5 
Sprogkundskab 3Skriftlig stedprøve7-trinsskala Intern51
2. år     
Sprogkundskab 4Mundtlig stedprøve7-trinsskalaIntern51
Virksomhedskommunikation 1Skriftligt produkt udarbejdet hjemme
 
Bestået/Ikke-beståetIntern5 
Kultur & samfund 3
Virksomhedskommunikation 2
 
Skriftlig stedprøve
 
Mundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt
7-trinsskalaEkstern
 
Ekstern
 
 
7,5
 
7,5
1
 
1
 TOTAL   75 
 

Stk. 2. Prøver på uddannelsens 3. studieår:

3. år - 5. semester

Valgfrit semester bestående af enten valgfag, internship/projektorienteret forløb eller udlandsophold.

Prøvens navn Prøveform Bedømmelse Intern/ekstern prøve ECTS Vægt
ValgfagSe den enkelte kursusbeskrivelseSe den enkelte kursusbeskrivelseSe den enkelte kursusbeskrivelse3030

3. år - 6. semester

KERNEFAG - FREMMEDSPROG

Engelsk

Prøvens navn Prøveform Bedømmelse Intern/ekstern prøve ECTS Vægt
Skriftlig prøve 2A - juridisk sprogSkriftlig stedprøve7-trins-skalaEkstern prøve2.52.5
Skriftlig prøve 2B - økonomisk sprogSkriftlig stedprøve7-trins-skalaEkstern prøve2.52.5
Mundtlig prøve 2 - indhold samt sprogfærdighedMundtlig stedprøve7-trins-skalaEkstern prøve55

Fransk

Prøvens navn Prøveform Bedømmelse Intern/ekstern prøve ECTS Vægt
Skriftlig prøve 2A - Oversættelse fra dansk til franskSkriftlig stedprøve7-trins-skalaEkstern prøve2.52.5
Skriftlig prøve 2B - Oversættelse fra fransk til danskSkriftlig stedprøve7-trins-skalaEkstern prøve2.52.5
Mundtlig prøve 2 - indhold samt sprogfærdighedMundtlig stedprøve7-trins-skalaEkstern prøve55

Spansk

Prøvens navn Prøveform Bedømmelse Intern/ekstern prøve ECTS Vægt
Skriftlig prøve 2A - Oversættelse fra dansk til spanskSkriftlig stedprøve7-trins-skalaEkstern prøve2.52.5
Skriftlig prøve 2B - Oversættelse fra spansk til danskSkriftlig stedprøve7-trins-skalaEkstern prøve2.52.5
Mundtlig prøve 2 - indhold samt sprogfærdigMundtlig stedprøve7-trins-skalaEkstern prøve55

Tysk

Prøvens navn Prøveform Bedømmelse Intern/ekstern prøve ECTS Vægt
Skriftlig prøve 2A - Oversættelse fra dansk til tyskSkriftlig stedprøve7-trins-skalaEkstern prøve2.52.5
Skriftlig prøve 2B - Oversættelse fra tysk til danskSkriftlig stedprøve7-trins-skalaEkstern prøve2.52.5
Mundtlig prøve 2 - indhold samt sprogfærdighedMundtlig stedprøve7-trins-skalaEkstern prøve55

KERNEFAG - AMERIKANSKE STUDIER

Prøvens navn Prøveform Bedømmelse Intern/ekstern prøve ECTS Vægt
Society, Culture and IdentitiesMundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt7-trins-skalaEkstern prøve1010

KERNEFAG - EUROPÆISKE STUDIER

Prøvens navn Prøveform Bedømmelse Intern/ekstern prøve ECTS Vægt
Europæisk politisk enhed og EU-kundskab - marked og retsstatMundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt7-trins-skalaEkstern prøve1010

BACHELORPROJEKT

Prøvens navn Prøveform Bedømmelse Intern/ekstern prøve ECTS Vægt
BachelorprojektMundtlig prøve på baggrund af skriftligt produkt7-trins-skalaEkstern prøve1010

Forudsætninger for indstilling til prøver: obligatoriske aktiviteter

§ 5A.Ved følgende prøver er der obligatoriske godkendelsesopgaver eller krav om aktiv undervisningsdeltagelse, jf. § 13. De nærmere bestemmelser er angivet i den relevante kursusbeskrivelse idet elektroniske kursuskatalog, følg linket nedenfor.

Prøvens navnSemesterAntal opgaver der skal godkendes / type undervisningsdeltagelseskrav (fremlæggelse, seminar mv.)
Amerikanske studier
Government, Politics and Policy-making in the Americas
3. semester 1
Amerikanske studier
Markets of the Americas
4. semester1

Censorkorps

§ 6.Uddannelsen hører under censorkorpset for de erhvervssproglige uddannelser.

Beståkrav

§ 7. De generelle beståkrav fremgår af § 26.

Øvrige studiespecifikke bestemmelser

§ 8. Kurserne i de to valgte kernefag, i fællesfag samt BA projektet er obligatoriske for alle studerende. De studerende sammensætter selv deres valgfag.

Stk. 2. Den samlede valgfagsblok på 30 ECTS kan bestås på forskellige måder. Den enkelte studerende kan
- følge og bestå valgfag der er udbudt af CBS
- få merit (fritagelse) for et antal valgfag-ECTS på baggrund af beståede kurser på andre uddannelsesinstitutioner i ind- og/eller udland (Studienævnet fastsætter hvor mange ECTS det enkelte valg-fag kan meritoverføres med).

Undervisningsformer

§ 9. I undervisningen anvendes holdundervisning, forelæsninger, opgavegennemgang, øvelser, workshop samt projektarbejde.

Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges i et samarbejde mellem studieleder, de fagansvarlige og fagenes lærere.

Stk. 3. De fagansvarlige drager ved planlægning af undervisningen omsorg for, at fagets særlige metode-spørgsmål bliver behandlet.

Stk. 4. Der kan inden for alle kernefag indgå tekster på engelsk. Det forventes, at den studerende kan læse faglige tekster på engelsk. Det forudsættes, at den studerende skal kunne læse tekster affattet på norsk bokmål og svensk.

§ 10. (Benyttes ikke.)

Kapitel 2: Generelle bestemmelser for bacheloruddannelser

§ 11. Undervisningen tilrettelægges i et samarbejde mellem studielederen, de fagansvarlige og fagenes undervisere. Studienævnet godkender plan for tilrettelæggelse af undervisningen.

Undervisnings- og eksamenssprog

§ 12.Prøverne aflægges på dansk, jf. dog stk. 3-5, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk og norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk.

Stk. 2. På uddannelser, der udbydes på dansk, skal man være indstillet på at skulle kunne læse svenske, norske og engelske tekster og at kunne deltage i undervisning på disse sprog.

Stk. 3. Der kan forekomme engelske ord og sentenser på engelsk i opgaveteksten, og opgaveteksten kan endvidere være vedlagt bilag på engelsk.

Stk. 4. Har undervisningen i et kursus været gennemført på et fremmedsprog, vil det fremgå af kursusbeskrivelsen, og prøven aflægges så på dette sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Studienævnet kan fravige denne regel.

Stk. 5. Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Det gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk eller i et bestemt andet sprog.

Stk. 6. Ansøgninger efter stk. 5 skal indsendes til studiesekretariatet senest 1 måned inden prøvens afholdelse.

Stk. 7. Bestemmelserne vedrørende eksamenssprog gælder for såvel mundtlige som skriftlige stedprøver som for alle former for skriftlige opgavebesvarelser, der udarbejdes hjemme (seminarer, projekter m.v.) og som skal underkastes bedømmelse.

Forudsætninger for indstilling til en prøve: obligatoriske godkendelsesopgaver og krav om aktiv undervisningsdeltagelse

§ 13.Ud over de i § 5 omhandlede prøver, der indgår i det samlede eksamensresultat, kan der i de enkelte kurser stilles krav om, at der i forbindelse med undervisningen afleveres en eller flere opgavebesvarelser til bedømmelse (såkaldte obligatoriske godkendelsesopgaver). Det er en forudsætning, for at den studerende kan indstille sig til og deltage i den afsluttende prøve i kurset, at det fastsatte antal obligatoriske godkendelsesopgaver er afleveret og bedømt "Godkendt" inden en fastsat frist. De nærmere bestemmelser om opgavernes antal, form og øvrige vilkår fremgår af kursusbeskrivelsen for det pågældende kursus.

Stk. 2. En studerende, der efter udløbet af den i stk. 1 fastsatte frist mangler at få godkendt én eller flere opgaver i forhold til det fastsatte krav til antal godkendte opgaver i kurset, har mulighed for at få udleveret ekstra opgaver. Dette forudsætter dog, at den studerende har gjort forsøg i alle stillede opgaver, medmindre det kan godtgøres at manglende aflevering skyldes sygdom eller lignende.

Stk. 3. Ud over de i § 5omhandlede prøver, der indgår i det samlede eksamensresultat, kan der i de enkelte kurser stilles krav om, at deltagelse i undervisningen i nærmere specificeret omfang og form, er en forudsætning for, at den studerende kan indstille sig til og deltage i prøven i kurset; der vil være tale omafgrænsede dele af undervisningen (fremlæggelsesseminarer, caseforløb og lign.).De nærmere bestemmelser fremgår af kursusbeskrivelsen for det pågældende kursus, jf. også § 27, stk. 3.

Til- og framelding til fag og prøver

§ 14.Inden påbegyndelsen af hvert studieår tilmeldes den studerende fag eller fagelementer på uddannelsens relevante studietrin svarende til 60 ECTS-point. Tilmelding skal ske, uanset at en studerende mangler at bestå fag fra tidligere studieår.

Stk. 2. Studiechefen kan framelde en studerende til et eller flere fag eller fagelementer, jf. stk. 1, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold (konkrete, individuelle forhold hos den enkelte studerende), herunder funktionsnedsættelse, og hvor den studerende ikke vil være i stand til at gennemføre på normeret studietid.

Stk. 3. Hvis en studerende er frameldt et eller flere fag eller fagelementer i et studieår eller et semester, jf. stk. 2, vil faget eller fagelementerne indgå i opgørelsen af ECTS-point efter stk. 1 i den studerendes følgende studieår eller semester.

Stk. 4. Ved udvælgelse til valgfag anvendes lodtrækning blandt de studerende, der opfylder betingelserne for at kunne tage det pågældende valgfag, hvis der er flere ansøgere til faget, end der er pladser til rådighed.

Stk. 5. Den studerende er automatisk tilmeldt til prøven eller prøverne, når den studerende er tilmeldt et fag eller fagelement, hvortil der er tilknyttet en eller flere prøver. Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, jf. § 27, stk. 1, medmindre der er dispenseret i medfør af stk. 6. Opfylder den studerende ikke de af universitetet fastsatte forudsætninger for at deltage i prøven, jf. § 13, stk. 1 og 3, er der brugt et prøveforsøg, jf. § 27, stk. 1, medmindre der er dispenseret i medfør af stk. 6.

Stk. 6. Studienævnet kan dispensere fra reglerne i stk. 5, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Samtidig kan en studerende automatisk tilmeldes til et nyt prøveforsøg. Frister for indsendelse af dispensationsansøgninger fastsættes på studenterintranettet.

Stk. 7. Studerende, der har fået dispensation efter stk. 6 til ikke at deltage i første ordinære prøve på grund af sygdom eller andre usædvanlige forhold, er omfattet af de regler, der gælder for studerende, som ikke har bestået den ordinære prøve.

Stk. 8. Frist for tilmelding til en prøve, der er tilknyttet et fag eller fagelement, som den studerende ikke er tilmeldt, er fastsat på studenterintranettet.

Stk. 9. Studienævnet kan dispensere fra regler om tilmelding, jf. stk. 8, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Førsteårsprøven

§ 14A.I henhold til §§ 15-17 i eksamensbekendtgørelsen gælder de i stk. 2-6 nævnte særlige bestemmelser for førsteårsprøven.

Stk. 2. Inden udgangen af første studieår skal den studerende for at kunne fortsætte uddannelsen deltage i de i § 5 nævnte prøver på 1. studieår.

Stk. 3. For uddannelser, der begyndes 1. september, meddeles resultatet af første prøveforsøg inden 1. august det efterfølgende år. Hvis den ordinære prøve ikke er bestået, tilmeldes den studerende automatisk til omprøve i samme eksamenstermin, dog senest i august, og resultatet heraf skal være meddelt den studerende senest inden udgangen af september. For uddannelser, der begyndes 1. februar, meddeles resultatet af første prøveforsøg, senest inden den 1. februar det efterfølgende år.

Stk. 4. Har den studerende ikke bestået prøverne i overensstemmelse med stk. 5, bortfalder adgangen til yderligere eksamensforsøg, jf. § 27, stk. 1.

Stk. 5. De i stk. 2 omhandlede prøver skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen. De generelle beståkrav fremgår af § 26, og evt. studiespecifikke beståkrav fremgår af § 7.

Stk. 6. Studienævnet kan for den enkelte studerende dispensere fra de tidsfrister, der er fastsat i stk. 2-5, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Omprøve

§ 15.På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af efterårssemesteret, skal studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, automatisk tilmeldes til omprøve (2. prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i februar. På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af forårssemesteret, skal studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, automatisk tilmeldes til omprøve (2. prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i august. Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, jf. § 27, stk. 1, hvis den studerende ikke deltager i prøven, medmindre der er dispenseret i medfør af § 16, stk. 1.

Stk. 2. På uddannelser, hvor der er flere eksamensterminer end i stk. 1, skal studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, automatisk tilmeldes til omprøve (2. prøveforsøg) snarest muligt, dog senest 6 måneder efter afholdelse af den ordinære prøve. Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, jf. § 27, stk. 1, hvis den studerende ikke deltager i prøven, medmindre der er dispenseret i medfør af § 16, stk. 1.

Stk. 3. Reglerne om automatisk tilmelding til omprøve (2. prøveforsøg) fraviges, hvis den studerende ikke gives mulighed for at opfylde de krav, som er fastsat i medfør af § 13, stk. 1 og 3, inden 2. prøveforsøg afholdes. Den studerende tilmeldes snarest muligt til 2. prøveforsøg.

Stk. 4. I de tilfælde, hvor tilmelding til et fag forudsætter, at et tidligere fag er gennemført og bestået (faglig progression), skal den studerende, som ikke har bestået 1. og 2. prøveforsøg, automatisk tilmeldes til næste ordinære prøve (3. prøveforsøg) i forudsætningsfaget. Framelding til 3. prøveforsøg kan ikke finde sted, medmindre der er dispenseret i medfør af § 16, stk. 1. Det skal sikres, at 3. prøveforsøg i forudsætningsfaget ligger forud for den ordinære prøve i det senere fag.

Stk. 5. Har den studerende ikke bestået en omprøve, som afholdes efter reglerne i stk. 1 og 2, eller ikke deltaget i en omprøve, jf. stk. 3, skal den studerende have mulighed for at deltage i næste ordinære prøve.

§ 16. Studienævnet kan dispensere fra reglerne om deltagelse og automatisk tilmelding til prøver og omprøver, jf.§ 15, stk. 1-4, hvis der foreligger usædvanlige forhold. En studerende kan samtidig automatisk tilmeldes til et nyt prøveforsøg (1. eller 2. prøveforsøg).

Stk. 2. Om krav til dokumentation m.v. (fx lægeerklæring) for så vidt dispensationsansøgning efter stk. 1 eller § 14, stk. 6, henvises til CBS’ regler for deltagelse i sygeprøve. Det anbefales at indsende ansøgningen hurtigst muligt af hensyn til sagsbehandlingsfrister. Se de aktuelle frister på studenterintranettet.

§ 17.Omprøve afholdes efter samme læringsmål, som gælder for den ordinære prøve.

Stk. 2. Omprøve afholdes efter samme eksamensbestemmelser som gælder for den ordinære prøve medmindre:

  1. der i eksamensbestemmelserne for den pågældende prøve eksplicit er fastsat afvigende bestemmelser vedrørende syge- og omprøve (jf. stk. 3), eller
  2. der er tale om en skriftlig stedprøve, hvor antallet af eksaminander til syge-/omprøven tilsiger, at denne mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve.
 Stk. 3. Det er ikke muligt at fastsætte en anden prøveform for bachelorprojektet.

Ekstraordinær omprøve og tilbud om ombedømmelse/omprøve

§ 18.Såfremt der foranstaltes eller gives tilbud om ekstraordinær omprøve efter eksamensbekendtgørelsens § 19 (vedr. mangler ved prøven) eller gives tilbud om ombedømmelse/omprøve efter § 36 eller § 41 i BEK nr. 670 af 19.06.2014 eller § 34 eller § 39 i BEK nr. 666 af 24.06.2012  (vedr. klager over bedømmelse), gælder samme læringsmål som for den ordinære prøve.

Stk. 2. De i stk. 1 omtalte prøver afholdes i videst muligt omfang efter samme eksamensbestemmelser, som gælder for den ordinære prøve. Hvor dette på grund af prøvens karakter ikke er muligt, kan prøven afholdes efter de fastsatte afvigende bestemmelser for syge-/omprøven.

Prøveformer

§ 19.Prøverne er tilrettelagt som individuelle prøver eller som gruppeprøver. Den konkrete prøveform, herunder om det er en individuel prøve, en gruppeprøve eller en kombination af disse, fremgår af kursusbeskrivelsen for den pågældende prøve, jf. links i § 5.

Stk. 2. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer og gives individuelle karakterer, jf. stk. 3 og 4.

Stk. 3. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation.

Stk. 4. Ved en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, og som ikke følges op af en mundtlig eksamination, skal den enkelte studerende individualisere sin del af besvarelsen på en sådan måde, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse.

Stk. 5. For gruppeprøver fastsættes i eksamensbestemmelserne for den enkelte prøve, jf. stk. 1, bestemmelser om de af de nedenfor nævnte forhold, der er relevante for den pågældende prøveform:

  1. maksimalt antal deltagere i en gruppe
  2. den til den mundtlige prøve afsatte eksaminationstid, jf. stk. 3
  3. kravene til individualiseringen, jf. stk. 4.

Stk. 6. Ved en prøve, der efter eksamensbestemmelserne afholdes som gruppeprøve, har en studerende mulighed for i stedet at erlægge prøven som en individuel prøve, medmindre andet fremgår af eksamensbestemmelserne for den pågældende prøve. Hvor den pågældende prøve omfatter både en skriftlig og en mundtlig del, erlægges begge dele som individuel prøve.

Stk. 7. Ved mundtlige prøver på baggrund af skriftligt produkt gælder for alle variationer:
  1. at aflevering af det skriftlige produkt er en forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve,
  2. at såvel det skriftlige produkt som den mundtlige præstation indgår i bedømmelses­grundlaget,
  3. at bedømmelsen er en samlet vurdering (helhedsbedømmelse) af det skriftlige produkt og den individuelle mundtlige præstation.

Eksamensregler

§ 20. En studerende, der deltager i en prøve, har pligt til at gøre sig bekendt med og at overholde de bestemmelser, der er fastsat for den pågældende prøve, samt de generelle regler, som den pågældende prøve er omfattet af. Dette gælder navnlig:
  • Eksamensbestemmelserne for prøven som fastsat i kursusbeskrivelsen, jf. links i § 5.
  • Regler for skriftlige stedprøver på CBS, herunder regler for elektroniske hjælpemidler, jf. § 21, stk. 3.
  • Regler for akademisk redelighed, jf. § 4 i CBS’ Ordensregler og regler for akademisk redelighed, herunder disciplinære foranstaltninger.
Stk. 2. Det er ikke tilladt de studerende, at foretage lyd- og/eller billedoptagelser under en prøve eller under voteringen.

Stk. 3. I eksamensbestemmelserne for den enkelte prøve er det angivet, hvor mange sider opgavebesvarelsen højst må bestå af. Følgende bestemmelser gælder desuden:
  1. Det maksimalt tilladte sideantal inkluderer ikke: forside, litteraturliste og evt. bilag. Bilagene indgår desuden ikke i bedømmelsen.
  2. Siderne skal have en margen på mindst 3 cm i top og bund og mindst 2 cm i hver side. Fontstørrelsen skal være minimum 11 punkt.
  3. Tabeller, figurer, illustrationer og lign. tæller ikke med i antallet af anslag, men berettiger ikke til at overskride det fastsatte maksimale sidetal.
  4. Opgavens sider må i gennemsnit ikke indeholde mere end 2.275 anslag (inkl. mellemrum) pr. side.

Stk. 4. Ved alle skriftlige opgavebesvarelser, der er udarbejdet hjemme, skal der i de eksemplarer, der afleveres til bedømmelse, indsættes en forfattererklæring.

Stk. 5. Overtrædelse af bestemmelser og regler omfattet af stk. 1-2 sanktioneres efter bestemmelserne i CBS’ Ordensregler og regler for akademisk redelighed, herunder disciplinære foranstaltninger.

Stk. 6. Overtrædelse af de i stk. 3-4 nævnte formkrav eller formkrav fastsat i kraft af § 19, stk. 4, kan medføre en afvisning af opgavebesvarelsen, jf. § 22, stk. 3, i eksamensbekendtgørelsen. Hvis opgavebesvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse, og den studerende har brugt et eksamensforsøg.

Hjælpemidler

§ 21.Hvilke hjælpemidler, der må medbringes ved skriftlige stedprøver, fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver.

Stk. 2. Medmindre andet fremgår af eksamensbestemmelserne, jf. stk. 1, må der ikke medbringes hjælpemidler, hverken skriftlige eller tekniske, bortset fra simple skrive- og tegneredskaber.

Stk. 3. Hvor det af eksamensbestemmelserne, jf. stk. 1, fremgår, at der må medbringes elektroniske hjælpemidler, gælder bestemmelserne i Regler for skriftlige stedprøver på CBS, herunder regler for elektroniske hjælpemidler.

Stk. 4. Hvor studienævnet beslutter, at en stedprøve skal afholdes på CBS’ PC’er, gælder bestemmelserne i Regler for skriftlige stedprøver på CBS, herunder regler for elektroniske hjælpemidler, og de tilladte hjælpemidler kan tilpasses, dog således at prøvens faglige niveau ikke ændres. Såfremt studienævnet benytter sig af denne mulighed, skal de studerende oplyses om de ændrede prøvevilkår senest 2 måneder før den endelige eksamensdato.

Særlige prøvevilkår

§ 22.Studienævnet kan fravige de fastsatte eksamensbestemmelser for de enkelte prøver med henblik på at tillade særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når dette skønnes nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Der er en forudsætning, at der med tilladelsen ikke sker en ændring af prøvens niveau.

Stk. 2. Hvor det af målbeskrivelserne for en prøve fremgår, at der ved bedømmelsen af prøven også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, kan studienævnet dispensere herfra for studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse.

Stk. 3. Studerende, der ønsker tilladelse til at aflægge en prøve på særlige vilkår efter stk. 1, eller at få dispensation efter stk. 2, skal senest 2 måneder inden prøvens afholdelse indsende ansøgning herom til studiesekretariatet, vedlagt nødvendig dokumentation.

Afholdelse af prøver i udlandet

§ 23.En studerende kan, når særlige forhold begrunder det, få tilladelse til at aflægge prøve på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet. Om betingelserne herfor og om de bestemmelser, der gælder for sådanne prøver, henvises til CBS’ retningslinjer for afholdelse af prøver i udlandet.

Bedømmelse

§ 24.Prøverne er enten interne eller eksterne:

  • Interne prøver bedømmes af en eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet eller ved andre universiteter med samme eller beslægtede uddannelser.
  • Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én censor der er beskikket af Styrelsen for Videregående Uddannelser (ekstern censor).

Stk. 2. Det fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver, hvorvidt de er interne eller eksterne, jf. link i § 5.

Stk. 3. Ved bedømmelsen af prøverne gives bedømmelse efter bestemmelserne i karakterbekendtgørelsen.

Stk. 4. Bedømmelsen af obligatoriske godkendelsesopgaver eller undervisningsdeltagelse, jf. § 13, foretages af underviseren/underviserne ved den pågældende undervisning, og der anvendes bedømmelsen "Godkendt"/"Ikke godkendt".

Meddelelse af bedømmelsen

§ 25.Ved prøver hvor bedømmelsen ikke meddeles umiddelbart efter prøvens afholdelse, skal bedømmelsen være offentliggjort senest 4 uger efter prøvens afholdelse, jf. dog stk. 2. I beregningen af de 4 uger indgår juli måned ikke.

Stk. 2. Ved bachelorprojekter, kandidatspecialer og masterprojekter skal bedømmelsen være meddelt senest 2 måneder efter, at projektet/specialet er indleveret til bedømmelse. I beregningen af de 2 måneder indgår juli måned ikke.

Stk. 3. Studielederen kan fravige den i stk. 1-2 fastsatte frist, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Hvis bedømmelsen ikke kan gennemføres inden for den fastsatte frist, skal den studerende hurtigst muligt underrettes herom med en begrundelse herfor og oplysning om, hvornår bedømmelsen bliver meddelt.

Regler om beståkrav og prøveforsøg

§ 26.Hver prøve skal bestås for sig. For at bestå en prøve skal den studerende have opnået bedømmelsen 02 eller ”Bestået”.

Stk. 2. Hver prøve kan tages om for sig. Dog kan beståede prøver ikke tages om.

Stk. 3. Består en prøve af flere delprøver, er karakteren gennemsnittet af delkaraktererne afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen, jf. dog stk. 4. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer.

Stk. 4. Hvis delkaraktererne tæller med forskellig vægt, er det angivet i prøveoversigten i § 5. I så fald er den samlede karakter summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med karakterens vægt, divideret med summen af vægtene og herefter afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer.

Stk. 5. Er prøven opdelt i delprøver, kan hver delprøve tages om for sig. Dog kan beståede delprøver samt ikke-beståede delprøver, der indgår i beståede prøver, ikke tages om.

Stk. 6. Evt. krav om at der ved en eller flere delprøver skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen, fremgår af § 7.

Stk. 7. Beregningen af det samlede karaktergennemsnit for uddannelsen sker på baggrund af de i prøveoversigten i § 5 angivne vægte.

Stk. 8. Ved fornyet deltagelse i prøver eller anden form for bedømmelse er den højest opnåede karakter gældende, jf. dog § 37, stk. 4, i BEK nr. 670 af 19.06.2014 og § 35, stk. 4, i BEK nr. 666 af 24.06.2012. 

§ 27.En studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve, jf. dog stk. 2. Studienævnet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå.

Stk. 2. Den studerende skal deltage i 3. prøveforsøg i et fag, der ikke længere udbydes, senest 16 måneder efter at undervisningen i faget er afsluttet.

Stk. 3. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Undervisningsdeltagelse, hvortil der er knyttet praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve.

Eksamensbevis

§ 28.  CBS udsteder eksamensbevis for gennemført uddannelse i overensstemmelse med kravene hertil i § 31 i BEK nr. 670 af 19.06.2014 og § 29 i BEK nr. 666 af 24.06.2012. Beviset skal være afsendt til den færdiguddannede senest 2 måneder efter, at bedømmelsen af den afsluttende prøve er meddelt. I beregningen af de 2 måneder indgår juli måned ikke.

Stk. 2. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført denne, har ret til at få dokumentation for de beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS-point.

Orlov

§ 29.En studerende kan få orlov fra uddannelsen begrundet i personlige forhold. Om de nærmere regler for at få orlov samt de bestemmelser, der gælder for studerende på orlov, henvises til Regler om orlov for studerende ved bachelor- og kandidatuddannelser på CBS.

Studieordning

§ 30.Studieordningen og diverse regelsæt, der henvises til i denne studieordning, er tilgængelige på CBS’ hjemmeside, nærmere bestemt på hhv. studieordninger.cbs.dk og iden studieadministrative regelsamling (SAR).

Dispensation fra studieordningen

§ 31.Studienævnet kan, når der foreligger særlige forhold, der begrunder dette, dispensere fra de bestemmelser i studieordningen, der ikke er bundet i bekendtgørelser, men alene fastsat af CBS.

Stk. 2. Dispensation fra studieordningen, der forudsætter dispensation fra en bekendtgørelse, kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser.

Merit

§ 32.Beståede uddannelseselementer i uddannelsen ved et andet universitet ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer omfattet af denne studieordning.

Stk. 2. Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning.

Stk. 3. Afgørelser efter stk. 1 og 2 træffes på grundlag af en faglig vurdering.

§ 33.Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge studienævnet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer.

Stk. 2. Godkendelse af forhåndsmerit efter stk. 1 kan kun gives, hvis den studerende i forbindelse med ansøgningen om forhåndsmerit forpligter sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført, at fremsende den fornødne dokumentation for, hvorvidt uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået, til hjemuniversitetet. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at hjemuniversi­tetet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen.

Stk. 3. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender hjemuniversitetet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet.

Stk. 4. Efter forslag fra den studerende kan universitetet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes, foretage ændringer i forhåndsmeritten efter stk. 1. Den studerende har ansvaret for og initiativpligten til at sammensætte forslag til studieplan. Universitetet yder faglig støtte, hvis den studerende efterspørger dette. Studienævnsformanden kan i særlige tilfælde godkende ændringer i studienævnets afgørelser om forhåndsmerit.Stk. 5.Afgørelser efter stk. 1 og 4 træffes på grundlag af en faglig vurdering.

§ 34.Uddannelseselementer, der ønskes overført fra andre uddannelser, overføres med udgangspunkt i den normerede studiebelastning angivet i ECTS-point fastsat i vedkommende studieordning. Der kan, af hensyn til uddannelsens opbygning, forekomme afvigelser mellem det ækvivalerende antal ECTS-point og det reelt overførte, idet uddannelsens samlede ECTS-point skal resultere i det i § 1, stk. 1, angivne antal ECTS-point.

Stk. 2.Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 7-trins-skalaen eller 13-skalaen ved den uddannelsesinstitution, hvor prøven er aflagt, og hvis det ækvivalerer eller træder i stedet for et uddannelseselement, der efter eksamensbestemmelserne i denne studieordning bedømmes efter 7-trins-skalaen, overføres karakteren, der, hvis den er givet efter 13-skalaen, konverteres til 7-trins-skalaen. I alle andre tilfælde overføres bedømmelsen som ”Bestået”. Ved overførsel som ”Bestået” indgår den pågældende prøve ikke i beregningen af karaktergennemsnittet.

§ 35.Ansøgning om merit eller forhåndsmerit indsendes til studiesekretariatet, stilet til studienævnet, på et særligt skema vedlagt nødvendig dokumentation. Se vejledning om ansøgning om merit på studenterintranettet.

Stk. 2. Vedrørende klager over meritafgørelser, se kapitel 3.

Kapitel 3: Klager

Klager over prøver m.v.

§ 36. En studerende har adgang til at indgive klage over prøver og anden bedømmelse. Om de nærmere regler for at indgive en begrundet klage, herunder de fastsatte tidsfrister, henvises til reglerne i eksamensbekendtgørelsen og til vejledningen herom på studenterintranettet.

Klager over afgørelser vedrørende merit

§ 37. Klager over studienævnets afgørelser af, om allerede beståede danske uddannelseselementer kan erstatte dele af uddannelsen (merit) samt klager over studienævnets afgørelser af, om planlagte danske eller udenlandske uddannelseskvalifikationer kan erstatte dele af uddannelsen (forhåndsmerit), kan indbringes for et ankenævn for meritafgørelser, jf. bekendtgørelse nr. 1517 af 16. december 2013 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen).

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til Ankenævnet for meritafgørelser, men indgives til rektor for CBS. Den begrundede klage sendes til Legal, Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg. Klagen kan ligeledes fremsendes til: legal@cbs.dk. CBS har mulighed for at behandle ansøgningen igen. Såfremt afgørelsen fastholdes, videresender CBS klagen til Ankenævnet for meritafgørelser ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til at kommentere udtalelsen, inden for en frist på 1 uge. Evt. kommentarer medsendes til nævnet. Ankenævnet for meritafgørelser træffer den endelige administrative afgørelse.

§ 38. Klager over studienævnets afgørelser af, om allerede beståede udenlandske uddannelseskvalifikationer kan erstatte dele af uddannelsen (merit), kan indbringes for Kvalifikationsnævnet, jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til Kvalifikationsnævnet, men indgives til rektor for CBS. Den begrundede klage sendes til Legal, Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg. Klagen kan ligeledes fremsendes til: legal@cbs.dk. CBS har mulighed for at behandle ansøgningen igen. Såfremt afgørelsen fastholdes, videresender CBS klagen til Kvalifikationsnævnet ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til at kommentere udtalelsen, inden for en frist på 1 uge. Evt. kommentarer medsendes til nævnet. Kvalifikationsnævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

Klager over andre afgørelser

§ 39. Klager over studienævnets eller studielederens afgørelser i henhold til denne studieordning indgives til rektor for CBS. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. CBS’ afgørelse i henhold til stk. 1 kan af klageren indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til styrelsen men indgives til rektor for CBS. Den begrundede klage sendes til Legal, Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg. Klagen kan ligeledes fremsendes til: legal@cbs.dk. CBS vil derefter videresende klagen til styrelsen, evt. ledsaget af en udtalelse. Såfremt CBS vælger at komme med en udtalelse, giver CBS klageren lejlighed til at kommentere udtalelsen, inden for en frist på 1 uge. Eventuelle kommentarer videresendes med de øvrige af sagens akter til styrelsen.

Stk. 3. Der henvises i øvrigt til CBS’ Retningslinjer vedrørende studerendes adgang til at klage over studienævns, studielederes og studieadministrationens afgørelser.

Klager over undervisning m.v.

§ 40. Klager over undervisning, vejledning eller andre forhold vedrørende tilrettelæggelse af uddannelsen kan indbringes for studienævnet.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 41.Nærværende studieordning træder i kraft pr. 1. september 2014.

Stk. 2. Den hidtidige 2013-studieordning ophæves pr. 1. september 2014.

§ 42.  Studerende, der er påbegyndt uddannelsen efter en tidligere studieordning, overføres til nærværende studieordning,således at denne får virkning for den resterende del af uddannelsen.

Stk. 2. Der afholdes sidste gang undervisning på 3. studieår i undervisningsåret 2014/2015.

Stk. 3. Prøverne i 2. års fag afholdes sidste gang i studieåret 14/15 og prøverne i 3. års fag afholdes sidste gang i studieåret 15/16.

Stk. 4. Studerende, der er omfattet af nærværende studieordning og som ønsker at færdiggøre uddannelsen inden den afvikles, skal afslutte uddannelsen senest ved sommereksamen 2016 (inkl. syge-/omprøverne).